Nye indlæg

Blackbird Syndicate – Meconium (EP)

Skrevet af Calle
23-08-2016
YES…hård rocken lever i Danmark. Københavnske Blackbird Syndicate blev så småt startet tilbage i slutningen af 2014, hvor den tidligere Phonomik trommeslager Rune Gravengaard og guitaristen Simon Teisen fandt sammen i en kold og mørk øve container på Nørrebro. Hurtigt herefter blev guitaristen Morten Jensen og den tidligere Greiff og Third Eye sanger Casper Greiff tilføjet til bandet. Efter længere tids søgen fandt bandet bassisten Thomas Vaucanson, og han kom til i foråret 2016. Meconium er bandets første EP.

Bandet skriver i deres presseskrivelse, at de nærer en stor forkærlighed for klassisk hård rock, grunge og trusseballader, tilsat støvede cowboyundertoner. Og dette er en perfekt beskrivelse af deres musik. EP’en består af fem sange, hvor de fire første er deciderede hård rockere, hvor der flås godt i strengene og spilles med en god portion power, mens afslutningsnummeret ”Without You” må betegnes som en ballade. Det skal dog også lige nævnes at sangen ”Sanguinarium” starter stille ud, men men midt i nummeret stiger tempoet. Alt i alt synes jeg at der er en god variation i de fem sange. Melodierne er fængende og sangene er rimelig catchy. Jeg synes især godt om åbningsnummeret ”Drive Me Crazy” og fjerde skæring ”Dead By Now”. Men alle fem sange lyder godt i mine ører.

Meconium blev indspillet i Carpark North's Apparat Studio i slutningen af 2015. Det er Kristian ”Krenne” Pedersen (Mads Björn) der har tracket og mixet sangene og herefter er de blevet masteret af den prisvindende og Grammy-nominerede producer Rune Rask (Suspekt). Lyden på denne EP er helt i top. Samtidig spiller bandet godt og Casper’s vokal ligger godt til stilen.

Er du til en ordentlig omgang hård rock med solide guitar soloer, god vokal, stor energi og rå power, så bør du tjekke Blackbird Syndicate ud. Personligt er jeg i hvert fald blevet fan. Bandet booker i øjeblikket koncerter i det danske land og hvis de rammer i spillested nær mig, så vil jeg være at finde blandt publikum.
 
Meconium udkom 8. august via Gateway Music.
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Balckbird Syndicate på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com