Nye indlæg

Meridian - The Fate Of Atlantis (EP)

Skrevet af Jacob Jørgensen
13-03-2018
Esbjergensiske Meridian er melodisk metal og heavy metal, som det blev lavet i tidernes morgen tilsat deres egne ideer. Stilen er til tider meget Maiden præget. De har følgende skiver på samvittigheden: "Debuten Metallurgy" fra 2013, og efterfølgeren "Breaking The Surface" fra 2016.

Ep’en her indeholder 4 numre, som jeg lige vil liste op med lyrik. 1. "Off To War" handler om moralske dilemmaer fra en militær drone pilot, der går i krig, og dræber mennesker uden nogen risiko. 2. "Fragments Of A Life" handler om kampen med demens, set igennem øjnene hos både patienten og de tilskuende pårørende. 3. "The Fate Of Atlantis" handler om at takle den globale opvarmning, og de dystre forudsigelser for planetens fremtid. 4. "Scream For Me" er en hyldest til en af bandets største inspirationer nemlig Iron Maiden.

Bandet består af: Lars Märker (vokal), Martin J. Andersen (guitar), Marco Angioni (guitars, producer, mixer og mastered), Peter Bruun (bas) og Klaus Agerbo (trommer). Marco er det nyeste medlem af bandet. Bandet var et nyt bekendskab for mig.

Jeg kan rigtig godt lide stilen, som de kører på denne EP. Hvis deres forrige fuldlængder er lige så fede, så skal de skaffes sammen med denne her. Det er numre, der allerede sad der efter første gennemlytning. De er stærk vanedannende og lette at huske.

Emnerne de beskriver i de forskellige sange, betyder også, at bandet har haft en dybere mening med sangene. Det er ikke bare fest, piger og ballade som ses andre steder i rock/metalverdenen. Jeg kan ikke udvælge et favoritnummer, for synes de hænger lige godt ved alle 4. De har de forskellige stemninger.

Kan også nævnes at man som stor Iron Maiden fan får et kick, når et band laver en hyldest til dem. I sang nr 4 nævnes et utal af Maiden sange. Det imponerer mig virkelig alle de fantastiske bands,som vi har i dk i forskellige genre.

Er du til Iron Maiden, eller bare vil høre noget fedt metal, så burde tjekke både denne ep og deres 2 forrige skiver ud. Jeg er fan. Selvom det “kun” er en EP, synes jeg den fortjener en superkarakter.
 
The Fate Of Atlantis udkom 9. marts via Mighty Music/Target Group.
 
(6 ud af 6)
 
Besøg Meridian på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com