Svenske Bloodbound har begået en ægte perle indefor traditionel Heavy Metal med cd'en In The Name Of Metal.
Cd'en starter med titelnummeret "In The Name Of Metal", og er en blanding af Lordi og Iron Maiden. Første gang jeg satte skiven på vidste jeg ikke om de gjorde grin med metalgenren fordi de bruger alle "klicherne" fra start 80'erne, men efterhånden som jeg hørte cd'en igennem fandt jeg ud af at de mener det og lad mig slå det fast; DE GØR DET GODT.
Som sagt er der elementer fra Lordi og Iron Maiden, men også fra Accept og Judas Priest og Rising Force (Yngwie Malmsteen) og alle de andre. Jeg er ret glad for den sound de har, som er klar og autentisk med en god ballance som passer godt til den form for Metal de spiller.
Patrik Johansson var en rigtig god stemme der til tider minder om Bruce Dickinson (Iron Maiden) men har en stor del egen styrke og er bestemt ikke en kopi af før omtalte. Det er specielt når Patrik kommer op i de høje og lange toner han har Dickinson-tonen.
Der er 12 numre på og ikke et af dem er under middel - alle numrene er let tilgængelige, hvilket jeg frygtede lidt i starten så ville betyde at man hurtigt ville blive træt af den, men det er faktisk ikke sket. "King Of Fallen Grace" er et rigtig Power Metal nummer som dét skal lyde.
Den tunge "Metalheads Unite" kunne godt blive en ny slagsang for genren, hvor man i fællesskab skråler M-E-T-A-L for Metal. Skal man fortælle andre, hvad Heavy Metal er kort fortalt med én cd, er denne cd et godt bud.
In The Name Of Metal udkom 9. november via AFM-Records
(5½ ud af 6)
Lyt til Bloodbound: http://www.myspace.com/bloodboundonline
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg