Nye indlæg

King Lizard – A Nightmare Livin’ The Dream

Skrevet af Calle
18-12-2012

King Lizard kommer fra London, UK. Bandet består af Flash Roxx Sawyer (sang), Niro Knox (guitar), Moyano El Buffalo (trommer) og Lee Benz (bas). A Nightmare Livin’ The Dream er bandets andet album og det er kun Flash og Niro, som også var med på bandets første album ”Viva La Decadence”. 

Albummet er spækket med elleve sleazy hard rock sange og en enkelt hard rock ballade. Sangene og melodierne er godt skrevet og alle rock ’n’ roll klicheerne er at finde i bandets tekster. Guns ’n’ Roses har ikke levet forgæves og inspirationen derfra høres tydeligt. Derudover nævner bandet selv Megadeth, AC/DC, KISS, Skid Row og Whitesnake som nogle af deres inspirationskilder. Så har du måske en ide om hvad du kan forvente dig, hvis du skulle få fingrerne i A Nightmare Livin’ The Dream. 

Som sagt så er A Nightmare Livin’ The Dream spækket med elleve sprøde sleazy hard rock sange og deriblandt er mine personlige favoritter ”I Can’t Be Your Lover”, ”If It’s A Sin”, ”Down” og den Alice Cooper-lydende ”I Want You To Want Me”. Derudover synes jeg også godt om ”Hair Of The Dog”, som ikke skal forveksles med Nazareth’s sang med samme navn og balladen ”Just To Hear You Say It”. På albummets sidste nummer ”Waterloo Rats” kommer der også en smule punk-feeling indover. Alt i alt er det et super fedt album og lige efter min smag. Jeg elsker et fedt hard rock album med en enkelt ballade. 

Flash har en lidt ”skinger” stemme, som til tider minder mig en smule om Axl Rose’s og på andre tidspunkter en lille smule om Alice Cooper’s. Ja måske endda en blanding af disse to. Uanset hvad, så passer hans stemme rigtig godt til King Lizard’s musik. Og når man så tilføjer Niro’s guitararbejde, så kan man ikke undgå at få et godt album ud af det. Niro levere det ene fede guitar riff efter det andet og han smider om sig med gode soloer. 

Albummet er produceret og mixet af Pedro Ferreira, som tidligere har arbejdet sammen med bl.a. The Darkness, Tokyo Dragons og Theraphy? 

Så er du til sleazy hard rock, så vil du uden tvivl elske King Lizard.!!! Jeg har læst flere steder at bandet er super på en scene og jeg mødte faktisk Niro på City Of Sin i København for nogle uger siden, hvor han sagde de ville elske at komme og spille i Danmark og jeg tror også han fik en snak med nogle af folkene derinde. Så man har jo lov at håbe. 

A Nightmare Livin’ The Dream udkom 19. November via Bad Reputation Records.

     (5 ud af 6)  

Lyt til King Lizard på Spotify eller: http://www.kinglizard.co.uk/


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com