Nye indlæg

Silver Dust - The Age Of Decadence

Skrevet af Calle
14-08-2017
Silver Dust er et rock band fra Schweiz, som blev dannet i 2013. Bandet består af Lord Campell (vokal og guitar), Tiny Pistol (guitar og vokal), Kurghan (bas) og Mr. Killjoy (trommer). The Age Of Decadence er bandets andet album.

Bandet spiller alternative rock og metal og inspirationen er hentet mange steder fra indenfor rock og metal verdenen, men også lidt industrial elementer. Altså er det en ”god” blanding af genre de bevæger sig rundt i. Derudover synger bandet på både fransk og engelsk. Tre ud af de ti sange der er på albummet er fransksproget. Det er skæring et ”Welcome”, skæring fem ”Princesse de ma chair” og skæring seks ”Morte d'aimer”. Og egentlig kan man godt forstå at de har valgt at synge på fransk i nogle af sangene, for sanger Lord Campells accent er ikke specielt god. Det er faktisk svært at høre hvad han synger flere steder, når han synger på engelsk.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg simpelthen ikke er blevet fanget i Silver Dust's musikalske univers. Sangene er ikke specielt fængende og jeg har svært ved at fremhæve nogle af dem som mine favoritter. Det skal dog siges, at der er rimelig god variation i sangene. Der er alt fra rock til metal og der er både de vilde til de mere stille. Bl.a. finder man et rimelig downtempo nummer i sangen ”Morte d'aimer”, som på flere områder minder mig om noget man kunne høre i det internationale melodi grand prix. Og som nævnt overfor er der også lidt industrial elementer i bandets musik og det kommer især til udtryk i en sang som ovennævnte ”Princesse de mar chair”.

Musikken bliver spillet helt fint, men jeg synes vokalen halter en del. Selve produktionen fejler ikke noget, så det er da et lille plus.

Som den kvikke læser nok har opdaget, så er jeg ikke blevet fan af Silver Dust og jeg finder ikke dette album særlig godt. Er du til alternativ rock og metal, så kan du måske give albummet en chance.

The Age Of Decandence udkom 23. juni via Fastball Music/Escudero Records.
 
(2 ud af 6)
 
Besøg Psy:code på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

CallesRockCorner logoet er designet af Joachim Friberg