Et amerikansk baseret band med dansk islæt er ude med en EP på 4 numre 29 april 2016. Bandet hedder Scandic Tribe, og deres EP har titlen Made in Scandinavia. Ifølge deres eget udsagn skal der udkomme et fuldt album senere på året.
Stilen er ret tilbagelænet / afslappet rock. Lyden og produktionen er af glimrende kvalitet, og forsangeren har faktisk en meget fed stemme, men det fanger mig ikke rigtig. Jeg synes det virker lidt gammeldags i opsætningen, og det er muligt at det er med vilje. Jeg kommer til at tænke lidt på gode gamle Styx, som jeg hørte en del tilbage i 80’erne.
I min optik er det bedste af de 4 numre ”Revolution Of Confusion”. Her får vi lige et halvt minuts tempo skift, men ellers sker der ikke det helt store. Som sagt er forsangeren nok det mest positive / oplivende på denne EP.
Bandet består af danske Morten G.P og norske Thomas Økland, men alt er produceret i USA, hvor de 2 nu er bosat. Musikken er produceret i samarbejde med Roy Z, som har produceret for bl.a. Judas Priest og Bruce Dickinson.
Er man til rolige rock riffs, uden det store fart og tempo, er Scandic Tribe måske det der skal til. Jeg giver Scandic Tribe 3 ud af 6
Made In Scandinavia (EP) udkom 29. april.
Besøg Scandic Tribe på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg