Nye indlæg

Keema – Rise Up

Skrevet af Calle
02-07-2013

Keema er et dansk band, som har sine rødder i København. Bandet består af Kim Hesselberg (sang/guitar), Rune Buck (guitar), Jack Andy (trommer) og Fussy Korsholm (bas). Rise Up er bandets debut album. 

Keema kalder selv deres musik for ”the heaviest pop, you have ever heard”, hvilket på sin vis rammer meget godt. Jeg vil måske betegne musikken som alternativ rock/metal. Inspirationskilderne er da også Shinedown, Breaking Benjamin, Foo Fighters, Bullet For My Valentine og Stone Sour for bare at nævne nogle stykker. Derudover hører jeg lidt My Chemical Romance og Avenged Sevenfold i et par af sangene. 

Jeg har nu hørt albummet en del gange og jeg bliver mere og mere glad for det. Det vokser og vokser for hvert gennemlyt og jeg vil mene det godt kan gå hen og blive et af mine favorit danske albums i 2013. 

Der er 11 sange på Rise Up og er efter min mening alle elleve sange rigtig gode. De er alle bygget op over nogle gode melodier og alle instrumenter bliver spillet, som de nu engang skal spilles. Der er tilpas med guitar soloer og hard rock trommer og dertil skal lægges en super vokal. Skal jeg fremhæve et par af sangene må det være ”Bliss”, ”The Burden”, ”Hate”, titelnummeret ”Rise Up” og anden singlen (og musikvideo - link) ”Here We Stand”. Men som sagt, så er alle sangene i top og der er en rigtig god variation i musikken. 

Keema har uden tvivl store kvaliteter og efter min mening har de international klasse. Deres lyd har et internationalt præg over sig og det lyder ”ikke for dansk”, som kan være tilfældet på andre danske rock og metal udgivelser. Rise Up er produceret af Christoffer Stjerne, Rune Buck og Keema og Stjerne har samtidig også stået for mixing. Som sagt har jeg ingenting at sætte på lyd og produktion. Det er høj klasse og tæt på et mesterværk i mine øjne. Måske store ord, men jeg synes sku rigtig godt om dette album. 

Efter min mening er dette dansk rock og metal når det er bedst og jeg kan derfor varmt anbefale læseren at tjekke bandet ud. De har efter min mening chancen for at nå langt. Men jeg har før taget fejl, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber i dette tilfælde. Rise Up!!!!

Rise Up udkom 10. juni via ByTheHandOf.

      (5½ ud af 6)

Lyt til Keema: http://www.reverbnation.com/keemamusic

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com