Nye indlæg

Ross The Boss - Hailstorm

Skrevet af Lars
17-02-2011
AWB (Accept Wannabe Band) eller SMH (Sons of Metal Heart) var det første der sprang frem hos mig da jeg gennemlyttede Ross The Boss' seneste udspil Hailstorm.
 
Bevares, de spiller godt, men for mig virker den ikke troværdig. Den virker nærmest ufrivillig komisk flere steder. Den ville sikkert have virket i starten af 70'erne. Der er elementer af forskellige bands fra Accept over Mercyful Fate til... Leningrad Cowboys... De synger tydeligt nok og meget forståeligt, men også hér kommer det til at virke ufrivilligt komisk fordi det ikke fungerer troværdigt, selvom det sikkert er ment 100%... men på mig virker det ikke. Selvom instrumenteringen er 100% i orden og de spiller som sagt godt - Bassen har den perfekte plads, hvor man kan høre den tydeligt og der bliver spillet nogle flotte løb, og guitaren bliver også spillet flot - hvilket den helst også skulle når det er Ross "the boss" Friedman (tidligere Manowar) der spiller, men også her er selve lyden ikke optimal. Trommerne er for flade i mixet. Der bliver arbejdet godt på dem, men lyden er flad. Keyboardet er der ind i mellem... ikke overdrevent tydeligt, men virker ok. Koret er ganske pænt gennemarbejdet med dybe og høje vokaler. Selve produktionen er ikke særlig spændende... nærmest lidt tynd, og det er måske dét der gør at det virker komisk, hvor det skulle virke popøst og storslået.
 
Det nummer der måske virker bedst er "Burn Alive", da det ikke har brug for at lyde stort... det virker faktisk ok. Det ærger mig virkelig meget at det efterfølgende nummer, "Crom" ikke har den dybde og fede lyd som det fortjener. "Crom" er et pompøst og potentielt fedt metal-opus, men det falder totalt til jorden og virker som sagt komisk.
 
Selvom jeg har hørt albummet igennem flere gange (6 for at være præcis) fænger den ikke hos mig. Der er helt sikkert mange der vil elske den, og dem ville jeg aldrig se skævt til - og jeg er da også villig til at tage en venskablig diskussion over et par øl, og stadig være lige venskablig bagefter, men ændre mening om Ross The Boss' cd Hailstorm gør jeg nok aldrig.
 
Hailstorm udkom 29. oktober 2010 via AFM Records.
 
   (2½ ud af 6)
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com