Nye indlæg

Broken Hand Charity – Simplified Symphony

Skrevet af Calle
26-04-2011

Broken Hand Charity er et dansk nu-rock/alternativ metal band, som blev dannet 2008. Bandet består af Kasper Ljung (sang), Joachim Sestoft (guitar), Daniel Søndergaard Jakobsen (guitar), Søren Kirckhoff (bas) og Heino Jensen (trommer). Simplified Symphony er bandets første promo cd. 

Der er fem sange på promo cd’en og stilen er som sagt nu-rock og alternativ metal. Jeg vil sammenligne Broken Hand Charity lidt med bands som f.eks. Creed, Alter Bridge, Rev Theory og Three Days Grace. Der er fuld knald på lige fra åbneren ”Fists High” til sidste strofe i ”On The Run”. Sids nævnte er sammen med ”Confess” mine to favorit sange på Simplified Symphony. Alle sangene har rigtig gode melodier og der spilles tunge rytmer på samtlige sange. Dertil skal lægges nogle fede guitar soloer der er cd’en værdig. Alle musikkere gør et godt arbejde og sanger Kasper har en rigtig fed stemme, som passer perfekt til musikstilen. 

På trods af min store passion for 80’er hair/sleaze rock, så røg jeg alligevel med på nu-rock/post grunge bøljen. Og er man til den stil, så kan jeg varmt anbefale Broken Hand Charity. Der er ikke mange af den slags bands i lille Danmark (ikke som jeg kender i hvert fald). Og jeg kendte heller ikke til disse fyre før Simplified Symphony dumpede ned i min postkasse. Og det er jeg rigtig glad for at den gjorde!!! 

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke aner hvem der har indspillet, produceret og mixet cd’en, men lyden fejler i hvert fald ikke noget. Jeg ser gerne frem til et fuld længde album fra Broken Hand Charity. Altså en klar anbefaling herfra!! 

Lyt til bandet og find Simplified Symphony!!! For ca. 14 dage siden proklamerede bandet på deres Facebook side, at man gratis kunne hente cd’en i Sex Beat Records i København, men det vides ikke om tilbuddet stadigvæk står ved magt. 

      (5 ud af 6)

Lyt til Broken Hand Charity: http://www.reverbnation.com/brokenhandcharity 


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Broken Hand Charity
    28-04-2011 17:21
    EP kan erhverves gratis følgende steder:

    Sex Beat Records, KBH K
    Hillerød Musik, Hillerød
    TP Musik, Hillerød
    Aage, København K

    Du kan også sende navn og adresse via bandets facebookside - så sender vi en skive ganske gratis.

    Horns up!


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com