Nye indlæg

Dirty Old Town – The Road (EP)

Skrevet af Calle
21-05-2012

Dirty Old Town blev startet af Morten Christensen, som tidligere slog sine folder i Wrong Side Of Vegas. Sammen med Paw Eriksen (guitar/vokal), Torben Guldager (keys/vokal), Christian Norup (bas) og Andreas Henriksen (trommer) har han indspillet denne EP. 

The Road består af fem sange, hvor stilen er psykedelisk western-inspireret 70’er rock. Jeg forestiller mig en flok gutter i en stor amerikaner bil, der kører ud af landevejen i den amerikanske desert, hvor de stopper og drikker en whisky på en landevejs bar og overnatter under åben himmel ved et bål, hvor de hver især sidder med en guitar. 

Jeg må indrømmer, at der skulle et par gennemlyt til, før jeg kunne leve mig ind i musikken. Men nu hvor musikken har fået lov til at please mine øregange, så synes jeg faktisk det er en rigtig fed EP. De fem sange rummer en god portion syrede guitarer hvor stilen bevæger sig både i singer-songwriter og contry-western retningen. Der er helt sikkert også blevet lyttet en del til en mad som Bob Dylan og måske lidt Ryan Adams. De sange der tager sig bedst ud er efter min mening ”Devil Calls” og især ”This Time”, som efter min mening er det bedste nummer på The Road. 

Sangene på The Road er indspillet i Red Carpet Studios i København og så er de blevet mixet og mastereret i Black Tornado Studios ligeledes i København. Producer på albummet er Paw Eriksen, som tidligere spillede i Highway Child. 

Jeg synes virkelig bandet har formået at få et fuldendt lydbillede frem på de fem sange og man danner sig let et billede inde i sit hoved. Som nævnt tidligere, så er det for mig en støvet amerikansk landevej midt ude i ørkenen. Jeg ser gerne, at Dirty Old Town får indspillet et fuldlængde album i den nærmeste fremtid og så vil jeg med glæde lytte til det og anmelde flere sange i denne skønne og dystre stil. Godt gået!! 

The Road uskom den 14. Maj og kan på nuværende tidspunkt downloades gratis via dette link

     (4½ ud af 6)  
 
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com