Nye indlæg

Stöj Snak – Songs About Beliefs (EP)

Skrevet af Calle
19-11-2012

Stöj Snak er et side projekt fra Mighty Midgets manden Niels Sørensen. Han står som både sangskriver og producer + en hulens masse instrumenter. Derudover har han inviteret en flok gæstemusikere med på pladen. Han beskriver selv bandet som et folk-punk-screamer-songwriter projekt og ydermere beskrives bandet, som hvis Bob Dylan spillede i Green Day. Jeg kendte intet til Stöj Snak, før jeg var så heldig at modtage Songs About Beliefs på en limited orange vinyl EP fra manden selv. Det gjorde selvfølgelig, at jeg straks måtte tjekke musikken ud.

EP’en består af fem sange og beskrivelsen af ”genren” passer meget godt. Jeg har lyttet til den orange vinyl en del gange, faktisk så mange gange, at andre nye indkøb har måtte vie pladsen. Og jeg er faktisk meget imponeret over sangskrivningen og den skønne tilgang til musikken Niels ligger for dagen. Jeg synes han har formået at indspille nogle unikke sange indenfor en genre, som jeg i hvert fald ikke hørt før. Så allerede det giver en stjerne i min bog.

Ep’en starter med første singlen ”Collateral Damage”, som er en perfekt åbner. Herefter sættes tempoet lidt ned på ”State Of Mine”, som virkelig lyder som Bob Dylan møder Green Day. Der gøres brug af mundharpe og selve melodien kunne sagtens være at finde på et Green Day album. Næste sang er ”Party On The Hillside”, som leder mine tanker i retning af lidt ska. Tempoet sættes igen lidt ned på EP’ens fjerde sang ”Great Ideas Need Landing Gear”. Sidste sang hedder ”No Refunds” og den er, sammen med ”Collateral Damage” mine personlige favoritter på Songs About Beliefs. Alt i alt er det fem gode sange, hvor der er en tilpas god variation. Melodierne er rigtig godt skrevet og man bliver i godt humør af at lytte til Niels’ sange.

Derudover synes jeg at sangene har energien og attituden fra punken, selvom der bruges både akustiske guitarer, banjo, tamburin og hvad har vi. Mundharpen giver den rette singer-songwriter feeling til musikken og samlet set giver det et overordnet flot helhedsindtryk. Jeg synes Niels har fat i noget specielt og den musik han laver med Stöj Snak er ikke noget man hører hver dag. Jeg tror godt han kan komme langt, hvis bare musikken kommer for de rigtige ører. Jeg er i hvert fald imponeret!!!

Køber du EP’en via nedenstående link, så medfølger der et bonus track.

Songs About Beliefs er udkommet via 5FeetUnder Records.


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com