|
|
|
Kasper Damgaard – When Everything FallsSkrevet af Calle 25-10-2012 Personligt kender jeg Kasper Damgaard fra sin tid sammen med Mike Tramp, hvor han medvirker på flere af Mike’s albums, bl.a. “Recovering The Wasted Years”, “More To Life Than This” og “Songs I Left Behind”. Derudover har han spillet i Cornerstone og Zauce og han spiller i Big Black Bug og til dagligt også med Kings Of Rock. When Everything Falls er Kasper’s tredje solo album.
Stilen på albummet er melodisk hard rock, hvor der både spilles de mere rå rock sange, men der er også blevet plads til de mere stille af slagsen. Hvis man er til de mere hårde sange, så skal man lytte til ”Let Me Through”, ”What Kind Of World” og det instrumentale åbningsnummer ”Luftwaffe”. I sidst nævnte viser Kasper virkelig sin guitar kunnen. I den mere stille ende af skalaen findes de bluesinspirerede sange ”It’s All Up To You” og ”I Do Hide”. Sidst nævnte minder mig en del om noget der kunne passe godt ind på en Richie Sambora solo-udgivelse. Der er i alt 8 sange på When Everything Falls og efter min mening er der en god variation gennem hele albummet. Mine favorit sange på albummet er ”When Everthing Falls”, ”What Kind Of World” og afslutningsnummeret “Need To See You Know”.
Kasper har ikke den største stemme i rock historien, men den fungere godt til hans sange. Tilgengæld spiller han rigtig godt guitar og der er flere gode guitar soloer henover albummet og mange flotte melodier. Alt i alt synes jeg det er et solidt rock album, som jeg varmt kan anbefale, at man tjekker ud. Der er dejligt med en dansk rock guitarist, der tør stå på egne ben og udgive sine egne sange, selvom det store publikum for den slags musik, måske ikke lige findes her i lille Danmark.
Kasper har selv skrevet alle sangene på albummet og spiller selv guitar og synger. Derudover fungerer han også selv som producer. Udover ham medvirker Kim Hagemann og Jørgen Lang på albummet.
When Everything Falls er udkommet via Mass Relay Records og er tilgængeligt på både iTunes, Amazon, TDC/Yousee-play og eMusic.
Lyt til Kasper Damgaard: https://www.myspace.com/591215134 eller på YouTube her og her.
|
|
|
|
|
Kommentarer
- #1
Martin Poulsen 26-10-2012 09:28 Det album vil jeg da meget gerne høre. Kan man kun købe det digitalt eller er det også udkommet på CD?
- #2
Calle 26-10-2012 09:31 Hej Martin. Ifølge presseskrivelsen er albummet "kun" udkommet som digital download på de nævnte sider. Mass Relay Records har satset på det digitale marked.
1