Nye indlæg

Lucuma – Destruye La Ciudad Psicologica

Skrevet af Calle
25-02-2015
Lucuma er et argentinsk heavy metal/prog rock band, som blev dannet i 2002. Bandet består af Daniel Acosta (guitar og vokal), Fernando Acosta (guitar), Martin Huertas (bas) og Javier Foppiano (trommer). Destruye La Ciudad Psicologica (eller Destroy The Psychological City, som det kan oversættes til på engelsk) er bandets andet album.

Jeg blev meget forundret over, at et argentinsk band kontaktede mig med henblik på anmeldelse, og selvom bandet synger på spansk, så blev jeg nød til at lytte albummet igennem og give det min ”dom”. Stilen er som sagt heavy metal og prog rock og inspirationen er da også hentet hos bands som f.eks. Rush, Black Sabbath, Deep Purple, Porcupine Tree, Mastondon, Iron Maiden, Tool, King Crimson m.fl. Så bland disse bands godt og grundigt sammen og du får en ide om hvilken stil Lucuma spiller.

Albummet består af 9 sange, som overordnet set giver mig et godt indtryk (dog ikke helt i top). Musikkerne spiller godt, men jeg er ikke helt pjattet med vokalen. Og så forstår jeg ikke spansk, hvilket gør det lidt svært at sætte sig ind i teksterne. Men musikalsk set fungerer det udmærket. Sangene er rimelig varierede og melodierne er for de fleste sanges vedkommende tilpas fængende. Mine favoritter blandt de 9 sange er ”Demonio De Los Ojos De Piedra samt afslutningsnummeret ”Nuevo Gris” (der samtidig er albummets længste sang) og ”La Danza Del Sirocco”. Sidst nævnte er et fire et halvt minut langt instrumentalnummer.

Jeg har ikke noget info på hvem der har produceret albummet eller hvor det er indspillet, men jeg synes det fungerer ret godt lydmæssigt. Instrumenterne ligger godt i forhold til hinanden i lydbilledet og jeg synes især godt om guitararbejdet.

Jeg er dog ikke helt solgt, men synes alligevel godt man bør tjekke albummet og bandet ud. Det er ikke hver dag man lægger ører til heavy metal/prog rock fra Buenos Aires, Argentina.
 
Destruye La Ciudad Psicoligica udkom 2. november 2014.
 
  (3½ ud af 6)
 
Besøg Lucuma på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com