Nye indlæg

Trouble Circus – Ain’t Shit

Skrevet af Calle
16-10-2013

Trouble Circus er et rock band fra Bodø i Norge. Bandet blev dannet i 2008 og består af Eirik Evjetun (sang), Kristian Nygård Solhaug (guitar), Lasse Johnsen (bas) og Geir Langvald (trommer). Ain’t Shit er deres debut album og det er samtidig mit første bekendtskab med bandet. Albummet udkom godt nok sidste år, men jeg har først lige fået det tilsendt fra Head First Entertainment. Den udgave jeg har fået er inklusiv et bonus track, som samtidig bandets nyeste single ”Use Your Mind”.

Trouble Circus spiller en god blanding af punk-rock, metal og sleazy hard rock. Og de nævner da også Backyard Babies, The Hellacopters og Turbonegro som nogle af deres inspirationskilder. Ain’t Shit består af 11 sange, hvor der er fuld knald på fra start til slut, på nær lige det sidste minut i sangen ”Downtown”. Her gør bandet brug af lidt stille klaverspil.

Bandet sprudler af energi, power og tonsvis af punk rock attitude. Udover punk-rocken i sange som ”F.A.D.C.” og ”Use Your Mind”, eller metallen i f.eks. ”25 Days”, så har bandet også indspillet sange i mere 80’er hard rock stil i form af ”Do U Wanna” og ”Julia”. Så der er god variation i musikken og lidt for en hver smag. En ting er dog sikkert – der er fuld knald på gennem hele albummet!!! Mine favoritter på albummet er førnævnte ”Julia” og ”Do U Wanna” samt åbningsnummeret ”Hypocrite Man” og livenummeret ”Legalize”. Sidst nævnte sang bringer bandet igennem næsten alle de nævnte genre.

Bandet selv produceret Ain’t Shit, med hjælp fra Elvin Skau, og de har virkelig formået at få den rette punk feeling indover på skiven. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at det er det de har ville have ud til lytteren. Sangene er rimelig catchy og musikerne gør det godt. Eirik har en powerfuld vokal som passer fint til musikken, men personligt kan jeg dog bedst lide den når han synger frem for at ”skrige”.

Man kan roligt tjekke Ain’t Shit ud, hvis man er til musik med attitude og fuld knald på. Og kan man lide bands som de ovennævnte inspirationskilder, så går man ikke helt galt i byen med Trouble Circus. Jeg vil helt sikkert følge dem i fremtiden.

Ain’t Shit er ude via Union Records/Head First Entertainment.

  (4½ ud af 6)
 
Besøg Trouble Circus på Facebook her. (De fleste sange kan i skrivende stund høres under YouTube fanen).

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com