The Blue Dawn er 3. udspil fra italienske Odd Dimension, og det første med den nye sanger, Jan Manenti. Bandet beskriver sig selv som værende et ”cult modern prog metal band” og det rammer ret præcist. De har en på én gang moderne og alligevel velkendt lyd, ligesom der er tydelige prog-referencer i mange af numrene. Tænk Dream Theater, der leger med Avantasia på en bund af Rush og Porcupine Tree, måske med et stænk Iron Maiden. Så er vi ved at nærme os. Det er musik, man skal lytte til nogle gange, førend det for alvor folder sig ud, men det er på alle måder værd at investere lidt tid i. Det er musikalske proteiner og tankeguf, langt fra de tomme kalorier, man ofte bliver spist af med i andre sammenhænge.
The Blue Dawn er et eksistentielt sci-fi koncept album og så ved man godt, hvad klokken har slået. Det er episk, det er kringlet og det er på alle måder storslået.
”The Invasion”, albummets første single, er meget varieret og her kan man virkelig høre kvaliteten af sanger Jan Manentis vokal. Udover ham består bandet af Gianmaria Saddi på guitar, Gabriele Ciaccia på keyboards, Gigi Andreone på bas og Marco Lazzarini på trommer. Der ud over optræder der et hav af gæster på albummet, bla. Eliana Parodi, der har en fabelagtig stemme, keyboardvirtuosen Derek Sherinian (ex-Dream Theater) og Roberto Tiranti (sanger i Labyrinth).
”Life Creators” er albummets bedste skæring. Det er stramt komponeret, utrolig varieret i rytmen, og i det hele taget mærker man her, hvor godt bandets maskinrum – bas og trommer - fungerer. Det er super tight og lægger en solid bund under både guitar og keyboards. Det er dog de flotte vokalharmonier, som virkelig tager prisen her. De sidder bare lige i skabet.
Titelnummeret ”The Blue Dawn” er på én gang albummets lettest tilgængelige nummer og samtidig vildt kompliceret og overraskende. På trods af de skæve rytmer og vilde breaks, ja så er der faktisk også noget klassisk rock over dele af det. Det er virkelig svært ikke at blive revet med, på trods af de over 10 minutter nummeret varer. Man keder sig aldrig i Odd Dimensions selskab.
Seneste singleudspil ”Escape To Blue Planet” starter med et utroligt smukt forspil med klaver og cello, som langsomt fører os over mod det majestætiske omkvæd. Det lyder fabelagtig godt. Midtvejs smadres de gode takter desværre af en amatøragtig monolog af karakteren ”The ruler”, komplet med Arnold Schwartzenegger-engelsk og dæmonisk tegneserie-latter – Muhahahah! Det er virkelig ærgerligt, for resten af nummeret fungerer super fedt og er både iørefaldende og overraskende. Det er tydeligt, at de kan rigtig meget, de her drenge, men det virker ind imellem som om, de ikke helt kan tøjle idéerne og dosere dem fornuftigt.
Odd Dimension har overordnet set fat i noget rigtig fedt her. De er ikke helt oppe og ringe, men det er pokkers tæt på. Selvom selve historien måske virker lidt naiv og primitiv, så forføres man af musikken og stemningerne. Det er som en film eller en roman lavet om til lyd. Læn dig bare tilbage og slå ørerne ud. Ind imellem bliver det måske en tand for selvhøjtideligt, ja næsten lidt komisk, men det tilgiver man hurtigt, for musikken er bare så overvældende gennemført og, nå ja – smuk. Giv dem et lyt og et like. Det fortjener de så absolut.
The Blue Dawn udkommer den 26. marts 2021 via Scarlet Records.
(5 ud af 6)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg