Nye indlæg

Prodigal SONS - Prodigal Sons

Skrevet af Calle
24-08-2017
Prodigal SONS er et dansk/irsk rock band med base i København. Bandet består af de to brødre Paddy og Brian Horsom på henholdsvis vokal og trommer samt John Conaty på guitar og Lauge Lindqvist på bas. De fire bandmedlemmer er alle vokset op med forskellige instrumenter i hånden og de har tidligere spillet i diverse bands, hvor genren har været både traditionel irsk folkemusik, punk og mathrock. Tidligere gik bandet under navnet Alcove, men efter de optrådte til en Phil Lynott mindekoncert i Amager Bio i 2016 stod det dog klart for dem, at det var den klassiske rock, der stod deres hjerter nærrest, og dermed blev Prodigal SONS stiftet kort efter. Bandet er bl.a. inspireret af bands som Led Zeppelin, AC/DC, Tom Petty og Rolling Stones. Derudover synes jeg også man kan høre lidt inspiration fra 90’ernes alternative rock.

Det selvbetitlede album er bandets debut. Albummet består af ni rigtig gode rock sange med gode velskrevne melodier. Der er en god energi i sangene og man kan ikke undgå at rocke med, når man sidder og lytter til albummet. Der er efter min mening ikke nogen dårlige eller overflødige sange på dette album, man skal jeg fremhæve mine favoritter, så må det være åbningsnummeret ”Peculiar” samt ”In Another Way”, ”Think You Can Tell” og ikke mindst ”Are You Ready”.

Albummet er flot produceret og lyden er som den skal være. Sangene er optaget i Aurochs Studio med Emil Sauer som producer. Musikken bliver spillet rigtig godt og Paddy’s vokal passer perfekt til stilen. Man kan godt høre de har en vis erfaring. Derudover kan man også høre de irske rødder i musikken.

Jeg kendte ikke bandet inden jeg fik albummet tilsendt, men efter at have lyttet til det en del gange, så er jeg blevet fan. Er du, lige som undertegnet, stor fan er god klassik-inspireret rock, så er dette album helt sikkert noget for dig. Prodigal SONS er et spændende band, som jeg helt sikkert vil holde øje med i fremtiden.
 
Prodigal Sons udkom i marts 2017.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg Prodigal SONS på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com