Tip en ven         Bookmark and Share     Sitemap    
 

Antillectual – Start From Scratch 

Anmeldt af Calle: 29-12-2010 

Antillectual er et punk band fra Utrect i Holland. Bandet blev dannet i 2005 og består af Willem (sang og guitar), Tom (bas og sang) og Riekus (trommer og sang). Bandet har udgivet tre fuldlængde albums, hvor Start From Scratch er det tredje i rækken. 

Stilen på dette album vil jeg betegne som melodisk punk tilsat lidt hardcore og en snært emo. Jeg vil sammenligne Antillectual med bl.a. Funeral For A Friend, Rise Against og Propagandhi. I kraft af den lidt ”blandede” musikstil, så variere musikken på albummet godt. Der er både up-tempo og down-tempo numre og et par steder nærmer vi os hardcore punk. Teksterne på Start From Scratch er både personlige og samtidig meget politiske, hvilket jo også hører til denne musikstil. De bedste sange på albummet er efter min mening ”Buyer’s Remorse”, ”America’s Worst Role Model”, ”Some Of My Best Friends Are Meat Eaters” og ”So Much More”. 

Alt i alt er det et godt album med god variation og bandet spiller godt. Derudover så synes jeg Willem har en god stemme, der passer godt til musikken. Som en lille bonus kan det nævnes, at Chris Hannah fra førnævnte Propagandhi medvirker som gæstesanger på ”Cut The Ground From Under Our Feat” og Heleen Ticheleer fra Midnight Manace medvirker på ”Buyer’s Remorse” og ”So Much More”. 

Albummet er optaget, mixet og materet af Nico Van Montfort i Erock Studios i Panningen, Holland. Han har tidligere arbejdet med bl.a. Entombed, Downset og Said And Done. 

Start From Scratch udkom den 1. november i Danmark via 5 Feet Under Records. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Antillectual: http://www.myspace.com/antillectual

_____________________________________________________________________ 

DustInEyes – Bullet For My Generation 

Anmeldt af Calle: 29-12-2010 

DustInEyes er et rock band fra Italien, der spiller hard rock med en feel af punk. Bandet består af Lele Dust (sang), Umbo Dust (guitar), P.I.Z. (bas) og Serz Gasparini (trommer). Bandet startede oprindeligt i slut 90’rne som et horrorpunk band, men har senere udskiftet medlemmer og band navn to gange. Så derfor er Bullet For My Generation det første album under DustInEyes navnet. 

Hvis du tager lige dele Motörhead og W.A.S.P. og tilsætter lidt Misfits, så har du DustInEyes. Udover disse bands vil jeg sammeligne dem med danske SuperCharger, canadiske Crystal Pistol og svenske Backyard Babies. Bullet For My Generation er rendyrket ”alkohol-stinkende” rock ’n’ roll dopet med en stor portion energi. Lige fra åbningsnummeret ”Wild ’n’ Alone” (når man ser bort fra introen) til den sidste strofe af ”Under The Ash”, vil du opleve en eksplosion af power og energi og din fod vil ikke stå stille. Den VIL bare stampe med. De sange der kommer bedst ud af højtalerne er efter min mening ”This Is My Ring”, ”Get Away”, ”Sick Of You” og ”Under The Ash”. Er man til beskidt rock ’n’ roll med fuld knald på, så er Bullet For My Generation et godt bud på dit næste album. Dog kan albummet efter min mening godt blive lidt ensformigt i længden. En sang i den mere stille ende af skalaen ville have givet albummet et lille bræk i den ellers fede rock. 

Musikkerne spiller det bedste de har lært og der er flere gode soloer på albummet. Dertil kan det nævnes at Lele’s stemme er rå og den kan til tider godt minde lidt om Lemmy’s (fra Motörhead). Der er en god rød tråd mellem musik og Lele’s sangstemme. Alt i alt et udmærket album. 

Bullet For My Generation udkom den 31. oktober via Logic(il)Logic/Street Symphonies Records. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til DustInEyes: http://www.myspace.com/dustineyes

______________________________________________________________________

Aesthesia – Shattered Idols 

Anmeldt af Calle: 28-12-2010 

Aesthesia er helt klart et af mine favorit bands fra Frankrig. Bandet er fra Paris og består af Nico Marlyn (sang), Julien Gatter (guitar), Jetblack (guitar), Johnny Lips (bas) og Mike Marcia (trommer). Shattered Idols er bandets andet fuld længde album. Deres første album ”Serious Conspiracy” udkom i 2007 og blev positivt anmeldt her på siden. 

Med Shattered Idols har bandet taget endnu et skridt mod rock-højderne. Mine tanker flyver straks tilbage til slut 80’ernes rockscene i Hollywood/Los Angeles. Sangene på dette album er dirty, sleazy og sprudler af sex, drugs and rock ’n ’roll. Og sanger Nico har en stemme, der minder en hel del om en ung Axl Rose. Jeg vil næsten gå så langt, som til at sige, at den er bedre end Axl’s (ihvertfald bedre end Axl anno 2010). Men det er jo en smags sag. Shattered Idols består af 11 sange, hvor der både er plads til de sprudlende rock sange og de lidt mere down-tempe sange. Blandt mine personlige favoritter er helt klart åbningsnummeret ”Greed Machine” og syng-med nummeret ”Under 16”. Men også sange som ”Tales Of The Underground”, ”Lyna Red” og det mere stille nummer ”Daydream” falder i min smag. Aesthesia har også et par svenske gæster med på albummet. Thomas Silver (ex. Hardcore Superstar) medvirker på ”Under 16” og Kenny Hakansson (The Hellacopters) medvirker på Tales Of The Underground”. Alt i alt vil jeg sige, at det er et rigtig godt album bandet her har udgivet og det kan varmt anbefales. 

Shattered Idols er produceret af Krystel Halphen og bandet selv, mens det er Arno Bordes der har indspillet og mixet albummet. Han er til daglig også bassist i bandet Stuck In The Sound. Mastering af albummet har svenske Björn Engelmann stået for. Han har tidligere arbejdet med bl.a. In Flames, Rammstein, Backyard Babies og The Hellacopters. Hverken på musikfronten eller produktionsmæssigt kan man sætte en finger og Shattered Idols er et gennemført rock album. Ihvertfald hvis du er til sleazy og dirty rock ’n’ roll. 

Albummet udkom den 18. September via Shotgun Generation Records. 

     (5 ud af 6)

Lyt til Aesthesia: http://www.myspace.com/aesthesiamusic

_______________________________________________________________________

Superdirt – Superdirt 

Anmeldt af Calle: 28-12-2010 

Jeg kendte først til københavske Superdirt for et godt en måned siden, da bandets bassist Thomas Johansen kontaktede mig angående anmeldelse af netop dette album. Og jeg kan da starte med at sige, at jeg er positivt overrasket over Superdirt’s musik. De spiller beskidt og energisk rock med fede riffs og heftige guitar soloer. Udover Thomas består bandet af Frederik Arleth (sang), Jacob G. Hansen (guitar) og Andreas Marslew-Nauta (trommer). 

Superdirt er bandets debut album og det består af 12 sprudlende rocksange, hvor stilen bevæger sig i retning af Guns ’n’ Roses, AC/DC, Motörhead, D:A:D og The Cult. Åbningsnummeret ”Dirty Jesus” er min personlige favorit på albummet, men også sange som det tons tunge nummer ”Champions Of The World” og lad-os-drikke-en-masse-øl sangen ”Get Hammered”. Derudover kan jeg rigtig godt lide sangen ”The Dirt” og den D:A:D-inspirerede sang ”Wild Cherry”. Som titlerne på sangene antyder, så handler teksterne en del om rock ’n ’ roll klicherne - Sex, Drugs & Rock ’n’ Roll. Personligt kunne jeg godt have brugt et down-tempo nummer på albummet, så rytmen blev brudt en lille smule. Men rock kan Superdirt i hvert fald spille!!! 

Albummet er indspillet og produceret af Morten Blok og bandet selv. Trommerne er indspillet af Rune Braager, som tidligere har arbejdet med bl.a. Celina Ree og Peter Belli. Selve produktionen kunne måske godt have været lidt bedre, men det gør egentlig ikke mig så meget, da jeg er stor fan af denne genre inden for rocken. Nemlig beskidt og uforfalsket rock ’n’ roll!!! Uden at have set bandet live (endnu), så er jeg sikker på, at de kan fyre den maks af på en scene. 

Hvis du kan lide rock med stort R, så er Superdirt med garanti noget for dig. Jeg kan i hvert fald godt anbefale dem. De er helt sikekrt et band man skal holde øje med på den danske rockscene!!

Superdirt udkom i december 2010 og kan købes via cdbaby og Amazon eller i disse københavnske musikbutikker: Sex Beat Records, Rock Uglen, Beat Bop og Accord på Nørrebrogade og Vestergade. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Superdirt: http://www.myspace.com/superdirttheband

_______________________________________________________________________ 

Dirty Passion – Different Tomorrow 

Anmeldt af Calle: 25-12-2010 

Dirty Passion er et svenske band fra Malmö, der spiller uforfalsket klassisk hard rock. Bandet har eksisteret siden 2006 og består af Emil Ekbladh (sang), Christopher Olsson (guitar), Björn Wilander (bas) og Markus Winberg (trommer). Different Tomorrow er bandets "længe" ventede debut album. 

Albummet består af 10 sange, hvor der både er de stærke rock sange, den store power ballade og 80’er-inspirerede guitarsoloer. Faktisk synes jeg ikke der er nogen dårlige sange på Different Tomorrow, men de sange der efter min mening er bedst er ”1.000.000 Voices”, ”Different Tomorrow”, ”We’re All Gonna Fall”, ”Selling Your Soul” og ”Self-Destructive”. Sidst nævnte var også at finde på bandets EP fra 2008. Derudover synes jeg også albummets power ballade ”Without You” fortjener et par ord. Dog ville jeg også godt have hørt en genindspilning af ”Angel” fra førnævnte EP. Og to power ballader af denne kaliber havde ikke været dårligt. 

Dirty Passion har helt sikkert lyttet til bands som Europe, White Lion, Bon Jovi, Def Leppard og andre bands fra 80’erne. Især Europe-inspirationen er tydelig at høre i bandets musik. Selv Emil’s stemme minder en del om Joey Tempest fra Europe. Bandet spiller godt og trods medlemmernes og bandets forholdsvis unge alder, så lyder de meget erfarne og sammenspillede. Også når de spiller live, hvor jeg personligt har set dem fire gange. 

Bandet har, i samarbejde med Berno Paulsson, selv produceret albummet og Berno står også for indspilning og mixing. Sammen har de formået, at få albummet til at sprudle af energi og samtidig givet albummet en klassiske rock sound. 

Different Tomorrow er helt sikkert et lyt hver, hvis man er til nogle af de nævnte bands eller bare godt kan lide klassisk hard rock med gode melodier og blændende guitarsoloer. Denne plade vil helt sikkert få en plads på min personlige top 10 af albums udgivet i 2010. Jeg spår Dirty Passion en god fremtid. 

Different Tomorrow udkom den 13. december via Denomination Records/Record Heaven.

     (5 ud af 6)

Lyt til Dirty Passion: http://www.myspace.com/dirtypassionswe

_______________________________________________________________________ 

Blowsight – Dystopia Lane 

Anmeldt af Calle: 19-12-2010 

Blowsight er et band fra Stockholm, Sverige, som spiller punk/pop/metal. Bandet blev dannet i 2003 og har udgivet to fuld længde cd’er. Blowsight består af Nick Red (sang/guitar), Seb (guitar/sang), Mini (bas) og Fabz (trommer). 

Dystopia Lane er bandets andet fuldlængde album siden debuten ”Destination Terrorville” fra 2007 (blev genudgivet via Fastball Music/Sony i 2009). Albummet består af 14 sange, som variere lidt i stil. Det findes både punkpop sange i stil med Simple Plan, Good Charlotte og Green Day, men også de mere metalcore prægede sange i stil med Sonic Syndicate og All That Remains. Og til sidst er der sange som bevæger sig lidt mere i retning af nu-rock/metal genren og lyder hen i stil med Sevendust, Shinedown og Saliva. Nogle vil måske sige, at bandet har svært ved at finde deres egen stil, men personligt synes det er godt, forstået på den måde, at musikken variere en del. De sange jeg bedst kan lide på Dystopia Lane er de to første sange ”I Wish You 666” og ”Three Words (Under Ordinary)”, samt ”Pokerface”, ”Compassion For A Dream” og de to mere downtempo sange ”Dystopia” og ”Things Will Never Change”. Men der er ingen deciderede dårlige sange på albummet. 

Dystopia Lane er indspillet af bandet selv og sanger Nick fungerer samtidig som producer og mixer, mens resten af bandet som co-producerer. Nick har en god stemme og kan til tider godt minde om Benjamin Burnley fra det amerikanske band Breaking Benjamin og bandet spiller godt. Alt i alt er det et helt udmærket album med velskrevede sange og gode melodier. 

Jeg kan sagtens anbefale Dystopia Lane. Især til fans af poppunk, men også folk der bare godt kan lide lidt rock med en god variation. 

Dystopia Lane er udkommet via Fastball Music/Sony. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Blowsight: http://www.myspace.com/blowsight

________________________________________________________________________

Gynger Lynn - Baby's Gone Bad 

Anmeldt af Calle: 29-11-2010 

Gynger Lynn blev dannet i 1989 af bassist Jim Stuppy og sanger Dean Pressley. På dette album medvirker udover de to også Will Hair (guitar), Luke James Lorraine (trommer) og Gavin Jadwin (keyboard). Trods support opgaver for bl.a. Tuff, Doro, Helix og Lillian Axe, så nåede bandet aldrig for alvor at slå igennem og det blev derfor kun til to udgivelser, hvoraf denne cd er bandets anden. Begge er genudgivet via Eonian Records.  

Baby’s Gone Bad består af hele 16 sange, heraf er de 14 fra den oprindelige udgivelse og de sidste to sange er bonus tracks. Alle sange er indspillet i 1993, hvor også albummet udkom første gang. I forhold til Gynger Lynn’s første album, så er musikken blevet lidt mere ”hård” og mindre glam. Især sange som ”Goin’ Home”, ”Baby’s All Talk”, ”Wanna Be Your Lover” og titel nummeret ”Baby’s Gone Bad” rigtig gode rock sange. Derudover er den mere stille sang ”ALong The Way” også blandt mine favoritter. 

Alle sangene på Baby’s Gone Bad er skrevet af bandet og Pressly, Stuppy og Hair står også som producere på albummet. 

Jeg synes klart denne udgivelse er bedre end bandets første (sammensatte album), som jeg anmeldte sidste år og lydkvaliteten er også blevet en del bedre. Hvis dette album havde været bandets første havde de måske haft større chance for at få et gennembrud. Selvom Gynger Lynn’s stil ikke ”passede” godt ind i start 90’erne. Skal jeg sammenligne bandet med andre bands, så kan man ikke komme uden om Enuff Z’Nuff, Lillian Axe, Poison, Kix, Britny Fox og til tider lidt L.A. Guns. 

Baby’s Gone Bad udkom i juli 2010 via Eönian Records. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Gynger Lynn: http://www.myspace.com/gyngerlynnrocks

_______________________________________________________________________

Sweet Sybil – Sweet Sybil 

Anmeldt ag Calle: 29-11-2010 

Sweet Sybil blev dannet i 1988 under navnet Fontalis. Bandet består af Sam Carava (sang), Mike Parker (guitar), Randy Matthiesen (trommer – RIP), Jeff Malas (bas) og Brian Unger (guitar). På trods af en del opmærksomhed fra pladeselskaber, så nåede bandet aldrig at udgive en ”rigtig” fuld længde cd. Så dette album er en samling af bandets sange fra 1991/1992 og et nyt nummer. 

Sweet Sybil består som sagt af sange samlet fra bandets EP’er, en compilation cd samt et helt nyt nummer, men lydkvaliteten er overordnet set ok. Albummet’s første seks sange er fra samme EP og af disse synes jeg ”#69” og ”Remember When” er de bedste. Herefter kommer to sange fra en compilation cd. Den første af dem er ”Burning House”, som efter min mening er cd’ens dårligste sang. Derimod er ”Alone With You” en af de bedste sange. Sidst nævnte er produceret og mixet af Johnny K., som efterfølgende har arbejdet med bands som f.eks. Disturbed, Avenged Sevenfold og 3 Doors Down. Sidste sang på Sweet Sybil er et nyt nummer  med titlen ”You & I”. Dette er et akustisk nummer, som jeg ikke ser det helt store i. Så alt i alt er det en lidt blandet fornøjelse. 

Stilmæssigt minder Sweet Sybil om bands som Enuff Z’ Nuff, D’Molls og Extreme. Så er du til disse bands vil du sikkert godt kunne lide dette album. 

Bandet spiller helt udmærket og Carava’s stemme passer godt til musikken, men som flere andre bands inden for denne genre, så kom Sweet Sybil på banen for sent og nåede dermed aldrig ud over scenekanten, inden ”grunge” tog over.

Sweet Sybil udkom i juli 2010 via Eönian Records. 

   (3 ud af 6)

Lyt til Sweet Sybil: http://www.myspace.com/sweetsybil

_______________________________________________________________________

Voodoo Six – Fluke? 

Anmeldt af Calle: 27-11-2010 

Voodoo Six har base i London og blev dannet i 2006 af bassisten Tony Newton. Udover ham består bandet af sanger Luke Purdie, de to guitarister Chris Jones og Matt Pearce, samt trommeslageren Dave Grav Cavill. Bandets debut album ”First Hit For Free” udkom i 2007 i Japan og i 2008 i Europa. Fluke? er dermed bandets andet album. 

Voodoo Six spiller en kombination af klassisk hard rock og moderne hard rock og stilen er en god blanding af Black Stone Cherry, Audioslave, The Answer, Mustasch og Black Country Communion. Fluke? består af 11 velskrevne og godt sammensatte sange. De sange der falder bedst i min smag er åbningsnummeret ”Take The Blame”, ”Like The Others Did”, ”Something For You”, og det mest down tempo nummer ”Underneath My Skin”. Men alt i alt synes jeg det er en helt udmærket og gennemført udgivelse. Der er en god rød tråd gennem hele albummet. 

Luke har en super fed stemme og minder til tider om Chris Cornell og andre tider Glenn Hughes, men han har dog sin helt egen stil. Musikkerne kan deres kram og man kan ikke sætte en finger på kvaliteten af musikken. Bandets bassist Tony Newton står som producer og engineer på Fluke? og så er albummet mixet af Mike Fraser. Sidst nævnte er kendt for sit arbejde med bl.a. Metallica, Aerosmith, AC/DC, Buckcherry og The Answer. 

Jeg kan helt sikkert godt anbefale Fluke? til alle rock elskere og dette album er IKKE et ”lykketræf”, men en yderst kompetent udgivelse!!!! 

Fluke? udkom den 18. Oktober via Powerage Records. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Voodoo Six: http://www.myspace.com/voodoosix

Frem til 19. december 2010 kan du vinde albummet her på siden. Brug dette link.

________________________________________________________________________ 

Snew – We Do What We Want 

Anmeldt af Calle: 07-11-2010 

Californiske Snew blev dannet i 2005 og består af Curtis Don Vito (sang), Andy Lux (guitar), Cat Tate (bas) og Mark Ohrenberger (trommer). Bandet udgav deres debut album ”Snew You” 2008 og We Do What We Want er bandets andet album. 

Når man lytter til Snew er ens første tanke AC/DC. Man kommer ikke uden om, at Snew er meget inspireret af netop AC/DC, men også bands som Rhino Bucket, Broken Teeth, Jackyl og Motörhead. Og ja, så lyder de jo også som Airbourne, men har næppe fundet deres inspiration her, da Airbourne har ca. samme alder som Snew. 

We Do What We Want består af 10 ”high octane og gasoline fueled” energiske hard rock sange med et snært af sleaze rock. Der er fuld power på lige fra første guitar riff i åbningsnummeret og titel sangen ”We Do What We Want” til sidste strofe af afslutningsnummeret ”Shinebox”. Det eneste tidspunkt hvor tempoet sættes en smule ned er i første halvdel af ”Who The Hell Are You”. Albummets højdepunkter er efter min mening ”We Do What We Want”, ”Private Stash”, ”Power Pack”, ”Get Loud” og ”Shinebox”. MEN der er ikke nogen dårlige sange på denne udgivelse. 

Producer på We Do What We Want er Bobby Owsinski, som udover at være producer også udgiver bøger om hele optage-processen af en cd, samt hvordan man bliver en god producer, mixer o.s.v. Ed Cherney, som tidligere har arbejdet med bl.a. Rolling Stones, Bob Dylan og Eric Clapton, har stået for mixing. Albummet er optaget i Los Angeles studiet The Village Recorder. 

Jeg kan varmt anbefale We Do What We Want (og ”Snew You”) til enhver fan af klassisk AC/DC-inspireret hard rock. Snew har uden tvivl ikke opfundet noget nyt, men hvad gør det, når man skriver sange der går lige i blodet og får lytteren til at ROCKE!! Hvis du køber denne cd vil du ikke fortryde det!! Long live rock ’n’ roll. 

We Do What We Want udkom den 30. Marts 2010. 

     (5 ud af 6) 

Lyt til Snew: 

http://www.snewyou.com/2010music.html eller http://www.myspace.com/snewmusic 

(I første link er der en liste over sider, hvor albummet kan købes/downloades)

_____________________________________________________________________

Bad Things – Age Of Wisdom 

Anmeldt af Calle: 07-11-2010 

Bad Things er et amerikansk band fra Tulsa, Oklahoma, der blev dannet i 2005 som et cover band. I 2007 begyndte bandet at skrive deres eget materiale. Bandet består af Don Sloan (sang/guitar), Harvey Jackson (bas/sang), Donnie Creitz (guitar) og Kelly Endsley (trommer). Age Of Wisdom er bandets debut album. 

Albummet bestå af 10 sange og stilen er klassisk hard rock tilføjet en god portion southern rock og en anelse blues. Jeg tænker bands som Black Sabbath, AC/DC, Lynyrd Skynyrd, Molly Hatchet, Rhino Bucket og danske Switchblade. Mine favoritter på albummet er åbneren ”Prison Train” samt ”Killing Time”, ”P.O.D.” og titel sangen ”Age Of Wisdom”. Derudover synes jeg den mere stille og meget Lynyrd Skynyrd inspirerede ”Flame Burns Out” er et lyt værd. Her gør bandet også brug af fløjte og slide guitar, som giver sangen en smule ekstra stemning. Alt i alt består Age Of Wisdom af nogle helt udemærkede sange, ihvertfald hvis man kan lide nogle af de ovennævnte bands.

Jeg synes der er rigtig godt guitar arbejde på cd’en i form af gode soloer og den før nævnte slide guitar. Sloan’s stemme er lidt ”rusten” og det lyder som om han har drukket sin whisky gennem årerne (bandets medlemmer er ikke helt unge) og det kræver lidt tilvænning at lytte til hans stemme. Teksterne på albummet handler om alt fra krig, stoffer, forhold til kvinder og fængselsbesøg. Så det er lidt mere end ”sex, drugs & rock ’n’ roll!!! 

Bandet har selv optaget og produceret Age Of Wisdom i deres eget hjemmestudie i Tulsa. Selvom bandet har valgt at spille beskidt rock, så kunne lyden og produktionen efter min mening godt have været bedre. 

Age Of Wisdom udkom den 28. Maj via bandets eget selskab Bad Things Music. Det kan bl.a. købes via cdbaby her. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Bad Things: 

http://www.myspace.com/badthngs eller http://www.reverbnation.com/badthings

______________________________________________________________________

The Burning - Hail The Horde

Anmeldt af Dianna: 02-11-2010

The Burning spiller en skøn blanding af monsterheftig Groove / Trash / lidt Death og så også lidt Tungrock/ -Metal. 

Jeg kan godt med det samme afsløre at min begejstring for albummet er STOR !!

Det har givet mig "masse-kulde-gysninger". Tungt, aggressivt og destruktivt ("destruktivt" er i dénne sammenhæng naturligvis ment på den mest positive måde muligt).  

Johnny Havens vokal er nærmest sindsoprivende insisterende på den dér fede energiske facon.....og så skal de velkendte smækre riff(s) da ikke forbigåes: TAK for dem, det er en fornøjelse!! 

Jeg mener at hvert eneste af albummets 12 numre holder. Og de fleste af dem er i absolut særklasse, og lige for at nævne ét af de numre: “Wolfmoon” OMG!! Kan slet ikke få armene ned igen, og når ingen ringere end Søren Adamsen fra Artillery er med på gæstevokal. Jamen hvis ikke man i forvejen følte sig mentalt hensat til metalhimlen, så kom man det da vist nok lige derhen med “Wolfmoon”. Et gennemført fantastisk nummer, hvor de to sangere med deres forskellighed, får det til at gå op i en højere enhed!! Derudover er der “Swing The Pendulum”, som er et af de fedeste numre på albummet. 

Uha altså, synes det ene superlativ efter det andet trænger sig på for at komme ud her, sort på hvidt, men må hellere lægge bånd på mig selv for at undgå at fremstå som en lallende, skamrosende og "metalhappy go lucky" jubelidiot ( too late maybe, but then again who gives a **** ) For det ER et fedt album og vil du ha' 50 minutters tordnende "metal eufori", så er Hail The Horde opskriften !! 

Det har gjort en "tung" forskel, at deres producer på albummet er Jacob Bredahl (The Kandidate, HateSphere og Last Mile), som er en VIP badass producer. Hvis du kunne li’ deres forrige album “Rewakening”, vil du elske Hail The Horde

Hail The Horde udkom den 25. oktober via Massacre/Target Distribution.

      (5½ ud af 6)

Lyt til The Burning: http://www.myspace.com/theburningdk

______________________________________________________________________

The Brimstone Days – We Are The Brimstone Days 

Anmeldt af Calle: 01-11-2010 

The Brimstone Days er et svensk band fra Malmö, som spiller 70’er inspireret rock med en groovy soul feeling. Bandet består af Håkan Lanz (sang/guitar), Johannes Malmqvist (trommer) og Hampus Hallgard (bas). We Are The Brimstone Days er bandets debut album. 

Albummet består af 10 sange (plus et spoken word ”ghost track”) og stilen er som sagt groovy rock ’n’ roll med en fed soul feeling. Man kan sagtens høre bandets inspiration er hentet fra 70’erne, men alligevel formår de, at sætte deres helt eget præg på musikken. Overordnet set er We Are The Brimstone Days et rigtig godt album, som har roteret en hel del på mit anlæg siden jeg modtog cd’en. De sange der efter min mening springer mest frem er ”Come On Come On (Let’s Get It On)”, ”Float Away”, ”Aim For The Sky”, ”Cockie Jar” og ”Electric Blue”. Og jeg kan med sikkerhed sige, at man bliver i godt humør, når man lytter til dette album og du kan uden tøven sætte det på anlægget, hvis du nyder en kold øl med dine venner. 

Johannes og Hampus lægger en fed grundrytme, mens Håkan’s stemme passer virkelig godt til musikken. Bandet lyder meget tight og man får en fornemmelse af, at albummet er indspillet live i studiet uden de helt store tekniske input. Samtidig er albummet godt mixet og lyden er i top. Det negative ved We Are The Brimstone Days er, at albummet kun har en varighed på lidt over 34 min og dette er inklusiv en intro og det før nævnte ”ghost track”. 

Hvis ovennævnte har fanget din interesse, så kan albummet købes via www.recordheaven.net eller i en speciel edition via bandet selv. Der skal du bruge dette link. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til The Brimstone Days: http://www.myspace.com/thebrimstonedays

Frem til den 28. november 2010 har du mulighed for at vinde cd'en på CallesRockCorner. Læs mere her.

_______________________________________________________________________

Powderhog – Return Of The Gaucho 

Anmeldt af Calle: 30-10-2010 

Powderhog er et dansk rock band fra Esbjerg, som blev dannet i 2004. Siden dengang er kun trommeslageren blevet skiftet ud og bandet består nu af Johnny Houmark (sang/bas), Jesper Borg (guitar), Jeppe Hagen Petersen (guitar) og Kristian Pedersen (trommer). 

Første gang jeg hørte om Powderhog var i sommeren 2009, da bandet vandt den danske afdeling af Nordic Challenge og dermed fik lov til at optræde på Sweden Rock festivalen samme år. Jeg var ikke ovenud imponeret over bandet (ikke deres optræden, som var god, men sangene på deres MySpace side), men købte alligevel deres selvbetitlede debut CD. Og efter flere gennemlyt blev jeg mere hooked. Nu taler vi oktober 2010 og bandet har netop udgivet deres andet album Return Of The Gaucho. 

Return Of The Gaucho består af 12 sange, som alle er skrevet af bandet selv og Johnny står for alle sangtekster. Teksterne er dystre og passer rigtig godt til lydbilledet, som er 70’er inspireret tung hård rock. De sange som efter flere gennemlyt falder bedst i min smag er ””An Ode For All Assholes”, ”Hey Mister”, ”Choke”, ”Ghost” og første singlen ”Black Cancer”. Men overordnet set, så synes jeg det er et helt udmærket album, som efter min mening er bedre end debuten. Skal jeg være lidt kritisk, så er sangene en anelse ensformige og der måtte efter min mening godt være en lille smule mere variation. Når det er sagt, så vil jeg stadigvæk sige, at Powderhog er et rigtig godt dansk rock band der sparker røv!! Helt klart et af de bedre bands på den danske rockscene i øjeblikket. 

Skal jeg sammeligne Powderhog med andre bands, så må det være en god blanding af Wolfmother, Black Stone Cherry, The Answer og Black Sabbath. De har samme tunge grund-rytme i flere af sangene og melodierne er velskrevet. Bandet har selv indspillet og produceret albummet. 

Return Of The Gaucho udkom den 25. Oktober via Trechoma Records/Target Distribution. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Powderhog: http://www.myspace.com/powderhog

______________________________________________________________________

Stallion Four – Rough Times (EP) 

Anmeldt af Calle: 30-10-2010 

I januar sidste år anmeldte jeg Stallion Four’s sidste EP ”Devil In Me” og den var jeg rimelig begejstret for. Nu har jeg fået tilsendt deres nye EP Rough Times. Bandet er stadigvæk det samme og det er Björn (sang), Peter (guitar), Gustav (bas) og Oskar (trommer). 

Rough Times består af tre nye sange og det er jo altid lidt svært, at bedømme et band på kun tre sange. Men disse tre sange ligger i god tråd med den forrige EP og stilen er stadigvæk klassisk hård rock i stil med AC/DC, Rose Tattoo og Guns ’n’ Roses. Den første sang er ”Madness”, som er rendyrket fanden i voldsk rock med en god melodi. Herefter kommer ”Rough Times” som efter min mening er den bedste af de tre sange. Her synes jeg virkelig Björn’s stemme kommer til sin ret. Den sidste sang er ”Troublemaker”, som følger stilen fra de to første sange, dog med et lidt mere 80’er glam/sleaze inspireret indlednings-riff. Jeg synes alle tre sange er bygget godt op og har gode melodier. Guitar-soloerne passer godt til musikken og Björn’s stemme er bygget til beskidt hård rock. Efter min mening gør han et bedre job end på ”Devil In Me” EP’en. 

Rough Times er optaget og mixet af Markus Miljand. Han har gjort et rigtig godt stykke arbejde og lyden på de tre sange er rigtig god, når man tænker på at det er en EP. Jeg har tidligere fået tilsendt EP’er, hvor lyden har været skidt. 

Stallion Four og deres nye EP er for fans af klassisk hård rock. Bandet har ikke opfundet noget nyt og revolutionerende, men det de gør – gør de rigtig godt!!! Personligt håber jeg de snart for mulighed for at udgive en fuld længde cd. Men indtil da kan du lytte til alle sangene fra Rough Times på bandets MySpace side (se link længere nede).

    (4 ud af 6) 

Lyt til Stallion Four: http://www.myspace.com/stallionfour

_______________________________________________________________________

Moth Circus – Sideshow Sweetheart 

Anmeldt af Calle: 16-10-2010 

Moth Circus er et rock ’n’ roll band fra Stavanger, Norge. Bandet består af Johnny Olsen (sang/guitar), Alien Ken (guitar/sang), Tommy Richter (bas/sang) og Glenn Asbjørnsen (trommer). 

Sideshow Sweetheart er bandets debut cd og albummet består af hele 14 sange (to af disse er remasterede udgaver fra bandets første demo). Jeg vil betegne musikken som en god blanding af The Wildhearts, Black Sabbath, Rob Zombie og Zodiac Mindwarp. Det er svært at sætte en helt præcis genre på Moth Circus. De sange på Sideshow Sweetheart der efter min mening er bedst er ”Carousel”, ”Little Lo”, ”Death Lving” og titel sangen ”Sideshow Sweetheart”. Derudover finder jeg også den Alice In Chains inspirerede sang ”Chloe Carlson” helt udmærket. Cd’en mest stille sang er ”Hello, Welcome, Sorry”, som ikke helt falder i min smag. Jeg kan normalt godt lide, når der er en stille sang eller to på en rock cd, men så skal den være bedre end denne. Selvom bandet ikke har opfundet noget nyt, så har de alligevel formået at finde lidt deres egen stil, hvilket jeg finder godt. Dog er flere af sangene lidt for ensformige og jeg vil derfor ikke give denne cd top karakter. Men alt i alt er det en udmærket rock ’n’ roll udgivelse, som sagtens kan sættes på flere gange. Det er dirty rock ’n roll !!!! 

Bandet har selv stået for indspilning og produktion af Sideshow Sweetheart og det har de gjort helt udmærket. Jeg spår bandet en god fremtid og ser frem til endnu en udgivelse fra dem. Næste gang med en lille smule mere variation i sangene. 

Sideshow Sweetheart blev udgivet den 28. Juni via Rocksector Records. 

    (4 ud af 6) 

Lyt til Moth Circus: http://www.myspace.com/mothcircus

______________________________________________________________________

Eldorado – Golden 

Anmeldt af Calle: 16-10-2010 

Eldorado er et spansk rock band bestånede af Jesus Trujillo (sang), Nano Paramio (guitar), Cesar Sanches (bas) og Javi Planellas (trommer). Bandet bleb dannet i Madrid i 2007 og Golden er deres andet album. Første album ”En Busca de Eldorado” var kun med spansk tekster til sangene. 

Golden består af 11 sange (heraf 4 bonus sange). Første sang er ”The House Of The 7 Smokestacks”, som er den perfekte åbner. Det er en super fed rock snag og hlet klart min personlige favorit på cd’en. Herefter rockes der videre med ”The Rocket Song”, som stort set er på samme niveau som åbneren. Udover disse to sange, så er ”Free ( A Chain Reaction)”, ”The Jakarta Club” og ”Falling, Falling” blandt mine favoritter. De fire bonus sange er  spanske versioner af ”The House Of The 7 Smokestacks” (La Casa De Las 7 Chimeneas), The Rocket Song” (Porno Star), ”Atlantico” (samme titel på spansk) og ”Free (A Chain Reaction)” (La Gran Evasion). Og sangene lyder faktisk også rigtig fedt på spansk. Bandet spiller fedt og Jesus har en virkelig god stemme. 

Eldorado spiller 70’er/80’er inspireret rock ala Led Zeppelin, Whitensake, Deep Purple og Bad Company. Og man kan sammenligne dem med nyere bands som The Answer og Wolfmother. Så er du til disse bands, så kan jeg varmt anbefale Golden. 

Albummet er indspillet i Toronto, Canada og det er produceret af Richard Chycki, som også stod for produktionen af bandets debut cd. Han har tidligere arbejdet samme med bl.a. Aerosmith, Rush og Mick Jagger. Så med ham som producer, så har bandet gjort et rigtig godt valg. 

Golden blev i første omgang udgivet i september 2009 med 9 sange, men genudgivet med de 4 spanske versioner via Bad Reputation Records tidligere i år.

     (5 ud af 6) 

Lyt til Eldorado: http://www.myspace.com/eldoradorockband

_______________________________________________________________________

8-Point Rose - Primigenia
  
Anmeldt af Dianna: 13-10-2010

8-point Rose er et powermetal band fra Sverige, og jeg kan med overbevisning konstatere at jeg har nydt deres debut album Primigeria.

Albummet har skarpe kanter og er energisk, og selvom det vel ikke kan betegnes som decideret originalt så har forsanger Marcus Nygrens insisterende og intense super fede vokal, og de rigtig gode melodier, "supportgrowls" fra guitarist Adam johanson, og ret så fantastiske guitariffs, bestemt gjort albummet værd at lytte til. Jeg vil gå så langt som at sige det er et "must have" album hvis altså du er til melodiøs powermetal.

Det lyder som om de selv har lyttet en del til In Flames, synes især nummeret "Relentless" er In Flames-inspireret..det et er af fedeste nummer på albummet i mine ører ..Enjoy !!
 
    (4 ud af 6)
 
Lyt til 8-Point Rose: http://www.myspace.com/8pointrose
________________________________________________________________________

Masterplan – Time To Be King

Anmeldt af René: 10-10-2010

Så er ventetiden slut! 3 år er gået, siden Masterplan udgav det udmærkede album MK 2. Bandet havde været lidt i krise, da mestersanger Jorn Lande, og ligeledes trommeslager Uli Kusch valgte at forlade gruppen.  Mange frygtede, at dette ville blive Masterplans død. Da både Jorn og Uli, var en stor del bandets identitet. Men sådan blev det heldigvis ikke! Nye kræfter kom til, i form af Riot sanger Mike Demeo, og trommeslager Mike Terrana, som blandt andet var kendt for sit arbejde med Rage, Yngwie Malmsteen, Tony Macalpine, og MANGE andre. Masterplan formåede faktisk, at levere en af 2007s fedeste udgivelser. Ikke mange havde regnet med det. Men heldigvis blev det sådan, og godt for det.

Nu skriver vi 2010, og Masterplan er tilbage med et nyt opus, som der som sagt har titlen Time To Be King. Og hvad nyt er der så, med hensyn til Masterplan? Jo, Jorn Lande er tilbage i Masterplan lejren. Og heldigvis for det! For personligt, har jeg savnet hans fænomenale røst. Bevares, Mike Demeo gjorde det fedt på MK 2, men han ejer altså ikke helt den norske sangers vokal. Men hvem gør så, også lige det?!! Han er en ener, sådan er det bare…

Men ellers er der ikke, meget nyt at komme efter. Masterplan spiller stadig væk power metal, men desværre ikke helt som de gjorde før! For væk er de fede melodier, og tilbage står man med et produkt der desværre er jævnt kedeligt. For det lyder som om at Masterplan, kører på autopilot, og hverken har sjæl og hjerte med. Man bliver ikke underholdt som man gjorde før. Og det er forbandet trist! Time To Be King, lever på INGEN måde op til de første 3 udgivelser. Sørgeligt, men desværre sandt. Og som gammel Masterplan fan, er jeg MEGET skuffet. Og i den forbindelse, kan jeg så ikke give mere som et 3 tal. Jeg ville elske at give Time To Be King top karakter. Men da jeg er anmelder, er jeg nød til at være ærlig. Og nød til at have hjerte og sjæl med. Sådan er det bare, og sådan BØR det være. Over and out…

   (3 ud af 6)

Lyt til Masterplan her: http://www.myspace.com/masterplanmetal

_______________________________________________________________________

The Glitterati – Are You One Of Us? 

Anmeldt af Calle: 05-10-2010 

Britiske The Glitterati blev dannet i 2003 og Are You One Of Us? er bandets andet album. (Deres første album ”The Glitterati” udkom i 2005). Disse unge fyre fra Leeds er Paul Gautrey (sang), John Emsley (guitar), Baz Morrison (bas), Billy James (trommer) og Gaff (guitar). 

Inden jeg modtog Are You One Of Us? med posten, så var The Glitterati et ukendt band for mig og jeg var spændt på hvad jeg skulle lægge ører til. Men jeg kan kun sige, at jeg finder cd’en helt udmærket. Bandet spiller dirty rock ’n’ roll med en tvist af punk og glam rock. Bandets logo på cd-coveret ligner til forveksling også New York Dolls’ logo og The Glitterati minder mig en del om bands som f.eks. Backyard Babies, The Hellacopters og The Wildhearts. 

Are You One Of Us? består af 12 sprudlende sange, der oser af energi og vildskab. Jeg vil betegne musikken som ægte rock ’n’ roll!!! De sange som har fanget min interesse mest er ”Right From The Start”, ”Fight, Fight, Fight”, ”Overnight Sensation” og ”Keeping Me Down”. Som sagt er der fuld knald på fra starten af og eneste sang i den mere stille ende er ”Shanty”. 

Selve produktionen på Are You One Of Us? kan der ikke sættes en finger på. Producer Matt Hyde har formået, at få den "beskidte" og rå lyd, som jeg formoder bandet har ønsket. Hyde har tidligere arbejdet med bl.a. Slipknot og Trivium. Selve bandet gør det også godt og sanger Gautrey’s stemme passer helt fint til musikken. Bandet har ikke opfundet noget nyt, men det behøver man heller ikke gøre, for at musikken skal være god. Jeg synes dog, at der mangler en sang eller to, som skiller sig ud fra de andre og som kunne gå hen og blive et radio hit. Men til dem der kan lide rock’ n’ roll med energi, så kan jeg godt anbefale denne skive. Jeg spår disse unge gutter en lys fremtid på rock-scenen!!! 

Are You One Of Us? udkom i maj 2010 via DR2/Global Music. 

    (4 ud af 6)

Lyt til The Glitterati: http://www.myspace.com/theglitterati

_____________________________________________________________________

Kissin’ Dynamite – Addicted To Metal 

Anmeldt af Calle: 05-10-2010 

Kissin’ Dynamite er et tysk band, der spiller klassisk hard rock/heavy metal. Bandet blev dannet i 2007 og består af Johannes Braun (sang), Andreas Schnitzer (trommer), Ande Braun (guitar), Steffen Haile (bas) og Jim Mûller (guitar). Kan det tænkes, at bandet har taget deres navn fra AC/DC sangen af samme navn (fra deres ”Blow Up Your Video” cd). 

Addicted To Metal er bandets anden udgivelse. (Debuten ”Steel Of Swabia” udkom i 2008). Jeg har ikke hørt forgængeren, men hvis den er oppe på samme niveau som denne cd, så skal jeg helt sikkert ud og finde den. Som sagt er der tale om klassisk hard rock/heavy metal og inspirationen ligger helt klart i 80/90’erne og bands som f.eks. Iron Maiden, Judas Priest, Hammerfall, Edguy, Accept og Skid Row er blevet spillet på disse unge tyskeres værelser. Addicted To Metal har roteret en del på mit anlæg og de sange der lyder bedst i mine ører er ”Supersonic Killer”, ”Hysteria”, ”We Want More”, ”Why Can’t You Hear Me” (cd’ens power ballade) og titel nummeret ”Addicted To Metal”. I sidst nævnte medvirker Udo Dirkschneider (U.D.O. og Accept)  Derudover synes jeg Kissin’ Dynamite’s cover version af Damn Yankess’ ”High Enough” er rigtig god. De har formået, at få en super god power ballade lavet om til et mere rock-agtigt nummer og dermed givet sangen deres eget præg. Alt i alt er der god nerve og energi på denne cd og generelt set er der ingen dårlige sange. Der er fuld power på fra start til slut og man fristes til at sætte cd’en på repeat og bruge yderligere 51 min. på lidt metal. 

Trods den unge alder hos bandets medlemmer, så synes jeg de virker meget velspillet og de sprudler af spilleglæde. Jeg spår dem en god fremtid, hvis bare de får den rette eksponering. Jeg er i hvert fald meget imponeret over Addicted To Metal og kan varmt anbefale den. Jeg synes det er fedt når bands ikke følger ”moden”, men derimod spiller rock, som de selv kan li’ den. Og det er jeg sikker på Kissin’ Dynamite gør!!!! Efter min mening er Kissin’ Dynamite et af de bedste tyske bands der er kommet frem de seneste år. 

Addicted to Metal er produceret af bandet selv i samarbejde med en producer trio fra Flensburg kaldet Elephant Music. De var også med inde over bandets forrige cd ”Steel Of Swabia”. 

     (5 ud af 6)

Lyt til Kissin’ Dynamite: http://www.myspace.com/kissindynamiterocks

______________________________________________________________________

Danzig - Deth Red Sabaoth

Anmeldt af Dianna: 28-09-2010

Deth Red Sabaoth er det 9. og seneste album på Danzigs dæmoniske metalhimmel og første siden 2004, og må allerede nu afsløre at det endelig føles djævelsk godt at være Danzig fan igen. 

Glenn Danzig er vendt tilbage til det man vel godt kan kalde 'Oldschool-Danzig' 

Den karismatiske forsanger, nu 55 årige Glenn Danzig, har begået et album hvor numre som “Rebel Spirits” og ISÆR “Black Candy” i mine ører, er helt oppe at snuse til, måske ovenikøbet røre ved, muligvis endda ha' godt fat i noget af det aller ypperligste Danzig for efterhånden et par årtier siden, berigede den industrielle metalmusiks scene med. 

Deth Red Sabaoth albummet er giftigt....tungmetallisk...mørkt...Jeg lader mig gerne frivilligt forgifte igen og igen, og oplever at jeg efter nogle skuffende albums fra Danzig,nu IGEN forføres af Glenn Danzig's mørke Jim Morrison-inspirerede vokal, og hans dunkle lyriske univers. 

Jeg synes albummet i sin helhed kan beskrives som et godt album, og kan godt nogenlunde fornemme den røde tråd fra start til slut, det virker som om Danzig har fundet tilbage til dén stil, dén lyd, dén atmosfære de tidligere har haft så stor succes med....Jo flere gange man hører albummet, jo mere 'vokser' det også. Ville dog gerne ha' haft flere af numrene i stil med 'Black Candy' som i mine ører simpelthen 'virker', nummeret er gennemsyret af dén, for mig, karakteristiske 'Danzig-lyd/atmosfære'... Super fedt nummer. Vil bare sige: Enjoy !!

    (4 ud af 6)

Lyt til Danzig: http://www.myspace.com/danzig

_______________________________________________________________________

Stella Blackrose - Kiss The Dirt 

Anmeldt af Dianna: 22-09-2010

Kiss The Dirt er bandets debutalbum, og hvilken imponerende debut !! 

Bandet, og især forsanger(inde), 22 årige Rebecca Louise Armstrong, har formået at levere et hudløst ærligt udtryk igennem alle 10 sange. Det gennemgående tema på albummet, omhandler dét at leve på kanten, at leve i angst, og være i stofmisbrug, at være fanget i et til tider voldsomt følelsesmæssigt kaos,men der er samtidig noget nærmest uskyldigt og utrolig livsbekræftende i deres univers, og det fungerer super fint, også helt uden at ramme de sædvanlige klichéer synes jeg. 

Bandet som helhed virker utrolig professionelt og velspillende , trods det faktum at det er et forholdsvist nyt band, dog kan man ikke undgå at høre, og mærke, at det er Rebecca's fantastiske vokal og spændende personlighed, der bærer bandet, og hun bærer det ualmindeligt flot. Hun mestrer både det blide udtryk og i dén grad også det hårde rockede, hvor hun, uanset hvor 'rocket' det bliver, brænder igennem med det feminine og kvindelige udtryk i hendes vokal.

Overordnet set (og hørt) kan man sige at Kiss The Dirt er et rimelig gængs 'rockprodukt', men jeg kan ikke andet end at være pænt begejstret af deres album. Selvom det ikke er totalt nyskabende og revolutionerende, så synes jeg bare ikke man komme udenom dem. Selve konstellationen, en kvindelig forsanger(inde) i et super rocket band, det er ikke hverdagskost, og naturligvis er det i sig selv ikke en kvalifikation, men når den kvindelige forsanger(inde) har så iørefaldende et talent, ja så er jeg som almindelig storforbruger af rockmusik, da bare super velfornøjet, og synes i det hele taget at bandet fortjener stor credit for et i mine ører über cool debut album!!!

     (4½ ud af 6)

Lyt til Stella Blackrose: http://www.myspace.com/stellablackrose

________________________________________________________________

Violent Divine – Release The Hounds 

Anmeldt af Calle: 18-09-2010 

Release The Hounds er tredje udspil fra svenske Violent Divine. Første cd ”Violent Divine” udkom i 2006 og anden cd ”In Harm’s Way” udkom sidste år. Jeg har tidligere anmeldt de to foregående cd’er og været rimelig positiv. Det samme er jeg denne gang, men alligevel lever cd’en ikke helt op til forgængeren. Den forsætter godt nok hvor den forrige cd sluttede, men sangene har ikke helt samme gennemslagskræft, som de havde det på ”In Harm’s Way”. 

Når det er sagt, så består Release The Hounds af 14 gode sange (heraf er ”Nitro” er en intro). Der er både de mere aggresive sange som f.eks. ”Burn” og ””Get It All Out” og de mere stille sange som f.eks. powerballaden ”Asleep” og cd’en sidste sang ”This Heart Is About To Be Broken”. På denne sang gøres der brug af strygere. Bandet spiller en blanding af klassisk 80’er hard rock og nu-rock, blandet med en lille del goth. Det vil sige en blanding af Mötley Crüe, som på ”Sweet Blood”, Marilyn Manson, som på ”Until Death” og Foo Fighters, som på ”One By One”. Jeg synes der er en god variation i sangene, hvilket gør at man sagtens kan sætte cd’en på igen og igen. Derudover hører man ”nye” ting for hver gang man sætter cd’en på. Første gang jeg hørte den var ”Sweet Blood” mit favorit nummer, men nu er det ”Get It All Out”. Dem der allerede kender bandet, vil helt sikkert kunne lide denne cd og eventuelle nye fans, vil heller ikke gå helt galt i byen. Og hvis man kan lide cd’en, kan man altid anskaffe sig de to andre cd’er senere.  

Som sagt er Release The Hounds bandets tredje cd og besætningen er stadigvæk den samme. Det er Mike (sang), Gus (trommer), Q (guitar) og Klaus (bas). Bandet har selv stået for indspilning og produktion og Mike har også mixet cd’en. Og det har de gjort godt. At i alt er det en udmærket udgivelse!!! 

    (4 ud af 6) 

Lyt til Violent Divine: http://www.myspace.com/violentdivine

_______________________________________________________________________

Phonomik – Soul Creeper 

Anmeldt af Calle: 15-09-2010 

Da jeg først modtog denne cd (digitalt) fra Phonomik’s pladeselskab Nightmare Records, var jeg sikker på, at bandet ikke var dansk. Men dette var ikke tilfældet. Phonomik er fra Skærbæk og blev dannet i 2006 af Michael Hansen (bas), Shane Dhiman (sang og guitar) og Kenneth Bergstrøm (guitar). Derudover består bandet af Rune Gravengaard (trommer), som kom ind i bandet i februar i år, da deres tidligere trommeslager Kruger forlod bandet. 

Soul Creeper er Phonomik’s debut cd og det består af 10 sange. Jeg vil betegne bandets musik som progressiv melodisk nu-metal med en snært af old school thrash metal. Cd’en lægges hårdt ud med ”Massacre”, som er et af mine favorit numre. Derudover vil jeg fremhæve sange som ””Atmos Fear”, "Mental Fire", ”Broken Son ” og det stille nummer ”Life Lies”. Jeg finder ikke nogen dårlige numre på cd’en og der er en god variation i sangene. 

Bandet spiller godt og er teknisk rigtig gode, så det kan man heller ikke sætte en finger på. Derudover har Shane en fænomenal stemme, som er powerfuld og kan spænde vidt. Han kan nå de høje toner og samtidig synge en stille sang som ”Life Lies”. 

Stilmæssigt vil jeg betegne Phonomik som en god blanding af bands som f.eks. Disturbed, Metallica, In Flames, Raunchy og Mercenary. Især først nævnte er en stor sammenlignings-faktor. Så hvis du kan lide Disturbed eller et af de andre nævnte bands, så vil du ikke gå helt galt i byen ved at erhverve dig Soul Creeper. Med lidt held, det rette pladeselskab og en god eksponering, så vil jeg mene at Phonomik godt kan gå hen og blive de nye Volbeat. Bandet har efter min mening international klasse!! 

Albummet er indspillet i Jacob Hansen’s studie af bandet selv og med Hr. Hansen som mixer, hvilket gør at man heller ikke kan sætte en finger på produktionen og lydkvaliteten. 

Soul Creeper er selvfinansieret og er udgivet via Nightmare Records. 

     (5 ud af 6) 

Lyt til Phonomik: http://www.myspace.com/phonomik

______________________________________________________________________

Chainfist – Black Out Sunday 

Anmeldt af Calle: 15-09-2010 

Sidste år anmeldte/roste jeg Chainfist’s EP ”Have Yoy Ever”, som jeg mente var en god forsmag på, hvad man kunne forvente af en fuld længde cd fra bandet. Og nu har jeg modtaget deres kommende debut fuld længde cd Black Out Sunday. Den har roteret en del på mit anlæg. Besætningen i bandet er stadigvæk den samme og består af Michael Kopietz (guitar), Jackie Petersen (sang), Jesper Heidelbach (trommer), Tim Madsen (guitar) og Braca Pedersen (bas). 

Black Out Sunday består af 12 sange (heraf de tre sange fra EP’en) og man kan roligt sige, at der er fuld knald på fra starten. Chainfist spiller metal med fede riffs og gode melodier og Jackie’s stemme passer godt til denne genre. Bandet kan dog ikke skjule, hvem de er inspireret af og man kan godt høre lidt old school metal som Metallica, Megadeth og Motörhead i bandets sange. Derudover også nyere bands som f.eks. Disturbed, Godsmack, Five Finger Death Punch og Drowning Pool. Dette gør at bandets sange variere godt i både stil og tempo og man bliver derfor ikke ”træt” af at høre cd’en. Mine personlige favoritter på Black Out Sunday er ”Evolution”, ”Black Out”, det instrumentale nummer ”SHCHWH”, samt det mere dowm-tempo nummer ”Carpe Diem”. Alt i alt er det et helt udmærket debut album, som Chainfist disker op med. 

Som sagt spiller Chainfist metal og det er i den lidt tungere del af skalaen. Bandet spiller godt og guitar-soloerne sidder lige i skabet. Og som nævnt tidligere, så har Jackie en god stemme til denne form for metal. Derudover virker rytmesektionen bund solid. Jeg har set bandet live en gang (med deres gamle sanger) og der gav de den fuld gas. Bandet er helt sikkert en oplevelse værd og det samme kan jeg kun sige om deres debut cd. Chainfist er efter min mening et af de bedste danske bands inden for deres genre!!!

Som en lille bonus kan det nævnes at cd-coveret til Black Out Sunday er lavet af Gustavo Sazes. Som tidligere har lavet covers for bl.a. God Forbid og Arch Enemy. 

Black Out Sunday udkommer via SAOL/H’art den 15 oktober. 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Chainfist: http://www.myspace.com/chainfist

________________________________________________________________________

Malrun – Beauty in Chaos

Anmeldt af René: 01-09-2010 

Det er altid spændende, at stifte bekendtskab med ny musik. Og især når den kommer fra Danmark. Malrun er fra Århus, og cd'en her er deres debut udgivelse. Og hvad er det første indtryk så? Det kan siges meget kort: POWER!!! For Beauty in Chaos, er smækfyldt med energi fra start til slut. Det er metal med medrivende riffs, og der bliver virkelig gået til den her! 

Men Malrun er ikke kun ren galskab. For uanset hvor brutalt det bliver, så har de hele tiden melodien med. Og heldigvis for det! Ellers ville materialet blive kedeligt, og monotont at høre på. Bandet er tydeligvis garvede sangskrivere, og er hver især dygtige på deres instrumenter. Især bør Jacob Løbner fremhæves! Hans vokale præstationer, er intet mindre som sublime. Han synger fantastisk, og det er uanset om det er på de hårde numre, eller på de få ballader, der er på Beauty in Chaos. 

Lydmæssigt er der heller ikke noget at komme efter. Hvilket heller ikke er overraskende, når Jacob Hansen har siddet bag mixerpulten. Den mand kan ikke fejle! Jeg har i hvert fald aldrig, hørt en dårlig produktion fra ham, og det er heller ikke tilfældet her. Et band Malrun minder meget om, er deres landsmænd i Mercenary. De besidder samme flair for melodi, og talent til at skrive og spille fed musik. Så er man til metal i den stil, bør man så afgjort tjecke Malrun ud. Det eneste dårlige jeg har at sige er, at Malrun bør arbejde på at få noget mere variation ind i deres materiale. Hvis de gør det kan de nå meget langt. De har i hvert fald, hvad der skal til. 

Chaos In Beauty udkom via Mighty Music/Target Distribution den 9. august.

    (4 ud af 6)

Lyt til Malrun her: http://www.myspace.com/malrundk

______________________________________________________________________

Fat Nelly – Wake Up 

Anmeldt af Calle: 20-08-2010 

Fat Nelly kommer fra Helsingborg i Sverige, som blev dannet i 2007. Bandet består af Jocke Olsson (sang), Tony Eriksson (guitar), Jane Björck (guitar), Pete Peeters (trommer) og Henrik Lindberg (bas). De spiller klassisk hard rock i stil med Whitesnake, Dokken, Saxon o.s.v. 

Wake Up er bandets debut cd og består af tolv sange, hvor guitar soloerne er i højsæde. Der er ikke noget nyt i det Fat Nelly spiller og bandet ”låner” da også fra nogle af de ovennævnte bands. Bl.a. er ”She’s The One” meget inspireret af Saxon’s ”Requiem (We Will Remember). Men når det er sagt, så vil jeg samtidig sige, at bandet formår at skrive nogle gode catchy melodier og flere af sangene får en til at rocke med. Man kan sagtens forestille sig, at man står foran den store scene på Sweden Rock og Fat Nelly’s fylder luften med deres sange og spilleglæde. Sange som ”Another Try”, ”Wake Up”, ”Waiting In The Night” og før nævnte ”She’s The One” vil godt kunne spilles live på en stor scene. Alt i alt er Wake Up en udmærket udgivelse med gode sange. Jeg mangler dog en enkelt power ballede i bedste Whitesnake ”Is This Love” og ”Here’ I Go Again” stil. 

Bandet spiller godt og jeg kan især godt lide guitarerne. Der er mange gode soloer og guitarlyden er perfekt i forhold til resten af musikken. Samtidig passer Jocke’s stemme godt til denne genre inden for rocken. 

Trommer og bas er indspillet af Johnny Rowa i Forest Records og sang og guitar er indspillet af Martin Ekelund i Lemon Recordings. Sidst nævnte er også, sammen med bandet, producer på cd’en. 

Wake Up er udkommet via Forest Records Sweden. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Fat Nelly: http://www.myspace.com/fatnellysweden

_______________________________________________________________________ 

Stream City – Hello Gravity 

Anmeldt af Calle: 20-08-2010 

Stream City er et punk band, som oprindeligt startede på Bornholm, men nu holder til i København. Bandet består af Dion (sang og guitar), Peter (guitar ), Mikkel (trommer), Christian (violin) og Søren (bas) og Hello Gravity er bandets nyeste EP. 

Normalt hører jeg ikke så meget punk, men det hænder da, at der røger en cd på anlægget. Denne EP, med fem sange (og en intro) og en varighed på knap 15 minutter, har nu roteret en del gange her på det sidste. Jeg er meget imponeret over bandets store variation på Hello Gravity's fem sange. Der er alt lige fra hardcore punk i form af sangene ”Cap Confuison” og ”Incompetent Doctor” til det mere stille og melodiske i åbningnummeret og min personlige favorit ”The Magician”. Af EP’ens øvrige sange vil jeg også fremhæve afslutningsnummeret ”Last Plague” som en af mine favoritter. 

Som sagt spiller bandet punk, som jeg nok vil betegne som progressiv og eksperimenterende. Både fordi der er stor variation i sangene, men også fordi de gør brug af violin, hvilket gør at musikken flere steder, får et præg af irsk folkemusik. Måske har Stream City lyttet en del til Dropkick Murphy’s og andre bands inden for denne genre. Bandet i sig selv spiller godt og vokalen kan man heller ikke sætte en finger på. Der bliver dog ”skreget” lidt for meget indimellem i forhold til min personlige smag. 

Stream City har selv skrevet, indspillet og produceret Hello Gravity, mens Marcus Toft har mixet den. Det blodige, men cool, cover design har Lasse Steinmetz stået for. På coveret skriver bandet, at man bare skal kopiere og dele EP’en med sine venner, så får du fat i et kopi, så spred endelig musikken. Jeg synes ihertfald at musikken holder, især når man tænker på, at det er en selvproduceret EP. 

    (4 ud af 6) 

Lyt til Stream City: http://www.myspace.com/streamcitypunk

_______________________________________________________________________ 

The New Heartaches – Deny Deny Deny 

Anmeldt af Calle: 18-08-2010 

The New Heartaches er et nyt dansk rock band fra København, som består af tidligere medlemmer af bl.a. The State, Strawberry Slaughterhouse, Rated R og Horrorpops. Medlemmerne i bandet er Dennis Samaras (sang og Guitar), Karsten Dines (sang og guitar), Martin Thurø (bas) og Niels Troest (trommer). På cd’en er det MortenBoesen (ex. The State) som spiller trommer. Dene Deny Deny er bandets debut album. 

Da jeg modtog denne cd var jeg meget spændt på hvad jeg skulle lægge ører til. Jeg hørte en del Strawberry Slaughterhouse tilbage i midt 90’erne og The State kørte på repeat dengang deres cd Rock ’n’ Roll Prostitute udkom, så mine forventninger var høje. Og lad mig side det med det samme, jeg blev ikke skuffet. Bandet spiller energisk high octane rock ’n’ roll og sangene er velskrevet. Derudover spiller de med en stor intensitet og nerve og man kan godt fornemme, at alle i bandet har en del erfaring og har prøvet lidt af hvert. Med Deny Deny Deny har bandet fundet deres rette hylde. Sangene sprudler af sex, drugs and rock n’n roll drømmen og teksterne handler netop om disse tre ord. De sange jeg finder bedst på denne cd er helt klart første singlen ”Evelyn”, men også sange som ”Sex, Love And Lies”, ”Cocaine College”, Guerilla Girl” og den mere stille ”Last Goodbye”. 

Stilen på Deny Deny Deny er storstilet rock, hvor inspirationen er hentet fra den moderne amerikanske rock scene med bands som f.eks. Foo Fighters i spidsen. Og selvfølgelig kan man også høre lidt inspiration fra deres tidligere bands The State ( f.eks. Cocaine College) og Strawberry Slaughterhouse (f.eks. Guerilla Girl). 

Deny Deny Deny er indspillet, i den legendariske Sweet Silence Studio, som en af de sidste plader, inden lyset blev lukket og slukket. Bandet har selv stået for indspilning og produktion, med en hjælpnede hånd fra Flemming Rasmussen (bla. kendt for sit arbejde med Metallica).  Cd’en er mixet og masteret i Seattle af Peter Lehmann, som tidligere har arbejdet med bl.a. Rock Hard Power Spray. 

Jeg er sikker på, at The New Heartaches vil have en fremtid i dansk rock og med den rette promotion og held, måske også en fremtid uden for landets grænser. Så køb cd’en, find din luftguitar frem og rock igennem!!!! 

Deny Deny Deny udkommer via Target Records/Target Distribution den 23. august.

     (5 ud af 6) 

Lyt til The New Heartaches:

______________________________________________________________________ 

On The Rise – Dream Zone

Anmeldt af René 18-08-2010 

Det er sjældent, jeg anmelder musik fra Norge, men nu får jeg chancen for det. Bandet On The Rise, kommer nemlig fra Bergen i Norge, og skiven her, som har titlen Dream Zone, er gruppens 2 cd. De blev dannet i år 2000, så det vil være synd at sige at, de har været MEGET produktive! Men nu er Dream Zone her, så den vil jeg give et par ord med på vejen.

Og hvad er dette band, så for en størrelse? Jo, i bund og grund spiller de en blanding af aor og melodisk rock. Gruppens hovedmand og komponist, er Terje Eide. Han står tidligere bag en gruppe, som hed Heaven & Hell, som var aktive i de glade firsere. Han spiller guitar, og synger på Dream Zone. De andre instrumenter deles af, kendte og ukendte musikere. 

Hvis jeg skal sammenligne, On The Rise med andre bands, vil jeg sige Boston, Nelson, Toto, uden dog helt at besidde samme evner, som disse grupper. Terje har en god stemme, men er ikke i samme klasse som Bobby Kimball fra Toto! Han har ikke samme spændevidde i sin vokal, og det bærer musikken, desværre lidt præg af. Han bliver til tider, lidt for ensformig at høre på. Og en bedre vokal, ville så afgjort gøre musikken mere spændende at lytte til. Hans guitarspil kan jeg dog ikke, sætte en finger på! Hans spil er flot og melodisk hele vejen igennem, og han levere virkelig noget flot guitarspil. Terjes evner som sangskriver, er også i top. Og både musik og tekster, er meget velskrevne. Men måske skulle han overveje, at overlade posten som sanger til en anden. Det er egentligt også, den eneste svaghed Dream Zone har. Og numre som ”Lifeline” og ”Alive”, er flot musik. Og har man hang til, melodisk rock og aor, bør man overveje Dream Zone, da den slet ikke er så tosset. Og personligt, har jeg lagt øre, til meget værre musik. Og denne her, vil så afgjort få spilletid i mit hårdt prøvede anlæg. 

    (4 ud af 6)

Lyt til On The Rise: http://www.myspace.com/ontherisemusic

_______________________________________________________________________

The New Low – Fall Empire 

Anmeldt af Calle: 18-08-2010 

The New Low kommer fra Odense og blev dannet i 2007. Bandet, som består af Christian (sang), Anders (guitar(, Lasse (trommer) og Nicolei (bas), spiller hardcore metal. Bandet gik før under navnet Foot To Face, men efter de skrev kontrakt med Mighty Music ændrede de navn. Fall Empire er bandets debut album. 

 

Albummet består af ni sange og har en varighed på 30 minutter. Normalt hører jeg ikke så meget musik inden for denne genre og The New Low er heller ikke lige min kop the. Musikken i sig selv er udmærket, men jeg er ikke så meget for måden hvorpå vokalen bliver fremført. Jeg er ikke meget for skrig blandet med growl. Dermed ikke sagt, at det er dårligt, men bare ikke lige min stil. Jeg er sikker på, at fans af denne genre, vil finde Fall Empire rigtig god. De sange jeg vil fremhæve på cd’en er ”The Dead Are Loming”, ”Decimate”, ”Driveby” og ”Never Ending Tragdy”. I sidst nævnte bliver tempoet sat lidt ned, hvilket er en god måde at afslutte cd’en på. Selvom musikken er hurtig, tung og hård, så findes der flere passager, hvor melodien er i højsæde. Derfor er Fall Empire en CD jeg godt kan sætte på flere gange. Havde det været fuld smadder fra start til slut, så var den hurtig lagt på glemmehylden. 

Fall Empire er indspillet i Smart n Hard Studio med stjerneproduceren Jacob Bredahl bag knapperne. Han har gjort et godt stykke arbejde, men andet kunne vel heller ikke forventes. Det kan godt være bandet mener imperiet står for fald, men umiddelbart ser jeg en lys fremtid for The New Low, hvis bare de får den rette promotion. Og her tror jeg de er i gode hænder hos Target Distribution. 

Fall Empire udkom via Mighty Muisc/Target Distribution den 16. August. 

   (3 ud af 6)

Lyt til The New Low: http://www.myspace.com/thenewlowdk

______________________________________________________________________

Shotgun Revolution – Join The Revolution 

Anmeldt af Calle: 08-08-2011 

Shotgun Revolution er et dansk rock band, der blev dannet i 2007 (i sin nuværemde konstalation). Bandet består af Ditlev (sang), Martin (lead guitar), Henrik (rytme guitar), Kasper (Trommer) og Michael (bas). Shotgun Revolution spiller klassisk rock krydret med en tidssvarende lyd. Inspirationen er hentet hos bands som f.eks. Guns ’n’ Roses og AC/DC, men også nyere bands som Velvet Revolver og Alter Bridge. Derudover hører jeg også en lille smule Foo Fighters i deres musik. Shotgun Revolution har tidligere udgivet et par EP’er, som er blevet godt modtaget hos publikum og anmeldere og Join The Revolution er deres debut CD. 

Join The Revolution består af 13 sange, som er gamle kendinge fra EP’erne (i nye indspilninger) samt helt nye sange. Blandt de ”gamle” sange er bl.a. ”The Last Goodbye”, "I Don’t Care” og "Hopefully”. Blandt de nye sange er første singlen ”Flipside” samt ”Constantly”. "Cocaine Cowboy" og ”The Big Mistake”. Sidst nævnte er blandt mine personlige favoritter. Derudover synes jeg numre som ”Cocaine Cowboy”, ”Constantly”, og The Last Goodbye”, samt de mere stille ”Flipside” og ”Hopefully” er rigtig gode sange. ”Hopefully” har været en af mine favoritter, siden jeg hørte den første gang på EP’en Shotgun Revolution. Faktisk er der, efter min mening, ikke nogen dårlige sange på Join The Revolution. De er alle godt skrevet og stil og tempo er meget varierende, hvilket jeg personligt finder godt. Derudover sidder melodierne lige i skabet og sangene er meget ”synge-med-venlige”. Martin fyrer nogle fede soloer af og Ditlev har en rigtig god og powerfuld rockstemme. Og sammen med rytmedelen bestående af Kasper, Michael og Henrik, så er Shotgun Revolution en fasttømret rockgruppe, der leverer et godt helhedsindtryk. 

Som nævnt tidliere, så finder bandet inspiration fra både klassiske bands, men også nyere bands, hvilket gør at deres musik får en mere ”moderne” lyd. Bandet virker meget sammenspillet, som også kan ses/høres når de spiller live. Selvom det er svært at komme frem i Danmark med musik inde fra denne genre, så har Shotgun Revolution alligevel haft radio airplay på især P4, men også på P3. Derudover har de haft radio airplay på radiostationer i Australien, USA og England. 

Join The Revolution er produceret af guitarist Martin Frank og mixet af Martin sammen med den legendariske producer Flemming Rasmussen. Han har tidligere arbejdet med bl.a. Metallica. Mastering af cd'en er foregået i USA med George Marino bag knapperne. Også han har tidligere arbejdet sammen med store bands, som f.eks. Guns’n’ Roses, Metallica, KISS og Iron Maiden. Med denne sammensætning kan det kun blive et godt resultat (hvis bare sangene er gode - og det er de jo).  

Det er fedt med et band, der ikke følger den tv/radio-bestemte stil, men derimod spiller 100 % rock ’n’ roll, som er den stil der står bandet meget nært. Hvis jeg skal nævne noget, som jeg godt kunne have ønsket mig på denne udgivelse, så var det lidt flere nye sange. Men det er jo kun en lille del af min samlede vurdering og samtidig fordi jeg har fulgt bandet længe. For nye/kommende fans, er dette ikke noget "problem".

Join The Revolution udkommer via Target Records den 23. august.

     (5 ud af 6)

Lyt til Shotgun Revolution: http://www.myspace.com/shotgunrevolutiondk

Læs i øvrigt mit interview med Martin og Ditlev fra den 14. september her og læs bandets blog, som er skrevet i indspilningsperioden her

________________________________________________________________________

Legacy – Legacy 

Anmeldt af Calle: 14-07-2010 

Legacy er et band fra Ohio, USA, som blev dannet i 1987. Bandet blev dannet af fem musikere der ville frem i verden med deres store kærlighed for guitar-drevet rock/metal musik. Bandet bestod af Doug Meacham (sang), Matt Rice (guitar), Fred Blanchard (guitar), John D. Rice (bas) og John Jenkins (trommer). 

Legacy består af fjorten sange, som er indspillet mellem 1988 – 1990 og nu samlet på en cd og udgivet via Eönian Records. Netop dette pladeselskab har udgivet flere cd’er med bands fra slut 80’erne, som aldrig nåede at få det store gennembrud. Nogle fordi de ikke havde det der skulle til og andre var bare ikke heldige at få det rette break eller management. De sange jeg vil fremhæve på cd’en er ”Forever In Your Arms”, ”Red, White And Blue” og ”What A World”. Men hittet mangler stadigvæk og en enkelt ballade ville heller ikke have gjort noget. Det ville have givet lidt mere variation i musikken. 

Lyden på Legacy er lidt ”tam”, men der er en masse godt guitar arbejde og mange gode klassiske metal soloer. Doug’s stemme er ikke den bedste jeg har hørt, men på den anden side heller ikke den dårligste. Jeg vil betegne den som middelmådig. Musikken i sig selv er udmærket, men ikke overvældende. Efter min mening skiller bandet sig ikke ud fra mængden og måske netop derfor fik de aldrig det store gennembrud. 

Bandet blev kategoriseret under ”christian rock” genren og blandt deres egne inspirationskilder er også Stryper. Derudover nævner bandet også Scorpions og Dokken, som nogle af de bands hvor de har hentet inspiration. Og jeg vil sige, at deres musik rammer meget plet med de bands. Så hvis du er fan af de nævnte bands, så burde du tjekke Lagacy ud. Som sagt tidligere, så kunne lyden på denne cd godt være bedre. Selvom den er blevet remasteret af Jeff Diehl, som også har remasteret Charlotte’s ”Medusa Groove”, så er resultatet ikke helt lige så godt (se anmeldelse herunder). 

Legacy udkom 20 april via Eönian Recods i USA og Fastball-Music i Europa.

    (3½ ud af 6) 

Lyt til Legacy: http://www.myspace.com/legacycolumbus 

______________________________________________________________________

Charlotte -  Medusa Groove 

Anmeldt af Calle: 14-07-2010 

Charlotte er et band fra Los Angeles, Californien og bandet består af Eric Ganz (sang), Nick DiBacco (guitar), Vimmie Cacciotti (guitar), Chris Colovas (bas) og Eric Brewton (trommer). De blev dannet i 1987 og sangene på Medusa Groove er indspillet mellem 1988 – 1992 og nu genudgivet i remasterede udgaver via Eönian Records. 

Medusa Groove består af tolv sange, hvor stilen bevæger sig mellem hard rock, klassisk rock og melodisk metal, tilsat en anelse blues. Inspirationskilderne til Charlotte er bands som f.eks. Led Zeppelin, Great White, The Cult og Guns ’n’ Roses. De sange på Medusa Groove jeg finder bedst er ”Woman Behind The Eyes”, Got Love On The Line”, ”Invisible Man”, ”All Tired Up” og den mere stille ”Changes”. Der er god variation i sangene og bandet spiller deres instrumenter rigtig godt. Eric’s stemme er meget karakteristisk for denne genre og jeg tror også han ville gøre sig godt som blues sanger. 

Cd’en er indspillet og produceret i tre forskellige studier i Los Angeles af henholdsvis Mike Wolf, Allen Zentz og Marc DeSisto og de nye udgaver er blevet digitalt remasteret af Jeff Diehl. Jeg har ikke hørt de originale udgaver, men de remasterede lyder helt udmærket. 

I slut 80’ernes Los Angeles var der et væld af bands, som prøvede lykken indenfor hair-metal genren, men Charlotte ville mere end det. Derfor prøvede bandet at finde deres egen stil, men desværre fik de aldrig deres gennembrud (ligesom så mange andre bands der ryg ind under hair-metal kategorien). Jeg synes Charlotte har mere end flere af de andre bands og finder også denne cd rigtig god. 

Medusa Groove udkom 20 april via Eönian Recods i USA og Fastball-Music i Europa. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Charlotte: http://www.myspace.com/charlottelamusic

______________________________________________________________________

Sister Sin – True Sound Of The Underground 

Anmeldt af Calle: 02-07-2010 

Sister Sin er band fra Göteborg, Sverige, som består af Liv (sang), Benton (bas), Jimmy (guitar) og Dave (trommer). Bandet spiller klassisk 80’er heavy metal, hvilket de heller ikke lægger skjul på. 

True Sound Of The Underground er bandets anden CD og den består af ti hard-hitting-top-tunede heavy metal sange. Lige fra det første riff i åbningsnummeret ”Sound Of The Underground” til sidste strofe i cd’ens afslutter ”Beat ’Em Down”. Der er tale om ren heavy metal i bedste Motörhead, Accept, WASP, Mötley Crüe og Judas Priest stil. De sange jeg synes bedst om er ”Times Aren’t A-Changing”, ”Outrage”, ”I Stand Alone” og ”Sound Of The Underground”. Men alle sangene er helt sikkert et lyt værd og jeg hører ingen fyld-numre på pladen. Jimmy styrer riff og soloerne uden problemer og Dave og Benton holder den tunge grundrytme, mens Liv synger for fuld udblæsning. Hun har efter min mening en af de bedste kvindelige metal vokaler. Det er heavy metal når det er bedst!!!! 

Cd’en er produceret af Henrik Edenhed, som tidligere har arbejdet sammen med bl.a. Dead By April, Eagle Eye Cherry, Sugarplum Fairy, Håkan Hellström og Robyn. Han har helt sikkert gjort et godt stykke arbejde med True Sound Of The Underground. Pladen har en rå lyd og han og bandet får givet 80’er inspiratioenen et nyt frisk pust. Pladen er efter min mening et stykke over bandets forrige cd ”Switchblade Serenades”. Det samme gælder for bandet. Dette kan skyldes deres mange koncerter, hvor de bl.a. har spillet sammen med Motörhead, Doro, WASP, Arch Enemy og Ill Nino, for bare at nævne et par stykker. 

Okay Sister Sin har ikke opfundet den dybe tallerken med True Sound Of The Underground, men det er heller ikke deres intention. Som Liv siger i et interview her på siden ”It’s old school heavy metal, very down to earth and honest. We play the music we love”. Og det kan jeg kun give hende ret i. Jeg kan varmt anbefale denne cd til fans af klassisk heavy metal. Du vil ikke fortryde det. Long live heavy metal!!! 

True Sound Of The Underground udkom den 22. juni via Victory Records.

     (5 ud af 6)

Lyt til Sister Sin: http://www.myspace.com/sisterssin

Læs i øvrigt interviewet med Liv her.

_______________________________________________________________________

Justin Zane – Countdown To Breakdown 

Anmeldt Af Calle: 02-07-2010 

I oktober sidste år anmeldte jeg Göteborg bandet Justin Zane’s forrige EP ”No Surrender”. Dengang kunne jeg lide hvad jeg hørte. Det samme gør sig gældende med denne nye EP Countdown To Breakdown. 

Bandet Jezze (sang), Johnny (guitar), Cruz (bas) og Eden (trommer) har bevæget sig en del siden den forrige EP, både som musikere, men også i stil. Justin Zane’s musik er blevet mere heavy og i stedet for at lægge sig op af Skid Row, Hardcore Superstar og Creed, som jeg nævnte i anmeldelsen af ”No Surrender”, så er bandets stil mere hen i retning af Avenged Sevenfold, Papa Roach, Three Days Grace, All That Remains og Killswitch Engage. Måske lidt mere ”stille” end de sidste to nævnte. Men bandet er som sagt gået fra en mere sleazecore stil til en mere metalcore stil. 

Ingen af de fire sange ”Living Nightmare”, ”Almost Gone”, ”Words” og ”Roll Over And Die” på Countdown To Breakdown er dårlige, men skal jeg fremhæve nogle frem for andre, så må det være ”Living Nightmare” og ”Roll Over And Die”. De to sange sidder bare lige i skabet. Alle sangene er rå, men samtidig meget melodiske. De er velspillet og rigtig godt skrevet. Derudover er jeg meget imponeret over Jezze’s stemme. Han kan synge rigtig flot og samtidig ”skrige” sig igennem sangene. Hans stemme variere meget, hvilket er super for en ung gut som ham. 

Countdown To Breakdown er indspillet med Roberto Laghi som producer. Han har tidligere arbejdet med bl.a. Inflames og Hardcore Superstar. Bandet har gjort et klog valg i at bruge ham. Han og bandet har fået indspillet fire rigtig gode sange. Nu venter jeg bare på en fuld længde cd fra dette band. Efter min bedste overbevisning kan det kun blive godt. Hvis bare de får chancen, så spår jeg bandet en god fremtid.

Som en lille ekstra detalje kan det nævnes at cd-coveret er designet af Hot Rod fra det svenske band Gemini Five.

     (4½ ud af 6)

Lyt til Justin Zane: http://www.myspace.com/justinzaneofficial

_______________________________________________________________________

Misconduct – One Step Closer 

Anmeldt af Calle: 02-07-2010 

Misconduct er et svensk band, der blev dannet i Kristinehamn/Karlskrona. Bandet består af Fredrik Olsson (sang og guitar), Erik Ydlinger (guitar), Simon Guidoum (bas) og Daniel Petri (trommer). Bandet betegner selv deres musik som melodic hardcore punkrock, eller som jeg vælger at kalde det nu-punk. 

One Step Closer er bandets anden cd (jeg har ikke hørt deres første cd ”United As One” fra 2004), og musikken kan bedst betegnes som Good Charlotte møder Blink 182 og de holder en stor fest sammen med Simple Plan og Fall Out Boy. Især hører jeg meget Good Charlotte store gennembruds plade ”Young And Hopeless” i Misconduct’s musik. Dermed ikke sagt at det de gør er dårligt, men det er hørt før. Medolierne er gode og sangene er godt skrevet. De er fængende, men har en lille tendens til at blive lidt ensformige. Afslutnings nummeret ”Side By Side Part II” er dog mere stille. Bandet synger endda på svensk i noget af sangen. De sange jeg vil fremhæve på One Step Closer er ”Closer”, ”One Step Forward”, ”Salvation Generation” og ”Naya”. 

One Step Closer er godt produceret. Ja næsten for pænt efter min mening. Men Fredrik har en god stemme og den ligger godt til denne genre inden for rocken. Bandet gør det også helt udmærket. Som på mange andre cd’er inden for denne genre, så ligger de fleste sange på lige under tre minutter., så der er ikke de store guitar soloer. Men alt i alt en udmærket udgivelse, men lidt mere variation ville have været godt. Men er du til Good Charlotte eller andre af de nævnte bands, så vil du helt sikkert finde denne cd rigtig god. 

Bandet har spillet i store dele af Europa og Skandinavien, men også to mindre ture til USA og Canada er det blevet til. De har spillet med bands som bl.a. Sick Of It All, AFI, Hatebreed og Anti-Flag. Bandet skulle efter signet være et rigtig godt live band, hvilket også har givet dem en svensk award for bedste live band i 2006. Måske er musikken mere ”beskidt”, når bandet indtager scenen. 

One Step Closer udkom den 14, maj via I Scream Records/Warner. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Misconduct: http://www.myspace.com/misconduct

_______________________________________________________________________

Skull Daze – Skull Daze 

Anmeldt af Calle: 29-06-2010 

Skull Daze er et glam/metal rock band fra Rom, Italien. Bandet blev dannet i 2007 af Johnny Rainbow (sang) og Joey London (bas). Første tilføjelse til bandet var Acey Starlight (guitar) og senere kom Danny Slade (guitar) og The President (trommer) til. Bandet indspilede hurtigt en demo med tre sange og kort efter blev det til en EP med navnet ”Dangertainment” som bestod af fire sange. I 2009 gik bandet så i studiet for at indspille deres debut CD, som har fået titlen Skull Daze. 

Skull Daze består af ti sange, hvor inspirationen er fundet i 80’ernes glam/metal bands som f.eks. Mötley Crüe, WASP, Ratt, Dokken og andre LA/Hollywood bands fra 80’erne. Men selvom inspirationen er til at få øje på, så formår bandet alligevel at give deres musik et ”moderne” præg. De fleste af sangene på cd’en er meget catchy, med gode guitar riffs og et omkvæd man hurtigt kan lære at synge med på. De sange jeg vil fremhæve på Skull Daze er ”Heartbreak City”, ”Turn It Down”, ”Beware” og ”Nowhere To Run”, som alle er klassiske glam-hard-rockere med en snært af 80’er metal. Alle teksterne på cd’en omhandler diverse klicheer om sex, drugs and rock’n’ roll. Det er dirty, det er sleazy, det er Skull Daze. Bandet bruger endda i bedste Guns ’n’ Roses ”Rocket Queen” stil, en kvinde der stønner i afslutningsnummeret ”Sex, Drugs and Rock ’n’ Roll”. Det eneste jeg savner lidt på denne cd er et mere down tempo nummer. Det har alle de ovennævnte bands også på deres udgivelser. 

Musikkerne i bandet virker sammenspillet og Johnny Rainbow’s stemme passer godt til musikken. Hans stemme er til tider hæs, men han formår alligevel at nå de høje toner på flere af sangene. Jeg gad godt at opleve Skull Daze live, for jeg tror deres sange ville komme et godt stykke ud over scenekanten. Og som sagt virker bandet sammenspillet (hvilket jo kan gøres på en cd-indspilning). 

Skull Daze er indspillet i Outer Sound Studios i Rom med Giuseppe Orlando, som spiller trommer i bandet Novembre, bag knapperne. Cd’en blev udgivet den 14. maj via det italianske pladeselskab Street Symphonies Records, som også har udgivet bands som f.eks. Killer Klown, Johnny Burning og Peep Show. 

Er du til et eller flere af de ovennævnte bands, så er jeg næsten sikker på, at du vil finde Skull Daze et lyt, to lyt eller mange lyt værd. Den har roteret en del på mit anlæg om min iPod. Long live klassisk glam/metal!!!! 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Skull Daze: http://www.myspace.com/skulldazeband

Læs iøvrigt interview med Johnny Rainbow her på siden. Det er over et år gammelt og lavet før de fik pladekontrakt med Street Symphonies Records. 

________________________________________________________________________

Jennyfer Star and The Cluster Bombs – Jennyfer Star and The Cluster Bombs (EP)

Anmeldt af Calle: 28-06-2010 

Jennyfer Star er en svensk sangerinde/guitarist, som kommer fra Stockholm. Hun har tidligere spillet i bands som Swindle A Go-Go og Starlet Suicide og har også udgivet nogle solo EP’er og en opsamlings cd ”A Trace Of Love And Tears”. På denne EP har hun samlet sig et backup band, som har fået navnet The Cluster Bombs. De består af Trashy Roxtar (bas), Lia Sharkbite (guitar) og Iron Kongo (trommer). Sidst nævnte har bl.a. spillet i Leaded Fuel. Bandet har været sammen siden efteråret 2009. 

EP’en består af tre sange, som er indspillet i Future Legends Studio i marts 2010. Stilen er sleazy glam/punk rock’n’roll og kan bedst sammenlignes med The Runaways, Joan Jett og The Donnas tilsat en smule Hole/Courtney Love. På EP’en to første sange ”I Still Got It” og ”Roll It Down” bliver der givet fuld gas og især først nævnte fider jeg meget catchy. Den sidste sang ”So Far Away” er mere stille og den er helt klart inspireret af Courtney Love, som er en af Jennyfer’s store inspirationskilder. 

Lyden på Jennyfer Star and The Cluster Bombs er på sin vis ”poleret”, men formår stadigvæk at virke beskidt. Det gør at EP’en får en punket lyd og samtidig virker lidt ”poppet”. Bandet spiller godt og Jennyfer’s stemme passer rigtig godt til musikken. Jeg synes tydeligt man kan høre hvor Jennyfer og bandet vil hen med deres musik. Desværre tror jeg bare markedet for denne slags musik er for lille (i hvert fald i lille Danmark). Men hvis du er til sleazy punk rock’n’roll med et lille præg af pop og en kvindelig sanger, så er denne EP noget for dig. (På nuværende tidspunkt kan du høre alle tre sange på deres MySpace side) 

   (3 ud af 6)

Lyt til Jennyfer Star and The Cluster Bombs her.

_______________________________________________________________________

The Slagsterz - ...So In Love With The Rock ’n’ Roll World

Anmeldt af Calle: 28-06-2010 

The Slagsterz er et svensk glam/punk band, som består af Spinx B’Stard (sang og guitar), Dallas (guitar), John Priest (bas) og Pepz (trommer). Bandet blev dannet i 2007 af Spinx. Pepz  og daværende bassist Pete Silver. Bandmedlemmerne har tidligere spillet sammen i bl.a. Salvation Star Brigade og Leaded Fuel.

....So In Love With The Rock’n’ Roll World er en EP med tre sange, som mere eller mindre er indspillet live i studiet, hvilket gør at de får en beskidt og punket lyd. Første sang ”Southside Entertainment” er en punket sang ala Sex Pistols, mens ”Ghettoblaster Attack” får mig til at tænke på Generation X. EP’ens sidste sang ”One More Time (4 Bad Time’s Sake)” kunne meget vel have været en af sangene på de tidlige Hanoi Rocks cd’er. Alt i alt er det tre catchy sange, som får mig til at ønske der var flere sange på EP’en. 

Selvom punk/glam rock godt må være beskidt, så kunne jeg godt have ønsket mig en lidt bedre produktion. Men det kan man håbe på kommer, hvis bandet får mulighed for at indspille en fuld længde cd. 

Hvis du er til nogen af de nævnte bands, så tror jeg godt vil du kunne lide ....So In Love With The Rock’n’ Roll World. EP’en er selvudgivet, men skulle være til at få fat i, hvis du kontakter bandet via deres MySpace side. (På nuværende tidspunkt kan man høre alle tre sange på siden).

   (3 ud af 6)

Lyt til The Slagsterz: http://www.myspace.com/theslagsterz

_______________________________________________________________________

Impulsia – Expressions 

Anmeldt af Calle: 20-06-2010 

Impulsia er på en måde en ”supergruppe”, som består af Uno Sjöström (guitar), Johan Langquist (ex. Candlemass - sang/piano/keyboard) og Marcus Jidell (Royal Hunt - guitar). Derudover er der en masse gæste sangere/musikkere på pladen. Bl.a. Robin Beck og hendes mand James Christian (House Of Lords) og Pontus Norgren (Hammerfall). Derudover består bandet af Tomas Broman (trommer) og Marcel Jacob (bas - R.I.P. 1964-2009). 

Expressions er første udgivelse fra dette band. Cd’en består af tolv sange, heraf er det to versioner af den samme sang ”Rosa Lee” (en elektrisk og en akustisk) samt en cover version af Eric Clapton’s ”Layla”. Bandet spiller melodisk rock med en god del AOR og en lille smule blues. Hele albummet er flot opbygget og stort set alle sangene ”pleaser” mine ørergange. Langquist har en fed stemme, som jeg vil betegne som en blanding af Anders Blichfeldt (Big Fat Snake) og David Coverdale (Whitesnake). Han levere et virkelig godt stykke arbejde. Det samme gør alle guitaristerne, som viser hvordan en solo skal spilles, uden der bliver for meget ”lir”. Og man skal heller ikke glemme de flotte kvinde vokaler, der som sagt leveres af Robin Beck (”Fly Away”, ”Seas To Cross” og ”Alone”), men også svenske Pandora synger på en sang ”Oceans Of Love”. De sange jeg vil fremhæve på Expressions er ”Rose Lee”, ”Fly Away”, ”Move On”, ”Sea To Cross” og "River Of Tears". Sidst nævnte er et instrumental nummer, som har en smule Dire Straits touch over sig i indledningen. Derudover er Impulsia’s cover version af Clapton’s ”Layla” helt sikkert også et lyt værd. Det er en ”farlig” sang at lave en cover version af, men med disse musikkere kan man ikke gå helt galt i byen. 

Expressions er virkelig godt produceret og musikkeren spiller alle virkelig godt. Man kan ikke sætte en finger på noget i den retning. Producer på pladen er Marcus Jidell med Uno og Pontus Norgren som co-producers. Sange og tekster er hovedsagligt skrevet af Uno og Langquist og som medsangskriver på ”Fly Away” og ”Seas To Cross” er Robin Beck. Bandet kan helt sikkert være stolte over denne udgivelse. Jeg kan ihvertfald godt varmt anbefale den!! Jeg kendte ikke Impulsia før jeg fik denne cd tilsendt, men det gør jeg nu. Tak til Bo!! 

     (5 ud af 6)

Lyt til Impulsia: http://www.myspace.com/impulssweden

______________________________________________________________________

Celestial Decay–Contradictum 

Anmeldt af Calle: 20-06-2010 

Celestial Decay er et melodisk metal band fra Göteborg, Sverige, som blev dannet i 2008 af Hobbe Houshmand (guitar) og Henrik Hedman (trommer). Udover de to består bandet af Angelo Mayer (sang), Jurgis Rodin (bas) og Robert Bjärmyr (guitar). Contradictum er bandets debut CD. 

CD’en består af 16 numre, heraf et pat introer, et cover nummer og en 4-spors epic’s rejse som afslutningsnummer. Musikken er meget keyboard domineret, men der er stadigvæk en del melodisk heavy guitar indover. Mayer har en god powerfuld stemme, som passer godt til bandets musik. Medlemmerne i Celestial Decay er meget talentfulde og spiller alle deres instrumenter godt. De sange jeg vil fremhæve på Contradictum er ”Eye Of The Storm”,  ”Void Within II”og ”No Need For A Hero”. I sidst nævnte har bandet fået en kvindelig gæstevokal med, som fremføres flot af Ellen Westholm. Derudover levere bandet en udmærket cover version af Rhianna’s ”Unfaithful” (min færste tanke var – det er da et mærkeligt valg). Som nævnt afsluttes cd’en af en 4-spors epic’s fortælling om krig, hvor der gøres brug af en del spoken-word (bl.a. George Bush). Sangen hedder ”Final Night” og faktisk er ”Final Night:....Of The End” et af cd’ens mest heavy numre. Med både stille passager og de hurtige guitar riffs er musikken meget varieret, hvilket jeg personligt synes godt om.  

Contradictum er indspillet af bandet selv og det er guitaristen Hobbe, som har stået for at producere pladen. Derudover er det legendariske Beau Hill som har stået for mastering af cd’en. Han har tidligere arbejdet sammen med bands som bl.a. Winger, Ratt, Europe og Alice Cooper. Man kan ikke sætte en finger på lyden eller produktionen på denne plade. Alle keyboards er indspillet af Lokke, som ikke er med i bandet mere og de symfoniske dele er skrevet af Hobbe og Henrik.  

Jeg vil anbefale dette band og Contradictum til fans af bands som f.eks. Kamelot, After Forver, Epica og Dream Theater. Normalt er det ikke denne slags musik jeg selv lytter mest til, men når jeg gør det, så er Celestial Decay et af de bands jeg sætter på anlægget. Jeg kan varmt anbefale denne CD. 

CD'en er udgivet via pladeselskabet The Music Alliance.

     (4½ ud af 6)

Lyt til Celestial Decay: http://www.myspace.com/celestialdecay

______________________________________________________________________

Lautstürmer – Depopulator 

Anmeldt af Calle: 20-06-2010 

Lautstürmer er et svensk band som blev dannet i 2007 af Adam (guitar/sang) og Christ (bas). Sammen finder de to ud af, at deres musik skal indspilles og udgives og de får derfor Selle med på trommer. Alle tre medlemmer har tidligere spillet i bandet Driller Killer. 

Depopulater, som er bandets debut album, består af tolv sange, hvor jeg vil betegne stieln som hardcore/punk/metal. Denne genre er ikke det jeg hører mest og jeg må derfor også indrømme, at denne cd ikke ligger så godt i mine ører. Efter min mening er musikken alt for ensformig og jeg har svært ved at skelne sangene fra hinanden. Den længste sang på Depopulator er ”Let The Axe Fall” som har en varighed på 2 min og 35 sekunder. Så alt i alt har cd’en en spilletid på 25, 7 min. Jeg har nu hørt cd’en et par gange eller fire og jeg har svært ved at finde et par sange jeg kan fremhæve, men skal jeg vælge et par stykker, så må det være ”Coffin Shaker” og afslutningnummert ”Back For Blood”. På sidstnævnte sang leveres guitar soloen af Commander Reinhagen fra det svenske band The Mobile Mob Freakshow. 

Alle sange på Depopulator er skrevet, indspilet og mixet af bandet selv, med en hjælpende hånd fra Danne (hvem det så end er?). Lyden i sig selv er fin nok, men produktionen kunne måske godt have været lidt bedre. Men okay, det er jo hardcore punk/metal, så det er vel helt i orden. 

Hvis du i forvejen kan lide Driller Killer eller f.eks. det britiske band Extreme Noise Terror eller japanske Slang, så vil du også kunne lide Lautstürmer. Bandet spiller i København på Ungdomshuset Overdrevet den 1. Juli. 

Cd’en bliver udgivet via Power It Up Records den 25. juni. 

  (2 ud af 6)

Lyt til Lautstürmer: http://www.myspace.com/lautstrmer

________________________________________________________________________

Scream Arena – House Of Pain (EP)

Anmeldt af Calle: 14-06-2010 

Scream Arena er et britisk band fra York, der spiller klassisk hård rock/metal. Bandet blev dannet i 2005 og består af Andy Paul (sang), Dave Swift (guitar), Lee Purton (guitar), Nick Daniel (bas/keyboard) og Stix (trommer). 

House Of Pain er en EP som består af fire sange. Selvom der kun er tale om fire sange (heraf et covernummer), så er det nok til at fange min opmærksomhed. Man kan sagtens høre bandets inspirationskilder, som består af bands som bl.a. Judas Priest, Saxon, Dokken, W.A.S.P., Accept og Savatage. Men på EP’ens titlenummer, som efter min mening er det bedste nummer, hører jeg også en smule Alice Cooper. Og  ”Somewhere”  minder mig lidt om en tidlig Bryan Adams sang, MEN dog tilført lidt mere heavy guitar. Bandet gør også et forsøg på at give Elvis’ ”Heartbreak Hotel” et mere moderne og heavy touch. Dette lykkes efter min mening ikke helt. Og så synes jeg ikke man skal putte et cover nummer på en EP med ”kun” fire sange. Sidste sang er ”Goodnight L.A.”, som er en helt udemærket rock sang. 

House Of Pain er produceret af Paul Sabu, som tidligere har arbejdet med bands som KISS, Alice Cooper, David Bowie, Little Cæsar og Silent Rage. Bandet har valgt den rette til dette job. Bandet selv virker alle som dygtige musikkere og Andy har en god stemme. Som et lille tillæg kan jeg fortælle, at det er ham der lægger den britiske stemme på The Poodles’ ”Wings Of Destiny” fra deres seneste album ”Clash Of The Elements”. 

Scream Arena har indspillet en fuld længde CD, men venter på det rette selskab til at udgive den. Jeg venter spændt på at høre mere. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Scream Arena: http://www.myspace.com/screamarena

__________________________________________________________________________________

Royal Hunt – X

Anmeldt af René 06-06-2010

Så de symfoniske rockere i Royal Hunt tilbage! Og med album nr 10, som har titlen X. Det skal ikke være nogen hemlighed, at jeg har været en STOR fan af bandet, siden jeg i 1997 hørte dem for første gang. Og den dag i dag, har jeg så og sige ALT hvad de har udgivet. Og jeg må sige at, det har været en stor fornøjelse, at følge dem.

Bandet har til tider, levet en lidt omtumlet tilværelse. De har flere gange skiftet gruppens musikere, fået andet pladeselskab, også videre... Og så er bandets stifter, og hovedkomponist Andre Andersen, flere gange blevet beskyldt for at være diktatorisk, og værende svær at arbejde sammen med! Måske er han det, måske er han ikke. Men fakta er, at uden ham var der ikke noget der hed Royal Hunt! Han har en stor del af skylden for, at de er her den dag i dag.

Royal Hunt har siden, den første udgivelse "Land Of Broken Hearts", udgivet materiale af sindssyg høj klasse! Her kan også nævnes "Fear", "The Mission", "Paradox" og flere andre.
X, er absolut ingen undtagelse! Det er bandets anden cd, med sangeren Mark Boals. De fleste kender ham fra blandt andet Yngwie Malmsteen. Han har en fed stemme, som passer perfekt til Royal Hunts musik. Bandets andre musikere, spiller også perfekt. Og gjorde de ikke det, så var DE ikke i Royal Hunt! For Andre, er en af verdens bedste keyboardere, og helt sikkert perfektionist! Og heldigvis for det. Derfor er Royal Hunts musik, af en meget høj teknisk klasse. Det samme er tekster, produktion, også videre. X, er lige så fed som bandet andre cd'ere. Og er man fan, er den selvskreven. Og er man ny fan, så er den et godt sted at starte. Da den meget fint, viser Royal Hunts udvikling, som band igennem 20 år. Og hvad vi fans, har og se frem til fremover. Der er virkelig købepligt her!

     (5 ud af 6)

Lyt til Royal Hunt: http://www.myspace.com/royalhuntmusic
_______________________________________________________________________

Pretty Maids - Pandemonium

Anmeldt af René 16-05-2010

Og her er vi så nået til, en af Danmarks fedeste og mest produktive bands. Nemlig de gamle rocker fra Horsens, navnet er Pretty Maids. Og det er altid en fornøjelse at høre nyt fra dem! Sidste udgivelse fra dem, er fra 2006, og hed Wake Up To The Real World. Det var et udspil, der viste et band i topform! Masser af fede numre, og meget høj klasse prægede dette album. Og var efter min mening, et stort fremskridt. For forgængeren Planet Panic, fra 2002 var en slem skuffelse! Den manglede melodierne, og ALT hvad Pretty Maids ellers havde at byde på. Desværre... 

Nu skriver vi 2010, og drengene er tilbage! Pandemonium er titlen på den nye cd, og den er virkelig et rart og fedt bekendskab. Det er tydeligt at gutterne, har lyttet lidt til deres gamle udspil. For flere af numrene, lyder som de gjorde på mesterværker som Future World, og Jump The Gun. Og netop Future World, er jo fra firserne. Og samme firserlyd, er intakt på Pandemonium. Den første video "Little Drops of Heaven", er et fint eksempel på det! Da den indeholder lidt af den samme keyboard lyd, som gruppen brugte en del, tilbage i de dejlige firsere. Nummeret er iøvrigt en flot powerballade, som har et dejligt omkvæd, og er dejlig melodisk.

Generelt er Pandemonieum, et fremragende comeback fra en gruppe, der igennem flere år, har oplevet massiv modgang! Deres manegement Rock On, gik konkurs i 2002. Og skabte massive problemmer for Pretty Maids. Derefter fik guitarrist Ken Hammer, vrøvl med hjertet. Derfor var gruppen, sat på stand by et stykke tid. Da han kom på fode igen, valgte bandets trommeslager Michiael Fast, at forlade bandet. Men de fandt en ny, og kom stærkt igen! Nu har Pretty Maids mangeårige bassist, Kenn Jacobsen, så valgt at søge nye græsgange. Og gruppens mangeårige ven, Hal Patino, er nu den nye erstatning. Men det viser bare, at Pretty Maids er en gruppe, der ikke kan holdes nede! De bliver ved at komme igen, og Pandemonium er et fint eksempel på det. Den er fuldt på højde med, klasse skiver som førnævnte Future World. Og både nye og gamle fans, skylder sig selv, at springe med på vognen! Det gør jeg i hvert fald, jeg har været fan siden Sin Decade, og det vil jeg blive ved med! 

      (5½ ud af 6)

Lyt til Pretty Maids: http://www.myspace.com/pmaids

______________________________________________________________________

Exit State – Death Of A Rockstar 

Anmeldt af Calle: 09-05-2010 

Exit State er et band fra East Lancashire, England og bandet består af Phil Ireland (bas), Roy Bright (sang/guitar), Pat Hicks (trommer) og Adam Stephenson (guitar). Death Of A Rockstar er bandets debut cd. 

Cd’en består af ni sange, hvor stilen kan betegnes som alternativ rock. Man kan godt høre, at bandet har mange forskellige inspirationskilder. Jeg vil sammenligne deres musik, med bands som Foo Fighters (dog ikke i samme klasse), Lost Prophets, Weezer og  Therapy!. Dertil kan lægges en lille snert Iron Maiden og Puddle Of Mudd. De bedste sange på Death Of A Rockstar er efter min mening indledningsnummeret ”Lost Beyond Belief” samt ”Dominates Me” og ”Bad Days”. Sidst nævnte havde bandet med på en EP, som gjorde at de fik en pladekontrakt. Musikkerne spiller ok, men sangerens stemme er ikke helt i top. Der er et eller andet der irriterer mig, når jeg hører pladen. Måske er det bare en tilvænnings sag (der kræver flere gennemlyt end jeg har givet cd’en). Og selvom jeg sammenligner bandet med en bred vifte af bands, så savner jeg alligevel lidt mere variation i musikken. Så alt i alt vil jeg sige det er en middelmådig cd, som jeg ikke vil sætte på anlægget særlig tit. 

Death Of A Rockstar er produceret af Steve Fenton (som for mig er ukendt) og den er masteret af Ray Staff. Sidst nævnte har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Muse og Rolling Stones. 

Jeg ved godt at cd-coveret ikke har så meget med selve musikken at gøre, men jeg bliver nød til lige at give min mening til kende i det her tilfælde. Jeg synes godt bandet kunne have fået lavet et bedre cover, da det de bruger her, ser alt for opsat ud. 

Death Of A Rockstar udkommer via King Prawn Records den 31. Maj 2010. 

   (2½ ud af 6)

Lyt til Exit State: http://www.myspace.com/exitstate

_________________________________________________________________________________

Nasty Tendecy – Wild and Nasty 

Anmeldt af Calle: 01-05-2010 

Nasty Tendecy er et female-fronted band fra det nordlige italien, som blev dannet i 2007. På cd’en bestod bandet af Nikky Nails (sang), Johnny Curly (trommer), Luke Nasty Kidd (guitar) og Maury Lyon (bas). Senere har bandet fået en ny kvindelig sanger der går under navnet KC Doll. 

Wild and Nasty er Nasty Tendecy’s debut fuld lændge cd. Bandet spiller energisk hard rock/metal, som er inspireret af bands som Twisted Sister, Dokken, Mötley Crüe og Accept. Cd’en beståt af elleve sange, hvor jeg vil fremhæve ”Better Mad Than Dead”, ”Sweet Baby Runnin’ Wild”, ”Fight To Survive”, ”Sleazin’ In The City” og ”Desire” som de bedste sange. Bandet spiller godt og Nikky’s stemme lægger godt til musikken. Hun lyder lidt som Liv fra det svenske band Sister Sin. Produktionen er god og lyden er helt fin, men musikken er måske en anelse for ensformig. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere varation og måske en enkelt stille sang. Men er man til klassisk hard rock/metal med kvindelig vokal, så går man ikke fejl i byen ved at invistere i Wild and Nasty

Cd’en er indspillet af Alex Bounty og Toro i Convolution Studios, mens Andy LaRogue har stået for mastering. Larogue er bl.a. kendt som guitarist i King Diamond’s band. Derudover har han været producer og gæstemusikker på cd’er med bl.a. Evergrey og At The Gates. 

Bandet er et udmærket live band og har bl.a. været på en større Europa tour med L.A. Guns, som også bragte dem til The Rock i september 2009. Her fik jeg muligheden for at møde bandet og se dem live. En flok søde mennesker der brænder for det de laver, hvilket gør at de giver den max gas på scenen. 

Wild and Nasty er udkommet via My Graveyard Productions. Bandet arbejder i øjeblikket på en efterfølger til debut albummet. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Nasty Tendecy: http://www.myspace.com/nastytendency

______________________________________________________________________

Markonee – See The Thunder 

Anmeldt af Calle: 01-05-2010 

Markonee er er band fra Bologna i Italien og består af Stefano Peresson (guitar), Gabriele Gozzi (sang), Ivano Zanotti (trommer), Luigi Frati (bas) og Carlo Ariosti (guitar). Bandet spiller klassisk melodisk hard rock og See The Thunder er deres anden udgivelse. 

Cd’en består af ti rocksange, som alle har gode guitar hooks og melodierne er fængende. Man skulle næsten tro, at bandet havde sin storhedstid i 80’erne og inspirationskilderne er da heller ikke til at tage fejl af. Markonee har lyttet meget til bands som f.eks. Winger, , Ratt, Y&T, Tyketto, White Lion og Gotthard. Men bandet formår alligevel at skabe deres egen forfriskende og nutidig lyd. Den bedste sang på cd’en er efter min mening ”Women & Whisky”, men sange som ”See The Thunder”, ”The Cross Between The Line” og ”Brand New Day” er også rigtig gode. Faktisk bliver man ikke skuffet over en eneste af sangene på pladen, måske lige med undtagelse af ”Cherry Blossom”, som jeg finder lidt kedelig. Bandet spiller godt og Gozzi (som også synger i et andet italiansk band Killer Klown) har en super fed stemme. Bandet har helt sikkert international klasse. 

See The Thunder er produceret af bandet selv i samarbejde med Oderso Rubini. Legendariske Beau Hill (Ratt, Alice Cooper, Winger, Eric Clapton m.fl.) har stået for mixing og mastring af cd’en. Så lyden og produktionen er helt i top. 

Så er du til denne genre inden for rocken og kan du lide nogle af de ovennævnte bands, så vil du helt sikekrt finde See The Thunder rigtig god. Jeg er i hvert fald imponeret!! 

Bandet har ry for at være et super godt live band og har da også spillet opvarmning for bl.a. White Lion, Gotthard, L.A. Guns og Winger. Sidst nævnte spillede de sammen med til Rock The Night Fest II på The Rock i december 2009. Og på trods af at få kendte bandet, så fik de alligevel folk med og jeg synes personligt de var rigtig gode. 

See The Thunder er udkommet via Escape Music. 

     (5 ud af 6)

Lyt til Markonee: http://www.myspace.com/markonee

_____________________________________________________________________ 

Chris Laney – Only Come Out At Night 

Anmeldt af Calle: 30-04-2010 

Chris Laney er både guitarist, sanger, sangskriver og producer. Han har spillet i bl.a. Randy Piper’s Animal og Zan Clan og han har produceret cd’er med bl.a. Europe, Easy Action, Crazy Lixx og CrashDïet. Only Come Out At Night er Laney’s anden solo cd. 

Stilen er den samme som på Laney’s første cd ”Pure” fra 2009. Alle sangene er velskrevet og fænger lytteren. De bliver alle byget op med gode vers der fører til powerfulde omkvæd, som man hurtigt lærer og dermed kan synge med på. Laney formår at skrive virkelige catchy sange. På Only Come Out At Night vil jeg fremhæve ”Rockstar”, ”Only Come Out At Night”, ”Love So Bad”, ”B4 It’s 2Late”, ”Playing With Fire” og ”Daydream”. Sidst nævnte lyder lidt hen af Alice Cooper og indlednigen til ”B4 It’s 2Late” minder mig en del om Charles Aznavour's "She" (det var min første tanke). Men sangen ændrer stil og bliver en rigtig rocker. ”Playing With Fire” fik mig efterfølgede til at sætte mine Trixter cd’er på. Omkvædet i sangen minder mig om Trixter’s sang ”One In A Million”. Faktsik er der ikke rigtig nogle dårlige sange på pladen. 

Ligesom på forgængeren Pure, så har Laney’s mange gæstemusikkere og sangskrivere med på Only Come Out At Night. Disse inkludere bl.a. Ian Haugland (Europe), Conny Bloom (Electric Boys), Zinny Zan (Zan Clan og Easy Action), Nalle Grissly Påhlsson (Treat) og Bruce Kulick (ex. KISS). Og med disse ombord kan det jo ikke gå helt galt. Jeg synes dog ikke helt Only Come Out At Night lever helt op til ”Pure” (som jeg gav 9 ud af 10 på den gamle skala), men den er helt sikkert værd at investere i. Og er du til klassisk melodisk hard rock med gode powerfulde omkvæd og stor guitarlyd, så er Chris Laney helt sikkert noget for dig. 

Only Come Out At Night udkommer via Metal Heaven den 7. Maj.

     (5 ud af 6)

Lyt til Chris Laney: http://www.myspace.com/chrislaney

Læs i øvrigt mit interview med Laney her (på englesk)

_________________________________________________________________________________

Ripe- A Moment Of Forever

Anmeldt af: René: 25-04-2010 

Hvor er det dejligt som anmelder, endnu engang og sidde og lytte til, et dansk band! Den danske rock og metal scene, blomstre virkelig. Det er godt at se, at ikke kun er svenskerne og nordmændene, som formår at skabe fed musik. Den gruppe det drejer sig om her, er det københavnske band Ripe. De blev dannet i 2001.  Og cden her, A Moment Of Forever, er deres første udgivelse. Foruden bandets 5 faste medlemmer, er den gæstet af yderst prominente gæster, som Michiael Denner. Og ham kender vi jo selvfølgelig fra Mercyful Fate, og ikke mindst Force Of Evil. Ligeledes medvirker Dagfinn Joensen, som er kendt fra blandt andet Fate. 

Men nu til A Moment Of Forever! Hvor er det fedt for engangs skyld, med et band som Ripe, som er nemme og sætte i bås. For fra allerførste skæring ”Derelict”, er det tydeligt at Ripe har lyttet meget til god gammeldags heavy metal! Og at bands som Iron Maiden, Saxon, Judas Priest, ikke har levet forgæves. Og der er ikke noget galt i, at have sine helte. Det har Ripe, og ALLE andre bands og solister. Det er meget naturligt, og er tit grundlaget for at starte en gruppe. Man deler samme musiksmag, og ønsker at skabe musik, der lyder som dem man forguder. 

Og Ripe gør det faktisk ret fedt! De er dygtige musikere, og ferme sangskrivere. At de så ikke er ret orginale, er så en helt anden sag. Men det er også svært, at være nyskabende her hvor vi skriver 2010. Men pyt med det!  For er A Moment Of Forever, er fed og holdbar underholdning. Som er skabt af musikere, der brænder for det de laver. Og det er nok for mig! Cd'en har tilmed en fed lyd. Og det er bandet selv, der har stået bag mikserpulten. Hvis jeg skal komme med et lille råd til bandet, så må det være, at de forsøger og finde derees egen identitet. Det kan de så, arbejde på til næste udgivelse. Indtil da, bør alle der elsker heavy metal, tjecke Ripe ud! 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Ripe her: http://www.myspace.com/weareriperocks

______________________________________________________________________

Boil – A New Decay 

Anmeldt af Calle: 24-04-2010 

Århusiankse Boil blev dannet i 2004 og består af Stig Nielsen (guitar), Jacob Løbner (vokal), Mikkel Ib (trommer), Brian Stilling (bas) og Mads Vigeholm (guitar). Bandet spiller en blanding af alternativ/grunge, metal og progressiv hård rock. A New Decay er bandets andet album. 

Boil’s musik minder mig om bands som Alice In Chains, Tool og A Perfect Circle, med elementer af 30 Seconds To Mars og Staind. A New Decay består af ti sange, som er indspillet, produceret og mixet af bandet selv. Mastering har Tue Madsen stået for. Har har tidligere bla. arbejdet sammen med Mnemic, The Haunted og Hateshere. Musikken er til tider hård, andre steder melodisk og så gøres der brug af elektroniske elementer. Det sidste høres bl.a tydeligt i afslutningnummeret ”Starless”. De sange jeg vil fremhæve på pladen er ”Quiet Hours”, ”Dead Inside”, ”Hypersomnia” og ”The Fall”. I sidst nævnte bruger bandet igen elementer fra den elektroniske musik og samtidig gør de brug af en cello, som spilles af Sofia Olsson. Netop denne sang får mig til at tænke på 30 Seconds To Mars. 

Selvom Boil tager lidt fra forskellige genre og dermed har fundet lidt deres egen stil, synes jeg alligevel, at musikken på A New Decay bliver lidt ensformig. Og selvom sangene har både hårde og melodiske passager, så er de bygget op over samme riffs. Musikkerne kan deres kram og Løbner har en god stemme til denne genre inden for rocken. Samtidig er cd’en godt produceret, men lidt mere variation i musikken ville være godt. Derfor vil jeg godt anbefale denne cd. Især for fans af de nævnte bands. 

A New Decay udgives på Mighty Music via Target Distribution den 26. April. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Boil: http://www.myspace.com/boilmusic

_____________________________________________________________________

Eciton – A Scent Of Veracity 

Anmeldt af Calle: 24-04-2010 

Eciton er et dødsmetal band fra København. Bandet blev dannet i 2000 og består nu af Thomas Berg (guitar), Jesper von Holck (vokal), Jesper Frost (trommer) og Peter Wolf Frandsen (bas). Der har været et par udskiftninger i bandet siden det startede, bl.a. på grund af to tragiske dødsfald af tidligere medlemmer. A Scent Of Veracity er bandets andet album

Normalt hører jeg ikke så meget døds metal og det er derfor lidt svært for mig at sammenligne bandet med andre døds metal bands. Samtidig skal jeg lige vænne mig til Jesper’s growlende vokal. Når det er sagt, så vil jeg anmelde cd’en på bedste vis. Eciton har helt sikkert en meget internationalt lyd og det er ikke til at høre, at bandet er fra lille Danmark. Musikken er hurtig og tons tung og der gøres flittigt brug af dobbelt stortromme. Efter et par gennelyt af A Scent Of Veracity, så er de numre der faldt bedst i min smag ”Neo Conservative Control”, ”Minipulate Death” og ”Exposed Devotion”. Dog er det svært for mine ”ikke-så-meget-kendskab-til-døds-metal-ører” at høre den store forskel mellem numrerne. 

Bandnavnet Eciton er, så vidt jeg ved, en myre (nærmere betegnet en hærmyre) og det passer godt til et band der spiller denne slags musik. Og bandets tekster omhandler bl.a. en meget kritisk holdning til den politiske dagsorden. Disse to ting lagt sammen vises på det fede cover artwork. 

Som sagt er A Scent Of Veracity bandets andet album og det er indspillet i Earplug studiet i løbet af 2007 – 2008 med Thomas Pedersen bag knapperne. Pladen er mixet i JBO Sound af Jacob Olsen og bandet selv. 

A Scent Of Veracity udgives på Mighty Music via Target Distribution den 26. April. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Eciton: http://www.myspace.com/eciton

______________________________________________________________________

FM – Metropolis 

Anmeldt af René: 19-04-2010
 
Nu har jeg efterhånden, hørt hård rock og metal i de sidste 20 år. Og i gennem årene, støder man på solister og bands, hvor man tænker dem skal jeg have tjecket ud. Sådan er det også med engelske FM! Jeg har set dem lovprist mange steder, og nu kommer chancen så, for at give deres nye skive Metropolis, et par ord med på vejen.

FM er et gammelt hæderkronet band, som udgav deres første udgivelse tilbage i 1986. Titlen var da "Indiscreet". Siden da, har de udgivet et hav af skiver, men også holdt en del pauser. Hvilket har gjort, at blandt andet supersanger Steve Overland, har dannet grupperne Shadowman og The Ladder. Fælles  for disse bands, er at de alle spiller en blanding af aor og melodisk hardrock. Det samme gør FM, så intet er ændret her anno 2010.

Men nu til pågældende cd. Metropolis består af 13 numre, som hver især binder skiven perfekt sammen! Fakta er, at her er intet fyld. Alle skæringer, er kvalitet fra start til slut. Og det er sjældent, at man kan sige det om en udgivelse. Men her kan man! For det er tydeligt, at bandets medlemmer, kan det med at skrive musik. Og ikke mindst udføre den! Her kan nævnes vokalen, som er ude af den her verden! Steve Overland, har den sprødeste og mest fantastiske stemme, som passer perfekt til FMs melodiske aor og hardrock. Han er i samme klasse som Lou Gramm, og andre klassesangere, inden for denne stil. Det samme kan siges, om guitarrist Jim Kirkpatrick. Han levere flot spade, på alle 13 numre. Hvis jeg skal fremhæve et par numre, bliver det den flotte ” Unbreakable ”, og  rockeren ” Flamingo Road ”. Men som før nævnt, rummer Metropolis kun kvalitet. Så ud og køb! Den er hver en øre værd.

     (5 ud af 6)
_____________________________________________________________________

Shakra – Everest

Anmeldt af René: 03-04-2010 

Det er altid en udpræget fornøjelse, når man får lov at anmelde et af sine ynglingsbands! Og især når det handler om Shakra, som virkelig har en stor plads, i mit hårdtprøvede rock og metal hjerte. Jeg lærte dem at kende i 2008, da jeg købte deres skive Infected. Også var jeg, i den grad solgt! For sjældent havde jeg hørt, en gruppe med så fede melodier, så fede rifs, også fremragende en vokal. Senere har jeg så fået nallerne i, ALT de har lavet! Man er vel fan... 

Drengene fra Shakra, udgav sidste år skiven Everest, som jeg i dag har mit udprægede fokus på! Det er deres 8 cd, og viser et band som er i topform. Men ligeledes også et band, der har søgt tilbage til deres sande jeg! For selvom jeg elsker Infected fra 2007, og Fall fra 2005 så mangler de den råhed og styrke, der tidliger var på klasseskiver, som Moving Force fra 1999, og min favorit Rising fra 2003! De skiver er mere rå i stil og lyd, hvor Infected og Fall, var mere bløde og simple i deres lyd og ydtryk. Måske for at tækkes et større publikum, og derved sælge flere cdere? Jeg ved det ikke! Men Everest viser et Shakra, som er stærkere og mere gennemførte som nogensinde før! 

Den er fyldt med tyngde og geniale melodier. Og en Mark Fox,  der aldrig har sunget federe før! For dem der ikke kender ham, vil jeg beskrive hans stemme, som lydende meget henad af danske Ronnie Atkins, som til dagligt er sanger i legendariske Pretty Maids. Shakra er tit, blevet sammenlignet med netop Pretty Maids, ligeledes også med AC/DC. Det er ikke helt forkert! Læg så lidt Accept til, så er vi ved at være der. Ikke videre orginalt, men forbandet underholdende, og ikke mindst forfriskende. Så alt i alt, en fed blanding af melodisk hardrock og heavyrock, og ligeledes lidt heavy metal. Hele cden er yderest anbefalesesværdig. Men skal jeg fremhæve et par perler, må det blive den rockende og medrivende ”Ashes To Ashes”, og den sørgmodige og flotte ballade ” Why”.  Men som før sagt, så kan hele albumet anbefales. Og det er uanset, om du er ”gammel” fan, eller bare lyst til at starte med gruppens musik. Så ud og køb den! 

     (5 ud af 6)

Lyt til Shakra her: http://www.myspace.com/shakrarock

______________________________________________________________________

Killer Clan Of F.U.N. – Killer Clan Of F.U.N. 

Anmeldt af Calle: 02-04-2010 

Sverige har det med at frembringe bands der spiller beskidt rock ’n’ roll og Killler Clan Of F.U.N. er endnu et af dem. Bandet kommer fra Lund og består af Maniac Daniels (sang og harmonika), Bedlam (guitar), Stuff (guitar), The Mutt (bas) og Big Boned Barabas (trommer). 

Killer Clan Of F.U.N. er bandets første cd og den er spækket med elleve beskidte sange, hvor teksterne er sjove og melodierne i gode. Maniac’s stemme passer godt til denne genre inden for rocken. Den er hæs og han ”skriger” også indimellem. Derudover spiller han harmonika på flere ad sangene. Jeg må indrømme, at jeg tænkte What The F**k, da cd’en dumpede ind af brevsprækken og jeg første gang så coveret. Min første tanke var – hvad fanden er det her for noget. Men det ændrede sig hurtigt da jeg satte cd’en på og den første sang ”Tattletail” bragede ud af højtalerne. Det var rock ’n’ roll og jeg var klar til at finde luftguitaren frem. Udover åbningsnummeret, som efter min mening er cd’ens bedste, så vil jeg også fremhæve ”Telling Lies”, ”Shooting Stars” og ”Killer Clan Of F.U.N.”, som nogle gode sange. Det er nok lidt svært at sammenligne bandets musik med andre bands, men skal jeg nævne et par stykker, så kunne det være en blanding af Motörhead, AC/DC, Ramones og Fater Pussycat. 

Bandet har selv produceret cd’en og den er blevet mixet og masteret af Nils Wallin. På det her punkt kunne jeg måske godt have ønsket mig en lidt bedre produktion, men Killer Clan Of F.U.N. er alligevel et lyt værd. Ihvretfald hvis du er til dirty rock ’n’ roll med humor, guitar soloer, gode melodier og rock uden hæmninger!!! Så inviter dine venner, åben en flaske Jack Daniels og sæt Killer Clan Of F.U.N. på anlægget og i er klar til fest. 

Bandet skullle være et ret underholdene live band, men jeg har dog ikke selv haft chancen for at se dem live...endnu. De spiller bl.a. til Stockholm Rock Out den 31. April/1. Maj. Se flere datoer på deres MySpace side via linket herunder. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Killer Clan Of F.U.N.: http://www.myspace.com/killerclanoffun

______________________________________________________________________

Clonecircle – Behind The Wire 

Anmeldt af Calle: 02-04-2010 

Clonecircle er et dansk band fra Randers der spiller industriel metal. Bandet består af Martin Hellgren (sang, bas og Keys), Morten Sanfberg (guitar, keys og programming), Kim Kvist (trommer) og Thomas Y (guitar). Behind The Wire er bandets anden udgivelse.

De elleve sange på Behind The Wire blander det elektroniske lydbillede med hård metal og en smule gotiske toner. Der er både de hårde, de tunge og de stille elementer på cd’en. I den hårdere ende hører åbningsnummeret ”Behind The Wire”, ”Undying” og ”Sweet Impossibility”. Den tunge del findes bl.a. i sangen ”Memento Mori og de mere stille toner hører man i ”Thunder And The Rian", hvor bandet også gør brug af en kvindelig vokal, hvilket faktsik fungerer rigtig godt. De sange jeg vil fremhøve er ”Behind The Wire”, ”Undying” og ”Unconnected”. Normalt er jeg ikke helt så meget til denne genre inden for metallen, men jeg synes nu Clonecircle gør det rigtig godt. De har et internationalt præg over deres musik og hvis jeg ikke viste bedre, så ville jeg ikke tro de kom fra Danmark. Cd’en er produceret af Sandberg og Hellgren selv, mens Jacob Hansen har stået for at master pladen. Alt i alt giver Clonecircle mig et godt indtryk. 

Clonecircle og Behind The Wire er for fans af bl.a Rammstein, Deathstars og Nine Inch Nails eller hvis man er til industriel metal i det hele taget. 

Behind The Wire udkom 11. Januar via MsM Productions i samarbejde med Target Distribution.

    (3½ ud af 6)

Lyt til Clonecircle: http://www.myspace.com/clonecircle

______________________________________________________________________

Slömber – Dirty Drinks & One-Night Stands 

Anmeldt af Calle: 01-04-2010 

Slömber er et band fra Trondheim i Norge og Dirty Drinks & One-Night Stands er bandets debut fuld længde cd. Bandet spiller beskidt rock med punk attitude. Deres inspiration er hentet hos Guns’ n’ Roses, Gluecifer, Backyrad Babies, Motörhead m.fl. Slömber består af Billy McBarbie (sang), Randy Roxxx (guitar), Eddie D’Lizard (bas), Vinnie Trashcan (guitar) og CoolCat Casey (trommer). 

Man kan næsten bare nøjes med at se på coveret og derefter titlerne på sangene for at gætte på hvilken slags musik Sömber spiller. Dirty Drinks & One-Night Stands er ti sange, hvor der er knald på fra start til slut. Det er beskidt, det er punket, det er flabet og det er ikke mindst rock ’n’ roll attitude. Skal jeg fremhæve et par af sangene må det være åbningsnummeret ”Pamela Carchase”, ”Corvette Widow”, ”All Sexed Up” og ”Livin’ In THe Gutter”. Afslutningssangen ”Slut The F**k Up” er det mest punkede nummer på Dirty Drinks & One-Night Stands, men efter min mening det også det dårligste. 

Man kan ikke sige at Slömber har opfundet den dybe tallerken og de er heller ikke det bedste band inden for deres genre, men alligevel er der noget over denne cdog derfor vil jeg godt anbefale denne cd. Og hvis du kan lide ovennævnte bands eller Hanoi Rocks og The Hellacopters, så bør du tjekke dette band ud. Jeg kender ikke mange andre norske bands, der spiller denne salgs musik, så det er kun fedt at høre et band der gir’ den gas. 

Bandet har selv stået for at producere pladen og den er udgivet på Naked Hollywood Records. 

   (3 ud af 6)

Lyt til Slömber: http://www.myspace.com/slomber

______________________________________________________________________ 

Gunfire 76 – Casualties & Tragedies 

Anmeldt af Calle: 01-04-2010 

Gunfire 76 er et af Wednesday 13’s sideprojekter. Han siger selv, at han har lavet cd’en fordi han trængte til at udgive sange, som ikke helt passede ind i Wednesday 13’s stil. Og det vil jeg give ham ret i. For mig virker Gunfire 76 som et mere seriøst band, hvor der ikke skrives sange med horrer tekster. 

Casualties & Tradegies består af elleve sange, som er inspireret af 70’ernes glam og 80’ernes party rock. Man kan tydeligt høre inspirationen fra bands som bl.a. New York Dolls, The Deadboys og Alice Cooper. Hødepunkterne på cd’en er efter min mening titelsangen ”Casualties & Tragedies”, ”Los Ange-less”, ”Rocket To Nowhere” og afslutningssangen ”Get Me Through The Night”, som er en ballade, der lyder en del som en sang Alice Cooper kunne have skrevet. De sange på cd’en som minder mest om Wednesday 13’s tidligere udgivelser er ”One More Reason To Hate You” og ”Back In The Gutter”. Jeg synes Casualties & Tragedies er en rigtig god plade, hvor der er god afveksling mellem de gode melodier. Jeg kan derfor varmt anbefale cd’en. Også hvis du i forvejen kan lide Wednesday 13 og Murderdolls (også et band hvor Wednesday 13 er med i sammen  med Joey Jordison fra Slipknot), samt de andre ovennævnte bands.  

Pladen er produceret af Brent Clawson, som til dagligt spiller bas i det amerikanske band Bullets And Octane. Udover sit job som bassist har han også produceret bands som The Knives og Guttermouth. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Gunfire 76: http://www.myspace.com/gunfire76

______________________________________________________________________

Pump – Sonic Extasy 

Anmeldt af Calle: 12-03-2010 

Pump er et tysk band som blev dannet i 2001. Bandet har udgivet tre cd’er, hvor Sonic Extasy  er bandets nyeste. Bandet består af Marcus Juergens (sang), Aki Reissmann (guitar), Stef Bertolla (guitar) og de to nyeste medlemmer (som ikke er med på bandets to første plader) Andi Minch (trommer) og Micha Vetter (bas). Bandet spiller klassisk hård rock i stil med Skid Row, Dokken og Tesla. 

Sonic Extasy er som sagt klassisk hård rock med gode melodier, fede guitar soloer, en solid grundrytme, ”synge-med-omkvæd” og en rigtig god vokal, som minder en del om Johnny Solinger fra Skid Row. Pladen består at 11 rock fede rock sange og en power ballade. Jeg synes alle sangene er gode, men skal jeg fremhæve et par af dem, så må det være ”Low Life In THe Fast Lane”, ”Never” og ”Long Road To Nowhere”. Sidst nævnte er cd’ens hårdeste nummer. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere af balladen ”All I Could Bleed”, men det er stadigvæk en ok sang. Den lyder lidt hen af Skid Row’s ”In A Darkened Room”. 

Sonic Extasy er efter min menig et ”must have” i enhver rock fans cd-samling. Og hvis du kan lide de ovennævnte bands eller bare hård rock i det hele taget, så er denne cd noget for dig. Den landede på 2. Pladsen i min personlige top 10 cd’er udgivelser fra 2009. Se mere her. 

Pump har et ry for at være et fedt live band og er da også blevet inviteret på tour med bl.a. Queensrÿche og Axel Rudi Pell. Derudover har de spillet med bl.a. U.D.O., Shakra og Vengeance. Jeg håber bandet en dag kommer forbi Danmark og giver koncert. 

Sonic Extasy er udgivet på Fastball Music. 

      (5½ ud af 6)

Lyt til Pump: http://www.myspace.com/pumprocks

_______________________________________________________________________ 

AnoxiA – A Lapdance For The Devil

 

Anmeldt af Calle: 22-02-2010

 

AnoxiA er et dansk metal band, som har sine rødder på Fyn. Bandet har udgivet et par demoer, men A Lapdance For The Devil er deres debut cd. Pladen udkom på Target Distribution/Mighty Music den 1. februar 2010. AnoxiA består af Claus Nielsen (guitar), Lars Frederiksen (sang/guitar), Allan Nielsen (bas) og Søren Frederiksen (trommer). Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke kendte bandet før cd’en dumpede ind af brevsprækken, men jeg er godt tilfreds med deres musik.

 

A Lapdance For The Devil består af 10 hårdtslående metal sange, som er en god variation mellem old school heavy og metal med lidt inspiration fra NWOBHM. Men samtidig formår bandet at blande det med nyere toner. De fleste af sangene har gode indledningsriff og guitar riffene sidder generelt lige i skabet. Søren’s trommespil virker meget professionelt og Lars’s stemme passer rigtig godt til denne genre inden for metal. Han kunne også godt blive en god power-metal sanger, da hans stemme til tider har en god melodi. Hans accent kunne måske godt være lidt bedre, men det er en mindre detalje. Mine favorit sange på cd’en er ”Lapdance For The Devil”, My Prison” og ”Hell Bent For Heaven” og er man til de lidt mere down-tempo numre, så er ”Lonely Ride” en helt udmærket sang. ”Flowers On My Grave” er jeg ikke så meget for, men alt i alt er A Lapdance For The Devil en rigtig god cd.

 

Pladen er indspillet i henholdsvis Muzirkus Studios og Jailhouse Studios og den er produceret af bandet selv i samarbjde med Tommy Hansen og Simon Jørgensen. Tommy Hansen har også stået for mixing og mastering.

 

AnoxiA har bl.a spillet opvarming for Krokus og W.A.S.P og de skulle efter sigende være et rigtig godt liveband. Jeg har personligt endnu til gode at opleve dem live. Dette fynske band er efter min mening et af de danske metal bands der er værd at holde øje med og jeg tror godt de med lidt held kan blive et velkendt navn.
 
    (4 ud af 6)

 

Lyt til AnoxiA: http://www.myspace.com/anoxiadk

 

Læs i øvrigt interview med Claus på CallesRockCorner her
_______________________________________________________________________

Psy:Code – Delusion

 

Anmeldt af Calle: 20-02-2010

 

De sidste par dage har endnu en dansk metal plade roteret på min cd-afspiller og braget ud af mine højtalere. Bandet er københavnske Psy:Code, som spiller hardcore metal og pladen hedder Delusion. Det er bandets debut cd og den udkommer den 1. marts via Target Distribution/Mighty Music. Bandet består af Schou (vokal), SteiN (guitar), Dag (bas), Tommy (guitar) og Gøtsche (trommer).

 

Som sagt spiller bandet hardcore metal og derfor er der fuld hammer på fra cd’ens start. Bandets musikalske kunnen fejler bestemt ikke noget, men sangene kan godt gå hen og blive lidt ensformige efter min mening. Efter flere gennemlyt vil jeg dog fremhæve ”The Silent Majority”, ”No Regrets” og ”As We Fail”, som nogle af de bedste sange. Man kan godt høre bandets inspiration fra bl.a. Meshuggah og Gojira og jeg er sikker på at Delusion vil falde i god smag hos metal fans inden for denne genre. Derfor kan jeg sagtens anbefale cd’en og jeg vil personligt selv høre den igen når lysten til hardcore metal byder sig. Det er mørkt, det er tungt det er hardcore!!!

 

Psy:Code har spillet opvarmning for bl.a Slayer, Mastodon, Trivium, Konkhra og Gorefest og skulle efter signet være et super live band. Du kan bl.a opleve dem i Huset i Magstræde den 27. februar (følg med på bandets MySpace via linket herunder for flere datoer).

 

Bandet har selv indspillet og produceret Delusion i deres SteiNLab Studios, men mixing og mastering har Jakob Hansen stået for.
 
    (3½ ud af 6)
 
Lyt til Psy:Code: http://www.myspace.com/psycode 

________________________________________________________________________

Invisius – The Spawn Of Condemnation

 

Anmeldt af Calle: 20-02-2010

 

Invisius er et ungt dansk metal band fra Ribe. Bandet består af Jakob Fall (vokal), Jeppe Tobiasen (guitar), Martin Bennetzen (guitar), Jeppe Andersson (bas) og Nikolaj Fogh (trommer). Bandet blev dannet i 2006 og har udgivet to demoer. The Spawn Of Condemnation er bandets debut cd.

 

Lad mig starte med at sige, at denne form for death/thrash metal ikke er det jeg hører mest, men nogle cd’er inden for denne genre, har jeg dog i min samling. Efter nogle gennemlyt af The Spawn Of Condemnation må jeg indrømme, at disse unge gutter virkelig kan deres kram. Trods deres unge alder lyder det som om bandet har spillet sammen i flere år. Jakob Fall lyder som en garvet metal sanger/growler og dobbeltguitarerne fungerer rigtig godt. Den tunge bas og trommerne sidder lige i skabet. Jeg vil ikke sige at der er nogle dårlige nummer på pladen, men skal jeg fremhæve et par af sangene, så må det være ”As I Watched You Fall”, ”Edge Of Hospitality” og ”Trample The Burning Past”. Men alt i alt er det en rigtig fed metal skive og jeg kan varmt anbefale den!!

 

Invisius lyder lidt hen af bands som danske As We Fight, The Burning og Hatesphere samt svenske At The Gates. The Spawn Of Condemnation er produceret af Christian Bonde Sørensen og mixet og mastret af Jacob Hansen. Også cover-artworket har bandet fået lavet af mesterer inden for denne genre. Det er lavet af Martin Ottosen og Johnny Haven, som tidligere har lavet artwork for bl.a. Illdisposed og The Burning.

 

The Spawn Of Condemnation udkommer 1. marts via Target Distribution/Mighty Music.  
 
    (4 ud af 6)
 
_____________________________________________________________________
 Mustasch + Karma Cowboys - Studenterhuset, Aalborg (11-02-2010)
Anmeldt af Nicki Trigger: 12-02-2010
Svenske Mustach, som havde taget københavnske Karma Cowboys med sig, lagde torsdag den 11. februar 2010 vejen forbi det nordjyske og der var, på alle måder, lagt op til en heavy aften.

Karma Cowboys lagde ud, og gik, beklageligvis, på scenen for en ret tom koncertsal, der dog gradvist fyldtes op igennem den halve time, hvor bandet var på. Publikum blev ikke bare løbende større under tid, men den gode stemning bredte sig. Forsanger Thomas Carlsens karisma samt en række fede sange tændte op i salen, og det var ganske uundgåeligt at rocke med. Karma Cowboys’ debutalbum blev nævnt talrige gange under deres koncert. Det er et album som jeg må indrømme ikke at have købt – det vil jeg bestemt gøre nu.

Aftens hovednavn gik på til noget så skrækindjagende og afskyeligt som den Eurovision melodi der snart (tror jeg nok?) vil strømme ud fra millioner af Tver Europa over, hvilket var en spøjs lille gimmick, for der kan – på ingen måde – siges at gå melodi grand prix i den når Mustach går på scenen. Derimod bliver man ramt af en røvfuld lækre guitar riffs, der lyder som heavy, når det er bedst. Taget i betragtning af, at koncerten lå på en torsdag, var Studenterhuset forholdsvist fuldt og heavyrockerne gav det ålborgensiske publikum, det de var kommet for – rockmusik som ville kunne få selv den mest standhaftige koncertgænger til at kaste sig ud i vild headbanging. I præcis det øjeblik tanken om, at Mustachs numre var ved at virke lidt for ensformige, strejfede mig, brød de det mønster, som havde fået deres set til at virke en anelse monotomt, og jeg nåede ikke at kede mig.
Alt i alt blev folket i Studenterhuset vidner til to alle tiders koncerter med bands der når langt ud over scenekanten, og jeg kan kun anbefale det århusianske rockpublikum, at fylde Voxhall til bristepunktet i morgen, når Mustach og Karma Cowboys gæster spillestedet.
Se billeder fra koncerten her
_______________________________________________________________________
Forcentury - Vanguard

Anmeldt af René: 10-02-2010
 
Og her er vi så nået til et nyt dansk band. Bandet hedder Forcentury, og deres cd har titlen Vanguard. Cd'en har gruppen selv,sørget for at få udgivet, da de endnu ikke har et pladeselskab i ryggen. Men det tror jeg bestemt, at deres fine udgivelse her kan rette op på!
 
For Vanguard er en fin start for Forcentury. Og når man lytter skiven igennem, er det tydeligt at gruppen virkelig vil det her! Det er ret sjældent, at et debut album er så gennemført. Når man tager i betragtning, at gruppen selv har skulle betale for produktion, så har de gjort det helt rigtige, ved ikke og springe over hvor gærdet er lavest! For Vanguard lyder rigtig godt. Og de har fået lavet en rigtig fed produktion. Coveret er også ret gennemført, og passer til gruppens spillestil.
 
Og hvad er Forcentury, så for en størrelse rent musikalsk? Jo, gruppen er faktisk ret alsidige! For jeg kan både spore Rhapsody i deres spillestil, men også bands som Iron Maiden, Judas Priest, Anubis Gate, og en lille knivspids Wuthering Heights. Altså primært speed metal, power metal, og heavy metal, i en fin sammenblanding. Det er teknisk velspillet, og med flot vokal fra John Thunder. Han har en lys vokal, som denne slags musik foreskriver. Guitarspillet fra de herrer Masters og Jack, sidder også lige i skabet. Ligeledes gør rytmesktionen fra Iver på bass, og Jonas på trommer også, tight og præcist. Andreas på keyboard, gør også et godt stykke arbejde. Skal jeg fremhæve et par numre, må det blandt andet blive den speedede ”Though The Eyes Of Thunder”. Eller den flotte ”The Abyss”, som har noget flot guitarspil, som minder lidt om Dave Murrays og Adrian Smiths fra Iron Maiden. Meget melodisk og i ørefaldende. Men alt i alt kan jeg kun anbefale Vanguard. Så køb den, hvis du er til de pågældende bands, og for at støtte et fedt dansk band!

Vanguard er selvfinanseret.
     (4½ ud af 6)
  
Lyt til Forcentury her: http://www.myspace.com/forcentury
______________________________________________________________________

I Love Rich – Season Of The Rich

 

Anmeldt af Calle: 09-02-2010

 

Lad mig starte med at sige, at jeg kendte ingen ting til dette band inden cd’en dumpede in dag døren for et par måneder siden. Jeg har nu haft tid til at lytte cd’en igennem et par gange og her er min vurdering.

 

Season Of The Rich består af 5 sange, der stort set alle handler om sex (resten handler om rock ’n’ roll). Så alt i alt handler de om Sex, drugs and rock ’n’ roll!!! Du kan bare ta’ et kig ned over titlerne på sangene og du så kan du, uden at være rocksagkyndig, gætte dig til indholdet i teksterne. De første tre sange hedder ”Let’s Fuck All Nigt”, ”I’m Only Here Cause Your Sister Said No” og ”Everybody’s Getting laid Tonight”. De to sidste sange hedder “I’ll Be Around” og ”Rise Up For Rock ’n’ Roll” og de minder begge to lidt om det tidligere KISS (bare ikke helt på samme højde). Selv sangeren Rich lyder lidt hen af Paul Stanley. Udover ham på bas, så består bandet af Drewblood på trommer samt Chuck E. Sleeze og Full Throttle på guitarer. Det er ikke de mest overbevisende musikkere og musikken er heller ikke den bedste jeg har hørt. Men teksterne er i det mindste lidt sjove at lytte til. De bedste sange er efter min mening ”Let’s Fuck All Night” og ”I’ll Be Around”.

 

Man ved ikke helt om man skal tage bandet seriøst eller bare grine af dem. Men hvis du en dag skulle få fat i Seasons Of The Rich, så giv den et lyt. I det mindste for humorens skyld. Jeg tror også at bandet vil være ret underholdene at se live, men det sker nok ikke på disse bredegrader.
 
   (2½ ud af 6)

 

Lyt til I Love Rich: http://www.myspace.com/iloverichrocks

________________________________________________________________________

W.A.S.P – Babylon

 

Anmeldt af Calle: 09-02-2010

 

Babylon er W.A.S.P’s 14 studioalbum siden bandets start i 1982. Pladen består af 9 sange og på cd’en medvirker Blackie Lawless (selvfølgelig) på sang og guitar, Doug Blair på guitar, Mike Duda på bas og på trommer er det Mike Dupke.

 

Cd’en første tre sange ”Crazy”, ”Live To Die Another Day” og ”Babylon’s Burning” er typiske W.A.S.P sange med klassiske heavy guitar soloer og opbygning. De er alle tre udmærkede sange, men lyder måske lidt ens, selv efter flere gennemlyt. Herefter følger en coverversion af Deep Purple’s ”Burn” og den lyder meget i stil med originalen. Næste sang er Babylon’s første stille sang ”Into The Fire”. Denne sang er sammen med cd’ens anden ballade ”Godless Run” typiske heavy ballader. Bandets eget nummer ”Thunder Red” har næsten samme indledning som ”Burn”, men lægger sig ellers tæt op af de første tre sange. Det samme gør ”Seas Of Fire”. Den sidste sang på pladen er endnu et covernummer. Denne gang et cover af det gamle Chuck Berry nummer ”Promised Land”, som dog lyder mere hen ad Elvis Presley’s version fra 1973.

 

Babylon er ikke W.A.S.P’s bedste udgivelse, men helt sikkert et lyt værd. Og bandets fans vil ikke gå helt galt i byen, hvis de invistere i cd’en. Jeg vil fremhæve ”Crazy”, ”Babylon’s Burning” og ”Seas Of Fire” som cd’en bedste sange. Bandet gæster i øvrigt Sweden Rock festivalen til sommer.

 
    (3½ ud af 6)
  
_______________________________________________________________________
 
Missing Tide – Follow the Dreamer
 

Anmeldt af René: 10-01- 2010
 
I de sidste 10-15 år, har Danmark fået det ene fede metalband, efter det andet. Her kan nævnes blandt andet Hatesphere, The Arcane Order, Mercenary, og flere andre. Men personligt har jeg savnet bands, i den mere melodiske ende. Bevares, bands som Royal Hunt og Cornerstone, har da leveret musik, i meget høj klasse i flere år. Men altid rart med nogle nye kompetente bands. Og her er så Missing Tide! Bandet blev dannet i 2007 og Follow the Dreamer er deres første cd. Og hvilken start! For selv om, jeg har hørt rock og metal i over 20 år, så har jeg MEGET sjældent lyttet til så gennemført en udgivelse. Men ærlig talt, så er jeg ikke specielt overrasket! For med sådan et lineup, kan det kun blive godt.

Her kan nævnes Henrik Brockmann på vokal. Han har tidligere sunget i førnævnte Royal Hunt, og i gruppen Evil Masquerade. Jacob Kjaer er et andet velkendt ansigt. Han har tidligere spillet guitar i Royal Hunt, og i Cornerstone. Og i rytmesektionen har vi Kasper Gram. Han spiller bas i Manticora, og har også været med i Wuthering Heights. Sidst men ikke mindst, har vi Allan Tschicaja. Han er trommeslager i legendariske Pretty Maids. Så det er dygtige, og meget erfarne musikere vi her har med at gøre.
 
Follow The Dreamer, er en meget alsidig cd, og man keder sig ikke på noget tidspunkt! Den starter med nummeret ”Follow the Dreamer”, som er melodisk hardrock, af meget høj klasse. Herefter følger ” Never Surrender”, som er i samme stil. Også skifter gruppen ellers tempo! For på ” Traces of Fire”, er vi over i noget power metal og speed metal. Kunne godt lyde lidt, som Helloween eller Masterplan. Et rigtig fedt nummer, med nogle fremragende rytmeskift, som giver det en fed variation. Et andet nummer, som er værd at fremhæve er den flotte ballade ” Broken Wings”. Hvor Henrik virkelig viser hvilken klassesanger han er. Og sådan kunne jeg blive ved! Follow the Dreamer, er fyldt med klasse fra start til slut. Og er et perfekt køb, hvis man har hang til melodisk hardrock og metal. Så teknisk velspillet og udført, at man skulle tro at det var løgn!

Follow the Dreamer er udgivet på pladeselskabet Lion Music.
 
     (5 ud af 6)
 
Lyt til Missing Tide her: http://www.myspace.com/missingtide
_____________________________________________________________________

Panzer Princess - Oh No, It's Panzer Princess 

Anmeldt af Calle: 05-01-2010 

Panzer Princess er endnu et band fra den anden side af sundet. Bandet blev dannet i 2003 (som Panzer Princess) og består at Gurra Hooker (guitar), Simon LeRue (trommer), Kelly Morgue (sang) og Sir Alex (bas). 

Oh No, It's Panzer Princess er bandets debut cd og den består af otte sange, der viser en god blanding af bluesy glam, sleaze, punk rock. Jeg vil sammenligne bandets musik med bl.a. Hanoi Rocks, Plastic Tears, tidlig Guns ‘n’ Roses samt Gilby Clarks (ex, Guns ‘n’ Roses) solo cd’er.. Bandet har nogle helt udemærkede riffs, som driver af rock n’ roll og de formår at variere deres sange. I åbningsnummeret “Ass Hole, Bastard (Son Of A Bitch)” er en helt udemærket indledningsnummer og bandet gør her brug af en mundharmonika. Mine andre favorit sange på Oh No, It's Panzer Princess er “No Good”, “Please Come Down” og “Rob The Bank”. De andre sange er for så vidt også gode og det enste nummer der falder lidt ud er “Gag Me, Cuff Me”. Indledningen på sangen “Sadat Bloody Sadat” minder måske også lidt for meget om Guns ‘n’ Roses “Rocket Queen”. Lyden på cd’en kunne godt være bedre, men jeg føler mig underholdt og rocker godt med på sangene. 

Så er du til punket glam, sleazy rock med et touch af blues, så vil Oh No, It's Panzer Princess være lige noget for dig. Jeg kan ihvertald godt anbefale cd’en. Den er rå, beskidt og ikke mindst underholdene (især de klicheer der gøres brug af i teksterne).Ja det er bare ren rock ‘n’ roll..... 

    (4 ud af 6)

Lyt til Panzer Princess: http://www.myspace.com/panzerprincess

_______________________________________________________________________

Sister – Deadboys Making Noise 

Anmeldt af Calle: 05-01-2010 

Sister er et svensk band der har et par promoer og EP’er i bagagen. De blev dannet i slutningen af 2005 og består af Jamie (sang), Rikki (bas), Cari (trommer) og Lestat (guitar). 

Deadboys Making Noise er bandets nyeste EP og den består af syv sange. Sister’s musik minder mig om en blanding af tidlig Alice Cooper blandet med noget Murderdolls og Wednesday 13. Derudover er der en lille snært af CrashDïet indover, men det er nok i kraft af Martin Sweets’ indblanding. Han har mixet Deadboys Making Noise. Dette høres mest i sangene “Body Blow” og “When You Fall”. Sammenligningen med Murderdolls er størst i “Crash Boom Bang”, “Top Of The Line” og afslutningsnummert “I Don’t Mind If You Die”. Denne sang varer kun 2 min 22 sek, men venter du så til 7 min og 10 sek, så kommer der en akustisk sang som hedder “Chop The Top”. Denne kunne jeg godt have været for uden. Sangene på Deadboys Making Noise er desværre lidt for ensformige i mine ører, men de bedste sange på EP’en er efter min mening “Too Bad For You” og “When You Fall”. 

Jeg har en tidligere promo fra Sister, hvor deres musikstil og look er lidt mere glam og sleazy og jeg synes umiddelbart, at de har skiftet lidt for meget i genre og look. Jeg så  bandet live for nogle år siden og dengang var der en god energi på scenen og dette prøver bandet også at få ud på denne EP. Det lykkedes til en vis grad, men ikke helt. 

   (2½ ud af 6)

Lyt til Sister: http://www.myspace.com/sisteronline

_______________________________________________________________________

CallesRockCorner  | callerock@gmail.com