Alien Ken – Son Extraordinary
Anmeldt af Calle: 03-02-2012
Alien Ken, eller Ken Ove Johansson som er hans borgerlige navn, er en norsk sanger/musikker, som tidligere har spillet i blandt andet Moth Circus (bandet er tidligere blevet anmeldt her på siden). Nu har Alien Ken så indspillet sin første solo EP og den udkommer i starten af marts via diverse elektroniske medier. Jeg har været så heldig at modtage en af de limited edition cd’er.
Stilen på Son Extraordinary er hard rock, hvor der især lægges vægt på det rå og beskidte udtryk. Der udføres et godt stykke guitar arbejde på denne EP og sangene er godt skruet sammen. Mine favoritter på albummet er ”Riley Carlson”, som har kunnet høres her på siden i en længere periode og stadigvæk kan. Lyt her. Derudover synes jeg rigtig godt om ”Guilty As Charged” og ”Glitter Rambo”. Begge har gode melodier og sprudlende temposkift. Men alt i alt er det fem gode sange der er inkluderet på denne EP.
Alien Ken har skrevet, indspillet og produceret det hele selv, men han har dog et live band, hvor musikkernes navne er ”beskyttet af sikkerhedsmæssige grunde”. EP’en er dog mixet af Andy LaRocque i Train Studios, Sverige. Andy er bl.a. kendt for sin tid i King Diamonds band.
Mit helhedsindtryk af denne EP er overordnet set rigtig godt. Sangene er gode og tilpas varierende efter min smag. Jeg ser gerne en fuld-længde cd fra Alien Ken i den nære fremtid. Hvis ikke det var for Facebook og Calles Rock Corner, så havde jeg nok aldrig kendt til Alien Ken, men det er jeg glad for at jeg gør. Tak Ken!!!
Son Extraordinary udkommer den 6. marts
(4 ud af 6)
Lyt til Alien Ken: http://www.facebook.com/alienken
______________________________________________________
Spit Rusty – Underwhelmed
Anmeldt af Calle: 03-02-2012
Spit Rusty er et dansk rock band som kommer fra Horsens og Århus. Bandet blev dannet i foråret 2011 og består af Martin Arthur (sang), Stefan Gregersen (guitar), Philip Brofelde (guitar), Morten Iversen (trommer) og Kasper Fenger (bas). Underwhelmed er bandet debut EP.
Trods bandets korte levetid, så synes jeg de har formået at lave en EP, hvor det virker som om bandet har spillet sammen i flere år. Sangene er godt varieret, selv på trods af at der ”kun” er fire numre på EP’en men en samlet varighed på mindre end 14 minutter. Stilen på Underwhelmed er 90’er-inspireret hard rock og ”grunge” i den lidt hårdere ende af skalaen. Bandet spiller godt og de formår at finde deres egen stil med både hurtige og hårde riffs blandet med en vis portion groovy rytmer. Trommerne og bassen ligger en solid bund og guitaristerne spiller ligeledes solidt. Der mangler måske en decideret guitar solo, men det er jo smag og behag. Det kræver lidt tilvænning at vænne sig til Martin’s stemme. Han levere en god blanding af ”skrig” og sang. Men efter flere gennemlyt fungere det faktisk godt sammen med musikken. Ud af de fire sange vil jeg betegne ”Drift Alone ” og ”We Will Be OK” som mine to favoritter.
Underwhelmed er indspillet i OP Studio & Big AAmp Studio i Århus i oktober 2011 og det er mixet og masteret af Anders Ruby i Late Fairytale Studios.
Spit Rusty er efter min mening et af de nye bands man bør holde øje med fremover. Hvis de forsætter med deres egen stil og på et tidspunkt får indspillet et fuld-længde album, så tror jeg godt de kan nå frem over stepperne – ikke kun i lille Danmark, men også uden for landets grænser.
Underwhelmed er udkommet via Creative CommonsLicens.
(4 ud af 6)
Lyt til Spit Rusty: http://www.facebook.com/spitrusty
______________________________________________________
Work Of Art - In Progress
Anmeldt af Lars: 30-01-2012
Den svenske tre-mands gruppe Work Of Art har formået at lave en cd i 2011 der sparkede mig tilbage til 90'ernes stor-rock i tankerne. For det første er lyden meget 90'er agtig og melodierne og spillestilen er også 90'er agtig. Jeg troede at det var en cd-udgivelse af en vinylplade netop fra den tid. Toto, Journey, Giant og Chicago springer direkte frem på tungespidsen...hopper et par gange... og bliver der for at lytte. Det kunne lige så godt have været et side-kick projekt fra disse bands (og sandsynligvis også andre) hvor de havde gemt en masse iørefaldende numre...og så var samlet til én plade.
Lars Säfsund's stemme er rigtig god til Melodic Rock, som er Work Of Art's spillestil. Meget lig Toto i klarhed og korarbejde. Robert Sall står for al guitar og keyboard arbejdet (og sandsynligvis også bas... ingen info) og det virker ret overbevisende. Det er brugt en del overspilninger "lagkageproduktion" om man vil, for at få alle guitar og keyboardspor indspillet, men som sagt virker det ikke kunstigt, og der er både flotte guitar soli og lige so flotte synth soli og rytme guitaren ligger også lige hvor den skal. Herman Furin's trommespil er stabilt og godt. Bassen lyder perfekt, rigtig godt spillet med gode løb og god lyd.
Produktion og mix er yderst vellykket. Der er masser af drive energi på In Progress, som forhåbentlig får solgt en masse, så produktionsomkostningerne bliver hentet hjem, for det kan ikke have været helt billigt at lave så flot en cd.
Jeg må indrømme at turen tilbage til 90'erne har været dejlig ( mens jeg har hørt cd'en igennem 6-7 gange) men er dog også glad for at komme tilbage til fremtiden - til den mere beskidte rock. Masser af folk kan helt sikkert godt lide den form for rock idag og de vil ELSKE denne cd - en sand perle i denne genre. som sagt er jeg kommet vidre i livet og min musiksmag er blevet ret bred - og favner selvfølgelig også 90'er melodic-rock'en, bare ikke i så stor grad som tidligere.
In Progress udkom august 2011 via Frontiers Records
Lyt til Work Of Art: http://sv-se.facebook.com/musicofworkofart
______________________________________________________
Lyriel - Leverage
Anmeldt af Lars: 30-01-2012 Den Tyske Goth Folk Metalgruppe Lyriel har indspillet en flot cd som de kalder Leverage. Den er delvis på engelsk, delvis på tysk. Jeg kan bedst li når de synger på engelsk, men det holder bestemt også på modersmålet. Intro'en på cd'en kunne jeg dog godt undvære...1½ minuts nedtælling på tysk synes jeg ikke om og det har ikke den spændende effekt, som de nok havde regnet med. Havde de startet med det næste nummer - tittelnumeret "Leverage" havde cd'en haft en KANON start og havde vundet mit hjerte fra starten af.
Sangstemmen tilhører selvfølgelig en kvinde, eller rettere to, som der næsten er lov om i den gengre. Der er også noget godt violinspil på der passer rigtig godt. Det er meget melodiøse numre med nogle fede tunge guitarriffs, cello, klaver og violinspil. Produktionen er vellykket og flot.
Der bliver budt på flotte arrangementer med temposkift hist og her, der passer godt ind. Selvom man har hørt det hele før med de andre Goth Metal bands, har Lyriel bestemt sin berettigelse da de netop har folk-delen med der gør at de skiller sig ud. De har styr på begge stilarter, som de mixer ganske pænt. Desværre var der ikke bonusnumre med på den cd jeg fik... jeg havde ellers glædet mig til to af de bonusnumre der åbenbart er på nogle udgivelser. Det ene nummer er et af minefavoritnumre i den irske folkemusik, Star of County Down, og det andet er det gamle Black nummer "Everything Is Coming Up Roses", som jeg også altid har været ret glad for. Men så jeg noget at glæde mig til. Balladen "The Road Not Taken", med akkustisk guitar, cello og violin går fra stille lighterballade til fuld instrumentering dog uden at ændre tempo, og det har en god effekt.
Jessica Thierjung - sang & Linda Laukamp - cello og sang har nogle flotte stemmer der harmonerer hinanden flot og passer 100% til stilen og lyder næsten som Nathalie fra Isis Child - jeg troede i første omgang at det var Nathalie, men efter et stykke tid kunne jeg godt høre at det ikke var hende. Joon Laukamp's violin bliver brugt fornuftigt og ikke overdrevent. Oliver Thierjung & Tim Sonnenstuhl's guitarspil er superflot og har en fed power. Steffen Feldmann's bas ligger en smule for langt væk og er en smule ulden og jeg kunne godt ha tænkt mig at den var lidt mere markant i lyden for det er et godt stykke arbejde der bliver lagt for dagen. Marcus Fidorra på trommer & slagtøj har den rette ballance og lyd på sin side, og det betyder rigtig meget for pladens helhedsindtryk. Der er ikke info omkring klaver/keyboards, men det bliver spillet på den flotte måde og er ikke brugt for meget, men helt tilpas.
Foruden det, efter min mening, uinteressante nummer 1 (intro) består cd'en af 9 iørefaldende og flotte numre der er varieret og giver en god helhed. Folk med forkærlighed til pop/Goth Metal går ikke galt i byen med denne cd, men vil blive rigtig glade for den.
Leverage er udkommet via Femme Metal records.
Bombshelter - Future Ego Minds (EP)
Anmeldt af Lars: 23-01-2012
Danske Bombshelter har udgivet deres debut EP, FUTURE EGO MINDS med fire numre på. Det første jeg tænkte på da cd'en startede var...synth-techno-pop...så kom der noget 70-80'er Bowie..med Suede og Muse ind over... og så kom de rigtig igang og så lød de selvfølgelig som Bombshelter selv, og dét må man ikke glemme.
Gennem hele cd'en bliver man som lytter, underholdt og udfordret til at følge med, for der sker hele tiden noget... rytmerne..breaks... lyde.. og spændende arrangementer. Der bliver leget meget med synth-lyde, men det passer helt perfekt ind og bliver aldrig "for meget". Jeg har været så heldig at opleve Bombshelter live, hvor jeg tænkte; "Damn, hvor ville jeg gerne høre en cd med dem" for det holder 100% live og jeg er ikke blevet skuffet.....jo på et område er jeg... der er kun 4 numre på cd'en...for jeg kunne sagtens bruge mange flere.
De fire numre passer godt sammen og er et godt visitkort for gruppen. Der er en rigtig god sound og ballance mellem instrumenterne og stemmerne. Til tider fornemmer jeg noget Beatles'k ...noget med arrangeringen og sounden nogle steder at gøre. Der er en del Brit-pop over det, ment på den positive måde... Brit-pop blev jo en meget slidt og gennemvoldtaget genre i en periode, men det er uden de elementer... heldigvis. Der er nogle fede rytmeskift og breaks der gør det rigtig spændende at udforske hvert nummer. Guitaren bliver spillet flot - ja det gør alle instrumenterne, men der sker noget rigtig spændende med guitaren der skifter rytme og går fra rå til clean til rå på en fed måde. Sangen er klar, tydelig og passer SÅ godt til hele lydbilledet. Der er ikke noget der får én til at tænke.."Nååå, det er bare nogle danske drenge der prøver at synge engelsk". Bassen laver nogle fede løb og bliver aldrig påtrængende, men heller ikke anonym. Trommerne er som sagt en ren fornøjelse, da der er mange fede rytmeskift og breaks. Der er en del Muse stemning over albummet, så hvis man godt kan li Muse kan man sikkert også li Bombshelter.
Emil Balle står for sang, guitar, programmering af synth-lyde og sangskrivningen samt mixning og produktion af cd'en. Kaare Bjørn spiller lead guitar, Hasse Petersen pumper bassen og har stået for indspilningen og Nicolaj Sejer spiller trommerne. Det hele er masteret af Jan Eliasson, som er en legende på dét område (har stået for masteringen af næsten alt fra Etta Cameron over D-A-D til Clapton... og alt derimellem).
Personligt kunne jeg godt ha' tænkt mig at tittelnumeret "Future Ego Minds" skulle starte cd'en med sin synth der skifter fra side til side - da det er en fed opmærksomhedskrævende start...
Det er ikke rock i den tunge ende, men cirka midt i, og det betyder at de henvender sig til en ret bred del af befolkningen, der kan li rock.
De kalder selv genren for Synthphonic Movie Rock og det kalder jo på en lidt storladen lyd inde i hovedet på én, og der rammer de faktisk ganske godt. Med den teknik man har idag glæder jeg mig til en måske endnu bredere lyd fra Bombshelter's full cd... måske en 5.1 surround version????
Black Messiah - The Final Journey