Nye indlæg

Famoüs Jameson – Demo

Skrevet af Calle
10-10-2011

Famoüs Jameson er et svensk band fra Helsingborg, der blev dannet for lidt over et år siden. Bandet består af Cazie Star (sang), Oscar Whylde (guitar), Sikk Roxx (bas) og Tommy Heete (trommer). Bandet har endnu ikke indspillet et fuld længde album elelr en promo, men jeg har til gengæld fået en demo med to sange. 

Stilen er rock/metal med en snært sleaze rock. Jeg vil sammenligne dem med med bands som f.eks. Benedictum, Hydrogyn og Girlschool. Dette er selvfølgelig i kraft af den kvindelige sanger. Bandet nævner selv bl.a. Mötley Crüe, Guns ’n’ Roses, Metallica, Skid Row og Accept som nogle af deres inspirationskilder. I demoens første sang ”Twelve Steps To Insanity” kan jeg godt høre lidt tidlig Mötley Crüe i guitarspillet og til dels også lidt Accept. Men der er stadigvæk lang vej op til de nævnte bands. Selvfølgelig er det en demo og bandet har helt sikkert potentiale til mere. Den anden sang hedder ”Without You” og det er efter min mening den bedste af de to sange. Den fænger mig mere end først nævnte sang. 

Cazie har en god stemme, som passer godt til musikken og bandet spiller også godt. Der mangler bare lidt i produktionen for at sangene er helt i top. Men jeg tror nu nok de, at de godt kan få indspillet et helt udmærket album, hvis de får muligheden for det. 

Er du til rock/metal med kvindelig vokal, så bør du tjekke Famoüs Jameson ud. Som sagt er det ”kun” en demo jeg har fået muligheden for at anmelde og det er altid svært at få et fuldstændig indtryk af et band på kun to sange. Giv bandet et lyt via linket herunder.

   (3 ud af 6) 

Lyt til Famoüs Jameson: http://www.myspace.com/famousjamesonmusic


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com