Nye indlæg

Symbolizer - Thanatos Unleashed

Skrevet af Lars
24-08-2011
Symbolizer er fra Danmark og det er jeg stolt af. Deres debut cd Thanatos Unleashed, (hvis man ser bort fra promo tracks) er et rigtig flot visitkort til metalverdenen. Stilen er Thrash og energien er i top. Til tider får man en Metallica-feeling - ment på den positive måde. Ikke fordi de har stjålet fra kagedåsen, men fordi stilen og energien er fanget rigtig flot.

I starten blev jeg lidt træt af måden Rasmus Kjær synger på da den lyder lidt for anstrængt, men jeg har vænnet mig til den nu. Samme Rasmus spiller en fed guitar som er så nærværende og ægte så man ikke kan andet end at elske den. I "Illusive Future" er den dog til tider for langt væk i mixet.

Der er en del temposkift og lange stykker uden sang og det er smukt. Anders Jensens bas ligger en anelse for langt væk i lydbilledet, hvilket er synd - den er der, men bare for langt væk efter min smag. Jacob Bittons trommer ligger perfekt synes jeg. Der er blevet arbejdet hårdt med denne cd vil jeg tro og resultatet er imponerende flot. For mit vedkommende håber jeg at der bliver rig mulighed for at opleve dem live, da Symbolizer kommer fra København.

Thanatos Unleashed er en cd man bør ha i sin Thrash-samling.

(5 ud af 6)  


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

  • #1
  • Morten
    26-08-2011 07:41
    Interessant thrash band. Og så er de danske. Fedt.


1 

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com