Nye indlæg

Stonebird – When Darkness Falls (EP)

Skrevet af Calle
20-06-2012

Stonebird er et dansk band fra Hjørring, som blev dannet i 2010. Bandet består af Andreas Gajhede (sang/guitar), Laurits Svarrer Pedersen (guitar), Sean Leavy (keyboard/guitar), Steffen Møller Jensen (trommer) og Victor Simon Holm Simonsen (bas). 

Bandets musik tager udgangspunkt i en omgang tung bluesrock og deres inspiration kommer fra 60’er og 70’erne. Stonebird er et af de danske bands jeg ville ønske, jeg havde kendt lidt til, inden jeg modtog denne EP. De startede godt nok først i 2010 og har derfor ikke så mange år på bagen, men hold kæft det er fed musik de spiller. Der er fede guitar soloer, flot arrangerede sange med skønne melodier og generelt et flot lydunivers. Jeg er virkelig positivt overrasket over denne EP, som har roteret en del gange på anlægget og på min iPod. Bandet har både tunge blues rock riffs og de mere stille akustiske passager, som gør at sangene ikke bliver for ensformige. Rigtig godt gået, når man tænker på at der ”kun” er seks sange på When Darkness Falls. 

Efter min mening er der ingen dårlige sange på EP’en, men skal jeg udvælge et par stykker der virkelig får mig til at rocke med, så må det være ”With The Wind In My Back Pt. 1 & 2”, ”Hope For The Hopeless” og ”Lost”. Derudover afsluttes EP’en med det flotte instrumentale nummer ”When The Birds Fly To The Gallows”. Men som sagt, jeg synes ikke der er nogle sange der falder igennem. 

When Darkness Falls er indspillet, produceret og mixet i Unit 1 Lydproduktion i København i november 2011. Lydmæssigt er der heller meget at komme efter, hvilket betyder at lyden og kvaliteten er i top. 

Jeg ser meget frem til et fuld længde album fra disse fyre og sender de ikke en promo til mig, så skal jeg helt sikkert nok købe albummet, hvor det er muligt (sikkert ikke i min lokale musikforhandler, som kun hjemtager de ”sikre” albums). 

Er du til fed blues rock i den tungere ende, så kontakt bandet for nærmere info om hvor EP’en kan erhverves. Du vil ikke fortryde det!!! Godt nok er det ”kun” en EP, men den fortjener alligevel 5 dødningehoveder fra mig. 

When Darkness Falls er ude og distribueres af bandet selv.

     (5 ud af 6)   


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Claus Gajhede
    26-03-2015 13:59
    Who will slay the beast :-)


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com