Nye indlæg

Redwood Hill – Collider

Skrevet af Calle
29-01-2015
Redwood Hill er et dansk metal band, som holder til i København. Bandet består af Marco (vokal), Toby (guitar), Brian (guitar), Jens(bas) og Andreas (trommer). Collider er bandets andet album, men det første kendskab fra min side.

Genren er (ifølge bandet selv) modern post-black/post hardcore metal. Og som den skarpe læser måske ved, så er det ikke den genre jeg personligt lytter mest til. Men når det så er sagt, så synes jeg faktisk dette er et ret fedt album. Jeg skulle lige lytte det igennem nogle gange og så blev jeg grebet mere og mere af det musikalske univers bandet bevæger sig i. Og det er mørkt og dystert!!

Albummet består ”kun” seks sange, men det har en varighed på godt 43 minutter. Det vil sige at flere af sangene er ret lange og den korteste er ”Wie Ein Adler” på næsten fem minutter. Men det gør ingenting, for der er en rigtig god variation i hver enkelt sang. De bygges op af både stille passager for derefter at bryde ud i en tons tung doom-agtig metal. Der growles på alle sangene, men ca. midt i nummeret ”Albedo” kommer der lidt almindelig sang med clean vokal. Mine favorit sange på albummet er åbningsnummeret ”Microgravity” og den førnævnte ”Albedo”. Men som sagt er det seks gode sange bandet har indspillet.

Collider er et DIY album, som bandet efter min mening kan være yderst stolte af. Jeg synes det er et utrolig lovende band inden for deres genre og de har efter min mening en stor chance for at bryde igennem på det internationale marked. Giv Redwood Hill et lyt. Jeg var som sagt ikke solgt ved første gennemlyt, men albummet voksede stille og roligt på mig.

Collider 
udkom 13. november 2014.
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Redwood Hill på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com