Nye indlæg

Purple Eclipze - Perfect Pictures (EP)

Skrevet af Peter Letting
17-02-2024
Purple Eclipze er danske, med rødder i Ballerup og de er ude med en EP med 5 numre.

Jeg får helt gåsehud, da ”Calling You” starter. Det er sådan en helt Pink Floyd agtig intro, og når Cita sætter ind med sang, så vokser gåsehuden bare til nye højder. God start. Det er en stille, dyb og velskrevet sang og Steen’s vokal får mig til at tænke på Joe Cocker. Sjovt som musik kan føre til sammenligninger og tankespind… Musikken er godt skrevet og den fanger mig i en dejlig afslappet og rolig stemning. For en gangs skyld hører jeg ikke ”larm”, men mere ”ballade”, og det kan også noget. Må indrømme at når Cita kravler op i registeret senere i sangen, så er jeg solgt 😊

Det er helt tydeligt, at inspirationen i Purple Eclipze er hentet tilbage i 70’erne, men eftersom medlemmerne i bandet er voksne mennesker, så giver det jo god mening. Det er som om, den genre og musik periode, man introduceres for, som barn og helt ung, hænger ved hele livet. Så lige en opfordring til nuværende forældre: Husk at spille RIGTIG musik for jeres unger, og ikke kun TikTok ”wannabees” 😊

Purple Eclipze består af. Steen Aabrink på vokal og guitar, Martin Brohm Hansen på bas og kor, Chrizz Louder på guitar, Ib Enemark på keyboard, Henrik Dyrup på trommer og ikke mindst Cita Jans på vokal og kor.

Nummeret ”Earth”, er så vidt jeg tolker en hyldest til vores moder jord. Noget med, at når nu vi lever hele vores liv ”på og af” jorden, så skal vi huske at give noget tilbage. Og det er jo både rigtigt og vigtigt, for hvis vi ikke passer på jorden, så forsvinder vi jo også… Earth har sådan en funky vibe, og det svinger sq meget godt.

”Sweet Tears” er ude på Spotify i en Radio Edit. Jeg kan faktisk bedre lide den udgave som jeg sidder med her på EP’en. Synes det klæder den at blive trukket lidt ned i tempo. En sød sang om hvordan en latter kan få ”de søde tårer” frem. Meget poetisk.

Jeg kan godt lide Purple Eclipze, og det er da bare endnu mere sympatisk, at de er lokale, så mon ikke jeg tager fruen under armen en dag, og finder et arrangement i Ballerup, hvor Purple Eclipze giver et nummer eller 5 😊
 
Perfect Pictures udkommer i foråret 2024.
 
 (4 ud af 6)
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com