Nye indlæg

We Are The Ocean – Ark

Skrevet af Calle
31-05-2015
Jeg kendte ikke We Are The Ocean før jeg modtog dette album til anmeldelse. Men jeg har læst mig frem til, at Ark er bandets fjerde album. Bandet er fra London og består af Liam Cromby vokal og guitar), Alfie Scully (guitar), Jack Spence (bas) og Tom Whittaker (trommer).

Nu har jeg lyttet albummet igennem et par gange og jeg må indrømme, at jeg er meget forvirret over hvilken genre bandet egentlig spiller. Der er pop, der er rock, der er alternativ rock, der er funk, ja der er mange forskellige genre. Da jeg så coveret og hørte første nummer ”Ark” var min første tanke, at vi havde at gøre med et band ala Muse, men så kom skæring nummer to ”I Wanna Be Your Lover” og her var stilen meget mere skramlet og ”larmende” og minder mest af alt som et Queens Of The Stone Age nummer. Tredje sang ”Good For You” er nærmest brit-pop og minder mig lidt om et band som Blur eller Suede og sådan forsætter hele albummet. Fra den ene stil til den anden. Jeg har ikke noget imod at der er både stille sange og rock sange på et album, men stilarten skal bare være den samme.

Hvis man ser bort fra bandets meget blandede og forvirrende stil, så spiller musikkerne godt og Liam's vokal fungere udmærket. Albummet er lavet i samarbejde med Peter Miles og produktionen er også god og lyden på et par af sangene er meget storladen. Lyt f.eks. til ”Holy Fire” og åbningsnummeret ”Ark”. Mine favorit sange på albummet er ”Wild”, ”Hope You're Well”, førnævnte ”Ark” samt den stille akustiske ”Letter To Michael”.

Jeg tror ikke jeg bliver fan af dette band. Det er udmærket og velspillet musik, men som sagt er det et forvirrende album. Er du derimod til alternativ rock, så kan du roligt tjekke albummet ud.
 
Ark udkom 18. maj via Hassle Records.
 
  (3½ ud af 6)
 
Besøg We Are The Ocean på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com