Nye indlæg

John Gält – Served Hot

Skrevet af Calle
20-08-2013

John Gält må være det første ukrainske band der er blevet anmeldt her på Calles Rock Corner. Bandet blev dannet i 2010 og består af Ostap Molyvavko (sang/guitar), Alexander Sedov (bas), Sergei Telipko (trommer) og Ivan Rybnikov (guitar). Bandets musikstil er uden tvivl moderne glam/sleaze rock med en lille snært punk. Havde jeg ikke vist bedre, så havde jeg troet bandet var fra Sverige og at de var en del af den store post-Dave-Lepard sleazebølge, der har været i landet. Men faktsik synes jeg John Gält er bedre end flere af de svenske bands fra selv samme genre. 

Served Hot er bandets debut album og det består af 10 sange, hvoraf den ene ”JGS” er en kort intro. I de resterende ni sange sættes tempoet ikke særlig meget ned. Der er fuld knald på fra start til slut og kun få steder, som i et par indledninger eller mellemstykker, sættes tempoet en smule ned. Mine favorit sange på Served Hot er ”Burn (Nothing In The End)”, ”One More (Punk Rock Anthem)” og ”When Nature Calls”, men alle sangene får mig til at rocke med. Det er svært at lade være med at bevæge sine fødder op og ned og rykke lidt med hovedet. Tror du ville gøre det samme, hvis du lyttede til dette album. 

Bandet spiller rigtig godt, især når man tager deres unge alder i betragtning, så jeg kan godt forstå at Street Symphonies Records fik øjnene op for dem. Indtil dette album havde de kun udgivet en EP med tre sange. Især guitaren fungere rigtig godt og Ostap’s stemme er som skræddersyet til sleaze rock. Flere steder får man også den fede punkede basrytme, som lægger godt i forhold til resten af musikken. Efter min bedste overbevisning, så har John Gält en chance for at placere sig i toppen af den nævnte sleaze-bølge genre. De har i hvert fald kvaliteterne og sangene til det. 

Så er du til musik inden for modern-glam/sleaze scandinavian style, så vil du helt sikkert synes godt om John Gält. Afslutningsvis kan jeg derfor med rette bruge et udtryk fra presseskrivelsen, som passer rigtig godt til bandet og deres stil. If you dig CrashDïet, Mötley Crüe and Motörhead, you’re gonna love this new ”umlaut band”. Hermed en opfordring som vel lyder noget i retning af – køb Served Hot!!!!! 

Served Hot er ude via Street Symphonies Records. 

    (4½ ud af 6)


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com