Vanishing Point - Distant Is The Sun

Vanishing Point kommer fra Melbourne, Australien og de er ude med nyt album, Distant Is The Sun. Albummet udkom 21. februar 2014 og er bandets 5. studie album. Jeg synes der er kommet rigtig meget god musik ud af Melbourne det seneste stykke tid. Jeg vidste ikke at Vanishing Point kom fra Melbourne, men Damnations Day, som jeg også har anmeldt, samt Elm Street som jeg har oplevet live, kommer begge derfra, og det rykker alt sammen pænt vildt.

Vanishing Point spiller melodisk metal, grænsende til det progressive power metal og det er rigtig lækkert. Skiven rummer 14 numre, i varierende tempo og hårdhed, men jeg kan lide det hele. Faktisk er det et af de albums, som jeg ikke kan lægge fra mig igen. Og jeg kan næsten ikke beslutte mig for et yndlingsnummer, for de er faktisk alle sammen ret fede på hver deres egen måde.

Efter en kort intro er vi på.  Første rigtige nummer ”King Of Empty Promises” er et rigtig tempo fyldt nummer, og der bliver ikke kigget til siderne. Samtidig med at der er rigtig god fart på, så er det fremragende produceret og rigtig lækkert pakket ind. Nummeret er klart et af mine favoritter på albummet.

Selvom tempoet bliver taget lidt af, igennem de næste numre, så er der rigtig taget hånd om detaljerne. Nogle heavy bands elsker at lyde som ”thrash”, men Vanishing Point er nærmest det modsatte. Det er råt uden at være Thrashet, og det er blidt uden at være sukkersødt.

Selvom det er svært at vælge en absolut favorit på denne skive, tror jeg nu alligevel at jeg lander på skæring 5 ”Circle Of Fire”. Det starter med lidt piano strofer, hvorefter strygere, guitar og rytmesektion går op i en højere enhed. Det er svært at beskrive hvordan musik påvirker ens humør, men det her nummer får mig op i et højere gear. Det sparker røv, for at sige det mildt…

Hele albummet er en rigtig dejlig blanding af hurtigt og langsomt, hårdt og blidt. Uanset hvilken ende af heavy skalaen man er til, så vil jeg tro at man kan finde noget lækkert på dette album.

Jeg er specielt begejstret for trommerne der arbejder ubønhørligt hele vejen igennem, med nogle super detaljer og skift i rytmen, som jeg ikke ville påtage mig. Men det er ikke kun trommerne. Guitar harmonierne er bare super lækre, sammen med strygere, kor og piano, og vokalen er lige så veldisponeret, rå, klar og lækker som resten af produktionen.

Sidste skæring 14 ”April” er en stille afslutning på en fantastisk fest. En sød og blid guitar ”hymne”, som sætter et eftertrykkeligt punktum på en fed oplevelse. Tak for den.Jeg bliver nødt til at give 6 ud af 6, ellers ved jeg sq ikke hvornår jeg skulle gøre det…

Distant Is The Sun er ude via AFM-Records.

     (6 ud af 6)