Nye indlæg

Running Death – DressAge

Skrevet af Calle
07-06-2017
Running Death er et tysk metal band, som består af Simon Bihlmayer (guitar og vokal), Daniel Baar (guitar), Andrej Ramich (bas) og Jakob Weikmann (trommer). DressAge er Running Death’s andet album, men mit første bekendtskab med bandet. Første album ”Overdrive” udkom i 2015 og derudover har de udgivet to EP’er i henholdsvis 2010 og 2012.

Stilen er thrash metal og inspirationskilderne tæller bl.a. bands som Annihilator, Testament og Megadeth. Især sidst nævnte kommer tydeligt til udtryk i bandets musik. Melodierne ligger meget tæt op af Megadeth og vokalen lyder lidt hen i retning af Mr. Mustaine.

Albummet består af 10 numre, hvor hastigheden bare drøner derudaf. Lyt bl.a. til en sang som ”Delusive Silence”. Her bliver man næsten helt forpustet. Kun i sangen ”Safety Second” sættes tempoet en anelse ned. Generelt er der mange gode temposkift i sangene og melodierne fungere ret godt. Mine personlige favoritter på albummet er ”Heroes Of The Hour”, ”Duty Of Beauty” og åbningsnummeret ”Courageous Minds”. Også instrumentalnummeret “Anthem Of Madness” ligger godt i mine ører. Masser af fed guitar og temposkift. Der findes flere gode riffs og guitarsoloer på dette album. Alt i alt er det nogle helt ok numre bandet har komponeret og indspillet.

DressAge er godt produceret og instrumenterne kommer fint til sin ret. Især guitarerne ligger godt i mixet. Bandet spiller godt og Simon’s vokal passer godt til genren. Han har en tilpas rå og aggressiv stemme.

Er du til traditionel thrash metal og er Megadeth et af dine absolutte favorit bands, så kan du roligt tjekke disse tyskere ud. Jeg kunne sagtens finde på, at tage dette album frem og lytte til det igen på et senere tidspunkt. Det vil i hvert fald ikke gå i glemmebogen!!
 
DressAge udkom 26. maj via Punishment 18 Records.
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Running Death på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

CallesRockCorner logoet er designet af Joachim Friberg