Nye indlæg

Lyriel - Leverage

Skrevet af Lars
30-01-2012

Den Tyske Goth Folk Metalgruppe Lyriel har indspillet en flot cd som de kalder Leverage. Den er delvis på engelsk, delvis på tysk. Jeg kan bedst li når de synger på engelsk, men det holder bestemt også på modersmålet. Intro'en på cd'en kunne jeg dog godt undvære...1½ minuts nedtælling på tysk synes jeg ikke om og det har ikke den spændende effekt, som de nok havde regnet med. Havde de startet med det næste nummer - tittelnumeret "Leverage" havde cd'en haft en KANON start og havde vundet mit hjerte fra starten af.

Sangstemmen tilhører selvfølgelig en kvinde, eller rettere to, som der næsten er lov om i den gengre. Der er også noget godt violinspil på der passer rigtig godt. Det er meget melodiøse numre med nogle fede tunge guitarriffs, cello, klaver og violinspil. Produktionen er vellykket og flot.

Der bliver budt på flotte arrangementer med temposkift hist og her, der passer godt ind. Selvom man har hørt det hele før med de andre Goth Metal bands, har Lyriel bestemt sin berettigelse da de netop har folk-delen med der gør at de skiller sig ud. De har styr på begge stilarter, som de mixer ganske pænt. Desværre var der ikke bonusnumre med på den cd jeg fik... jeg havde ellers glædet mig til to af de bonusnumre der åbenbart er på nogle udgivelser. Det ene nummer er et af minefavoritnumre i den irske folkemusik, Star of County Down, og det andet er det gamle Black nummer "Everything Is Coming Up Roses", som jeg også altid har været ret glad for. Men så jeg noget at glæde mig til. Balladen "The Road Not Taken", med akkustisk guitar, cello og violin går fra stille lighterballade til fuld instrumentering dog uden at ændre tempo, og det har en god effekt.

Jessica Thierjung - sang & Linda Laukamp - cello og sang har nogle flotte stemmer der harmonerer hinanden flot og passer 100% til stilen og lyder næsten som Nathalie fra Isis Child - jeg troede i første omgang at det var Nathalie, men efter et stykke tid kunne jeg godt høre at det ikke var hende. Joon Laukamp's violin bliver brugt fornuftigt og ikke overdrevent. Oliver Thierjung & Tim Sonnenstuhl's guitarspil er superflot og har en fed power. Steffen Feldmann's bas ligger en smule for langt væk og er en smule ulden og jeg kunne godt ha tænkt mig at den var lidt mere markant i lyden for det er et godt stykke arbejde der bliver lagt for dagen. Marcus Fidorra på trommer & slagtøj har den rette ballance og lyd på sin side, og det betyder rigtig meget for pladens helhedsindtryk. Der er ikke info omkring klaver/keyboards, men det bliver spillet på den flotte måde og er ikke brugt for meget, men helt tilpas.

Foruden det, efter min mening, uinteressante nummer 1 (intro) består cd'en af 9 iørefaldende og flotte numre der er varieret og giver en god helhed. Folk med forkærlighed til pop/Goth Metal går ikke galt i byen med denne cd, men vil blive rigtig glade for den.

Leverage er udkommet via Femme Metal records.

     (5 ud af 6)

Lyt til Lyriel: http://www.myspace.com/lyrielband


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    callerock@gmail.com