Nye indlæg

9000 John Doe - The Spirit Of The Firewolf

Skrevet af Jacob Jørgensen
06-04-2018
Aalborgensiske 9000 John Doe er snart på gaden med næste udspil. Det bærer titlen The Spirit Of The Firewolf. Tager lige et skridt tilbage i tiden. De blev dannet i 2008, hvor de også smed en EP. 2011 kom deres første fuldlængde "Roll With It Or Get Rolled Over". Mit bekendskab med gruppen kom først på udspillet efter Roll. Nemlig "Redneck Is The New Black".

Lineuppet: Tommy Knøs (vokal), Mikkel R. Clausen (bas), Morten Larsen (trommer) og Frederik Jensen (guitar).

Genremæssigt er den ene fod placeret i det gammeldags R 'n' R, og den anden i moderne melodisk metal. Eller man kan også sige hardcore inspireret metal.

Man har fra bandets side ville nå det næste niveau, og tage nogle skridt opad. Riffene herpå er da også heavy og røvsparkende. Vokalen er virkelig imponerende og afveksler godt.

Pladen byder på 11 numre. 2 numre skiller sig lidt ud. De 2 numre er også ret korte. "The Spirit" og "The Firewolf" og deler skiven lidt op i en side a og b. "The Spirit" siden er om at blive snydt og få nederlag. "The Firewolf" handler om at tage sig sammen og hævne det.

Begyndelsen af "Six String Shooter" indledes med noget, som der minder en om en god westernfilm. I sangen nævnes der også referencer til diverse film, så min første tanke ang sangen viste sig at holde stík.

Mine favoritter herpå er "Snake River Riders", "Beatdown Sunday" og "Six String Shooter". De numre er virkelig gode og skønne og sparker seriøs røv.

Det er en plade, der hænger utrolig godt sammen, og ligesom en rød snor igennem, der binder det hele sammen. Flot håndværk af de aalborgensiske drenge.

Til oktober drager de på turne med Illdisposed. Fang dem på den turne eller hvor de end måtte optræde. De varmeste anbefalinger herfra.
 
The Spirit Of The Firewolf udkommer 27. april via Prime Collective.
 
(5½ ud af 6)
 
Besøg 9000 John Doe på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

CallesRockCorner logoet er designet af Joachim Friberg