Nye indlæg

Fate – Ghost From The Past

Skrevet af Calle
30-11-2011

Fate er et dansk band som blev dannet tilbage i start 80’erne. Der har været en del udskiftninger i bandet gennem årerne og eneste originale medlem er bassisten Peter Steincke. Udover ham består bandet på dette album af Jens Berglid (trommer), Mikkel Henderson (keyboard), færøske Dagfinn Joensen (sang) og den sidst tilkomne Torben Enevoldsen (guitar). Og lad mig sige det med det samme – denne konstellation holder efter min mening. 

Ghost From The Past består af 13 sange og stilen er melodisk hard rock. Der er plads til både de ”hårdere” sange og de smukke ballader på albummet, hvilket gør det fuldendt efter min smag. Mine favoritsange på albummet er ”Children Of The Night”, ”At The End OF The Day”, ”Murder” og ”I Believe In Rock ’n’ Roll”. Men hele albummet er spækket med gode sange og jeg finder ikke et dårligt eller kedeligt nummer. 

Melodierne er velskrevet og bandet gør det rigtig godt. Jeg er især vild med Dagfinn’s vokal, som er klar og tydelig og passer perfekt til musikstilen. Mikkel’s keyboard er samtidig i højsædet, hvilket giver melodierne den rette ”klang”. Sidst men ikke mindst, så har Enevoldsen sat sit præg med sit helt udmærkede og flotte guitarspil. 

Albummet er indspillet i henholdsvis Earplug Studio (trommer og sang), Funny Farm Studio (bas og guitar) og Fat Cat Studio (keyboard) og producer på albummet er Fate og Thomas Pedersen, som umiddelbart er et ukendt blad for mig. Jacob Hansen har mixet albummet. 

Alt i alt så synes jeg helt klart, at Ghost From The Past er et anbefalelsesværdigt album. Hvis du er til velspillet melodisk hard rock, hvor melodierne og fremførelsen er i top, så bør du helt sikkert eje dette album. Det er uden tvivl et af de bedste album inden for genren i år, hvis du spørger undertegnet. Som bandet selv udtrykker det i skæring 12 på albummet - I Believe In Rock ’n’ Roll. Fate er tilbage med stil og tilmed har de med Ghost From The Past leveret et eminent album!!!! 

Ghost From The Past udkom den 25. November via AOR Heaven. 

     (5 ud af 6) 

Lyt til Fate: http://www.facebook.com/Fatetheband eller på Spotify og se videoen til første singlen "Children Of The Night" på YouTube her.


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com