Soleil Moon har udgivet albummet On the Way to Everything 2. Nov 2012 på Frontiers Records og jeg har lyttet til det. Måske er jeg bare svær at imponere, men den her melodiske radio rock genre, virker en anelse kedelig i mine ører. Sang nummer 3, som også er titel nummeret ”On the Way to Everything”, virker bekendt, og så alligevel ikke. Det er et udmærket nummer, og ingen tvivl om at Larry King er en dygtig sanger, og han har nogle rigtig professionelle musikere med.
Nummer 4 ”Blackbird” kunne jeg godt have undværet. Jeg har aldrig været den store The Beatles fan, og selvom det da er et udmærket nummer, så HAR det ligesom været der. Det virker måske som en sikker vinder at hive sådan et nummer med på skiven, men ikke for mig.
Men så i sang nummer 5 ”Goodnight Irene”, skete der noget da jeg hørte den første gang. Det er nærmest en vuggevise, men jeg kom til at lytte til teksten. En sang om en far, som synger en sang til sin lille pige. Men pigen bliver syg da hun vokser op, og faderen skal så synge sangen igen efter at hans lille pige har forladt denne verden. Jeg må bøje mig og erkende at det trak en lille tåre frem i øjenhulen, naturligvis fordi jeg selv har en lille prinsesse derhjemme, og tanken om at jeg skulle synge den sidste sang for hende på den måde, rørte mig dybt. Pyha….
Nummer 7 ”Burn” er et dejligt lille instrumental nummer, som jeg godt kunne tænke mig havde været lidt længere; trukket lidt mere ud i en mere progressiv stil.
Resten af albummet har tendens til at blive en smule ”Fame” musical-agtigt, og det tiltaler mig ikke rigtigt.
Der er nogle gode kræfter med ind over albummet og de 2 herrer som tegner Soleil Moon, Larry King og hans makker John Blasucci, er fremragende musikere.
Desværre synes jeg at albummet er en lidt blandet fornøjelse, og derfor får det kun 3 ud af 6.
On The Way To Everything er ude via Frontiers Records.
(3 ud af 6)
Lyt til Soleil Moon: http://www.reverbnation.com/soleilmoon
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg