Tip en ven         Bookmark and Share     Sitemap    
 

SEA – The Grip Of Time

Skrevet af Calle
05-05-2017
For ca. to et halvt år siden anmeldte jeg debut albummet fra disse fyre. Og dengang var jeg meget glad for bandets musik og jeg har lyttet mange gange til albummet sidenhen. Derfor var jeg meget spændt på hvordan ”den svære to'er” ville lyde i forhold til debuten. Kan bandet leve op til den meget anmelderroste og prisvindende debut? Ja det kan de!!!!

The Grip Of Time består af 10 super gode sange. 9 fede hard rockere og en rigtig flot instrumental afslutning i nummeret ”Sea”. Melodierne er virkelig catchy, riff'ene er sprøde og sangene er utrolig varierede og har samtidig en enorm fed groove. Jeg elsker den måde bandet blander den klassiske rock med deres helt egen stil. Der er 70'er inspiration fra bands som Black Sabbath, Deep Purple og Led Zeppelin og twin-guitar arbejde i stil med Thin Lizzy, men samtidig rammer de også en mere moderne lyd. Der er efter min mening ingen dårlige sange på dette album, men skal jeg fremhæve et par af sangene, så må det være ”Time Will Let You Know”, ”Dust Will Fall” og ikke mindst første singlen ”Once We Were Dead”. Og man kommer heller ikke udenom en sang som ”Sing For Your Right”. Denne sang leder mine tanker lidt i retning af amerikanske Rival Sons.

Som det også gjorde sig gældende på debut albummet, så består bandet af Anders Brink (vokal og guitar), Maico Thyge (bas), Anders Kargaard Jernsen (guitar) og Jonas Bangstrup (trommer). De fire unge mænd spiller rigtig godt og virker enormt sammenspillet og så har de en formidabel energi og power. Derudover har Anders en utrolig sprød vokal, som passer perfekt til musikken.

Albummet er indspillet i Vibe Factory Studios med Jakob Winther bag knapperne. Han har tidligere arbejdet med bl.a. Justin Hawkins (The Darkness), Tina Dickow, Mads Langer og Lukas Graham, så det er en mand der ved hvad han foretager sig. Han har virkelig ramt en kanon god lyd, som passer perfekt til bandets stil. Efterfølgende er albummet bleet masteret i det legendariske Abbet Road Studios af selveste Alex Wharton (The Beatles, My Bloody Valentine, The Pixies, Marvin Gaye og The Chemical Brothers m.fl.).

Som sagt lever The Grip Of Time fuldt ud op til mine forventninger. Jeg gav debut albummet 5 ud af 6 og jeg synes faktisk det nye album er en tand bedre, så det kan kun resultere i mere end fem dødningehoveder. Jeg giver det 5 ½, men det er meget tæt på fuldt udbytte. SEA er, efter min mening, et af de bedste danske rock bands, som er kommet frem gennem de sidste mange år. Og kunne du lide debuten, så vil du helt sikkert også finde dette album rigtig fedt. Kender du ikke bandet, men kan du godt lide et rigtig godt og velspillet rock album, så bør du tjekke The Grip Of Time ud. Bølgerne går højt i ”søen”!!!!

Som en lille bonus info kan det nævnes at bandet holder album release til Nordic Noise i Remisen den 13. maj. Her spiller bandet også live. Læs mere om arrangement via dette link.
 
The Grip Of Time udkommer 12. maj via Mighty Music/Target Group.
 
    (5½ ud af 6)
 
Besøg SEA på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:

CallesRockCorner  | callerock@gmail.com