Nye indlæg

Timo Tolkki's Avalon - The Land Of New Hope

Skrevet af Calle
14-06-2013

Finske Timo Tolkki (tidl. Stratovarius) er ude med nyt album og ny besætning. Albummet hedder The Land Of New Hope og bandet kaldes Timo Tolkki’s Avalon. Albummet blev udgivet 17 maj 2013 på Frontiers Records.

The Land Of New Hope, er en metal opera som omhandler en verden i år 2055, som er ødelagt og plaget, og hvor en lille skare af overlevende leder efter netop The Land Of New Hope, som er det forjættede land, hvor alt bliver godt igen.

Timo har skrevet et storladent album med store stemmer og masser af store musikalske arrangementer. Det er naturligvis et heavy metal album, men det er et meget varieret et af slagsen. Det som gør det så varieret er bl.a. det faktum at der er ikke mindre end 6 forskellige sangere indover albummet, heriblandt Elize Ryd, som er en fremragende kvindelig sanger. Vi må jo indrømme at der er langt imellem de kvindelige sangerinder på heavy metal albums, og hende her kan tilmed synge, så hårene rejser sig på armene.

Jeg har ikke nogen personlig erfaring med nogle af hverken sangerne eller musikerne på dette album, men besætningen kommer her: Timo Tolkki (guitar og bas), Michael Kiske (sang - Unisonic), Elize Ryd (sang - Amaranthe), Rob Rock (sang - Impellitteri), Russell Allen (sang - Symphony X), Sharon Den Adel (sang - Within Temptation), Tony Kakko (sang - Sonata Arctica). Jens Johansson (keyboard - Stratovarius), Derek Sherinian (keyboard - Black Country Communion), Mikko Härkin (keyboard - Sonata Arctica), Alex Holzwarth (trommer - Rhapsody of Fire), Sami Boman (orchestrations) og MagdalenaLee (opera vokal).

Som det ses er der gjort meget ud af at hente stemmer ind fra nær og fjern, og det er med til at give albummet en rigtig god stemning og nogle store vokale præstationer, som giver associationer til opera’en, hvilket sikkert også var planen.

Musikalsk synes jeg der er mange ”klassiske” heavy takter fra 90’erne, og jeg sad undervejs og tænkte på kunstnere som Ronnie James Dio og Yngwie Malmsteen. Dermed er ikke sagt at stilen er 90’er agtig, for albummet er bestemt ”2013”, men derfor kan der sagtens trækkes paralleller.

De første par gange jeg var igennem albummet, var jeg egentlig en smule skuffet, og kedede mig lidt. Syntes ikke rigtig at der var noget særligt at komme efter. Men efter at have lyttet skiven igennem nogle flere gange, er det som om at den fortæller mere og mere, og nu føler jeg mig egentlig ganske godt underholdt.

The Land Of New Hope udkom 17. maj via Frontiers Records.

(3½ud af 6)

Besøg Timo Tolkki's website her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com