Nye indlæg

The Supervisors - Supervising The Industry

Skrevet af Calle
24-12-2011

The Supervisors er et norsk skate punk band, som blev dannet i Oslo i 2009. Bandet blev dannet af fire gutter, som havde det samme formål med musikken og det var at skabe en melodisk punk som var hurtig oprigtig. Bandet består af Stian Nilsen (sang/guitar), Thomas Hansen (guitar), Johan Larsson (sang) og Simen Stensland (trommer). 

The Supervisors var et ukendt band for undertegnet, men nu har jeg hørt deres debut albummet igennem nogle gange, og jeg synes faktisk de er gode til det de gør. Normalt hører jeg ikke så meget skate punk, men jeg må sige at disse fire fyre har fået mig til at lytte mere til denne genre.Supervising The Industry består af 11 sange og albummet har en varighed på bare 22 minutter. Altså en gennemsnitsvarighed på bare 2 minutter. Mine personlige favoritter på albummet er åbneren ”Strike The Match”, som sætter en god standard for resten af pladen og ”Roughshod United Faction”. Derudover kan jeg godt lide ”Machines” og ”Line Of Fathers”. Mit eneste problem er nok, at sangene godt kan virke lidt ensformige, men det er nok bare mine utrænede skate punk ører. Som sagt synes jeg Supervising The Industry er et godt album!!!

Musikkerne er gode til deres kram og det virker rigtig godt med to guitarer. Der er et fedt flow i musikken og det virker som om trommeslageren og bassisten fungere rigtig godt sammen og supplere hinanden godt. Samtidig har Johan en fed stemme, som virker perfekt til denne genre. 

Bandet har selv produceret albummet og det er Johan der har mixet det. De har indspillet pladen i Jalla Studios i Oslo, på nær trommerne som er indspillet i Cantus Studios ligeledes i Oslo. 

Supervising The Industry er udkommet via danske 5FeetUnder Records. 

     (4½ ud af 6)  

Lyt til The Supervisors: http://www.reverbnation.com/thesupervisors


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com