Amerikanske Helleborus er ude med deres andet album. Titlen er noget så mundret som Saprophytic Divinations og det udkom 6/12-2019
Vi har at gøre med det som de selv kalder Melodisk Black Metal, og det er ikke en genre jeg har dyrket ret meget, men den er alligevel ved at vinde en plads i mit musikalske metalheart. Hvis man kender og har lyttet til danske Baest, så vil jeg sige at man ikke rammer ret meget ved siden af skiven. De 2 bands lyd univers minder utroligt meget om hinandens, og jeg skal ikke kunne vurdere hvem der kom først.
Lad os starte med navnet Helleborus, som er navnet på en smuk men giftig plante, som blomstrer om vinteren, og som vi på dansk kalder for en julerose. Så langt så godt. Dernæst titlen: Saprophytic er en organisme (plante) som lever på opløst (rådnet) organisk materie, og Divination er en form for spådom eller forudsigelse, men hvad de 2 ord sammensat, helt nøjagtigt betyder, det giver mig nærmest bræk fornemmelser, og så har det vel ramt ”et-eller-andet”…
Selvom genren er forholdsvis ny for mig, så tror jeg faktisk at den her skive er et godt entry-point for en nybegynder. At jeg rent faktisk kan høre hele skiven, uden at blive ”mæt” eller nærmere ”fyldt op”, tyder på at de her amerikanere kan noget med deres sangskrivning og deres diversitet, inden for genren. Der er faktisk rigtig mange nuancer i musikken, som gør den spændende, og ikke bare en massiv mur af larm og uforståelig growl, hvilket jeg synes præger andre bands i samme boldgade.
Jeg bliver ofte fanget af et band, hvis jeg kan relatere til vokalen. Man kan ikke sige at vokalen er tiltalende, men den passer SUPER godt til musikken, og det er præcis sådan den SKAL være, for at det hænger sammen. En mere clean vokal ville ødelægge det samlede billede. Jeg er imponeret over at man kan fremdrive den slags vokal / lyde, uden at splitte sin stemme helt ad. Jeg forestiller mig at det må være den slags lyd man bliver mødt med, hvis man lige løfter låget til helvedes port, og stikker øret indenfor.
Jeg er nok mest pjattet med de 2 første numre. Dystert, tungt og samtidig tempofyldt. Jeg synes faktisk det er det som Helleborus kan. De kører ofte i 2 tempi, og det giver musikken en fantastisk dynamik. Tredje nummer ”Verum Fidei” er et helt lille klassisk mesterværk, som skiller sig helt ud fra de andre numre, men som giver et fint afbræk.
Måske er mit favorit nummer i virkeligheden ”Nocte Amans”. Det skyldes måske det nærmest sing-along venlige omkvæd, som jeg sagtens kunne forestille mig at skråle med på, til en koncert.
Jeg håber at jeg opdager det, hvis de kommer til DK, på et tidspunkt, så skal jeg nok dukke op. Helleborus får sq 5 ud af 6
Saprophytic Divinations udkom 6. december 2019 via Redefining Darkness Records.