Nye indlæg

Forever Still – Breaking Free (EP)

Skrevet af Calle
08-05-2014

Første gang jeg stiftede bekendtskab med københavnske Forever Still var til Hard Rock Rising konkurrencen på Hard Rock Cafe i København i 2012. De blev slået af århusianske Six Barrel Syndicate, men allerede dengang gjorde de et stort indtryk på mig. De viste en stor energi, god musikalitet og så havde de en super god sangerinde. Bandet startede tilbage i 2009, hvor Mikkel Haastrup (bas/guitar/keyboard) mødte Maja Schønning (sang). I 2011 kom Chad T. Charlton (trommer) til og bandet blev fuldendt af Carsten Christensen (guitar). På EP'en medvirker også Anders Bo (guitar).

Breaking Free er Forever Still's debut EP og den består af 4 sange. Det er ca. et år siden EP'en udkom, men det er først nu jeg har fået tilsendt et eksemplar til anmeldelse. Bandets spiller gothic metal og i kraft af den kvindelige vokal vil jeg sammenligne dem med eksempelvis Lacuna Coil, Epica, Evanescence, Leaves' Eyes og Within Temptation for bare at nævne et par bands.

EP'ens tre første sange ”The Key”, ”The Last Day” og ”Towards The Edge” er alle flotte sange, med gode melodier og så er de rigtig godt skrevet. Især anden skæring ”The Last Day” falder godt i min smag. Det er den mest varierede af de tre sange og det er også den sang der afslutter EP'en, men bare i en akustisk live version. Også her fungerer sangen rigtig godt.

Eneste lille minus ved Breaking Free er, at det ”kun” er en EP. Jeg kunne godt have ønsket mig et fuld længde album, så man havde noget mere at vurdere bandet på. Men dermed ikke sagt at EP'en er dårlig - tværtimod så synes jeg rigtig godt om den. Flot velspillet og velproduceret musik med international klasse. Og så har Maja en utrolig flot stemme, der ligger rigtig godt til denne genre.

Det er Mikkel Haastrup der har produceret og mixet EP'en i samarbejde med Flemming Rasmussen (som engineer). Mastering er foretaget af Troy Glessner. EP'en er indspillet i Winding Road Recording Studios.

Jeg ser med stor spænding frem til et fuld længde album fra dette band. Det er dejligt, de er danske og de har helt sikkert international klasse!!! Tjek Forever Still ud!!!!

Breaking Free er ude.

   (5 ud af 6)

Lyt til og/eller køb EP'en her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

CallesRockCorner logoet er designet af Joachim Friberg