Nye indlæg

Snew – What’s It To Ya

Skrevet af Calle
04-09-2012

For ca. halandet år siden anmeldte jeg Snew’s andet album ”We Do What We Want” og det album var jeg ret glad for. Nu har bandet så udsendt deres tredje fuld længde album What’s It To Ya og de forsætter bare derudaf med fuld knald på deres AC/DC-inspirerede hard rock. Bandet består af Curtis Don Vito (sang), Andy Lux (guitar), Mark Ohrenberger (trommer) samt bandets nye bassist Willie Basse, som tidligere var fronmand I Black Sheep. 

Som sagt er stilen på albummet rendyrket hard rock i bedste AC/DC stil, men der er også hentet inspiration fra bands som eksempelvis Motörhead, Rhino Bucket og Jackyl. Og i kraft af Curtis’ vokal, som er rå og hæs, kan man ikke undgå denne sammenligning. Men når det er sagt, så synes jeg Snew gør det rigtig godt. Jeg synes især man skal lægge ører til første singlen ”Pull My Singer” og åbningsnummeret ”Release The Beast”. Men også sange som ”I Got A Rocket”, ”Clever Girl” og titelnummeret ”What’s It To Ya”. Bandets forrige album var hard rock fra start til slut, men på dette album har de faktisk lavet et nummer, som tenderer til at være en ballade. Det er sangen ”Bad Words”, som er en helt udmærket sang. Som titlerne måske antyder, så handler teksterne om sex og rock ’n’ roll. 

What’s It To Ya er indspillet i Total Access Recordings i Los Angeles med Ken Scott (Beatles, David Bowie og Supertramp) bag knapperne. Producer på albummet er Bobby Owsinski, som også producerede bandets to første albums. 

Det nye album lever efter min mening ikke helt op til forgængeren, men det er sku tæt på!! Jeg synes bare lige det mangler det sidste skud adrenalin for at sprudle lige så meget som ”We Do What We Want”. Men albummet kan stadigvæk varmt anbefales til alle AC/DC, Jackyl og Rhino Bucket fans derude. Snew udviser stor attitude og energi og de skider på hvad der er hot. Det her er ”beskidt” hard rock når det er bedst!!!! 

What’s It To Ya udkom 7. august

     (4½ ud af 6)   


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

CallesRockCorner logoet er designet af Joachim Friberg