Nye indlæg

The Petulant - Dictum

Skrevet af Jacob Jørgensen
02-11-2017
Danske The Petulant er ude med en skive,som de har valgt at kalde Dictum. Bandets lineup er som følger: Asbjørn Steffensen (bas og vokal), Kræn Meier (guitar og backing vokal), Lukas Meier (trommer) og Mads Bartram (guitar). Medlemmerne er ikke hvem som helst, men kendt fra forskellige bands. Her nævnes nogle få af dem: Crocell, Mordax og Sacrificial. Bandet startede i 2013, og har før denne udgivet en ep i 2014, der var selvtitlet.

Dictum er deres første fuldlængde. Den indeholder 10 numre. Man kan godt høre, at det er musikerer, der kan sit kram. De blander genrene Thrash og Death Metal. Hvor der både er brutaliteten fra dødsmetallen, og melodien fra thrash metal. Man kan sige brutalitet og melodi går hånd i hånd, og gør det hele til en god lytteoplevelse. Der er gode elementer fra begge lejre. Synes jeg kan høre bla noget Death og Kreator i deres udtryk. Men der til også fra deres både nuværende som tidligere bands.

Er det nævnte noget for dig, så bedes du tjekke denne udgivelse. Det virker som en skive, der vil vokse fra hver gang, man giver den en tur. Jeg kan ikke rigtig nævne nogle favoritnumre, da jeg synes hvert nummer byder på nye indtryk og stemninger.

Angående sangeren Asbjørn formår han at veksle imellem growl og mere thrashet sang. Det lyder super godt.
 
Dictum udkom 25. august via Mighty Music/Target Group.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg The Petulant på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com