Hess - Living In Yesterday

Hess har selv skrevet og produceret det meste af albummet, og han leverer selv vokalen, samt en del af det instrumentale. Udover det har han et flok af musikere ind over diverse numre, så det er nærmest lidt af et sammenskudsgilde. Hele besætningen er som følger: Peter Lesperance (guitar og bas), Creighton Doane (trimmer), Howie Simon (guitars soloer på “ What If “ & “ It’s Over“), Magnus Karlsson (guitar solo på “ Living In Yesterday“), Chris Green (guitar solo på “ Where To Run“), Tommy Denander (guitar og keyboards på “I Don’t Wanna Want You“), strings på “What If “ & “It’s Over“ arrangeret af Pete Whitfield, performed af Pete Whitfield, Sarah Brandwood-Spencer, Paulette Bayley (violins) Simon Turner og Nick Trygstad (cellos), Marcie Free (backing vocals på sang 1,2 og 3), samt Darren Smith (backing vocals på sang 4 – 10). 

Personligt vil jeg gerne høre musik som jeg kommer i godt humør af. Desværre synes jeg at dette album hælder til den negative side på tekst fronten, som mest handler om brudte løfter og ulykkelig kærlighed. Det er nok den type rock / pop som klæder Hess’s vokal , og er man til rock ballader af den lidt melankolske slags, vil dette album sikkert være en lækkerbisken. 

Men jeg må erkende at mit humør faldt i takt med at numrene blev afviklet. Det er simpelthen for kedeligt og almindeligt til at fange min opmærksomhed, og jeg sad flere gange og tænkte på hvordan en del af sangene kunne have været skrevet til Melodi Grand Prix, hvilket ikke lige var den genre jeg havde forventet mig. 

Måske er det en lidt hård dom at fælde. Jeg er ret overbevist om at de involverede musikere, samt Harry Hess ”himself” er ganske kompetente folk på deres område, og de har sikkert masser af fans som har fulgt dem igennem en lang karriere. Jeg synes bare ikke rigtigt at det kommer til udtryk på Living in Yesterday, og jeg keder mig lidt i selskabet.

Living In Yesterday udkommer 24. august via Frontiers Records

   (2½ ud af 6)