Collateral Damage er et metal band Italien, som startede i 2004 og besætningen blev fuldendt i 2006. Bandet består af Matteo Lannaioli (sang), Alex Damage (guitar), Blade Silestri (guitar), Steve Jordan (bas) og Slam Cage (trommer). Dette album blev allerede indspillet i 2009, men dengang blev det kun udgivet i Italien. Jeg er kommet i besiddelse af albummet gennem bandets danske manager.
Collateral Damage består af 8 sange, som er kraftigt inspireret af 80’er/90’ernes heavy/power metal. Hvis du tænker bands son Anvil, Iron Maiden, Fates Warning, Iced Earth og Metal Church, så får du måske en ide om stilen. Der er fuld knald på lige fra starten af og på syv af de otte sange ”fræser” bandet bare afsted. Kun i næstsidste sang ”Light In The Dark Side” sættes tempoet lidt ned. Albummet er sat sammen af noget solidt guitararbejde, samt en bas og nogle trommer, der bare tordner derudaf. Dertil skal lægges Matteo’s stemme, som passer fint til denne genre inden for heavy rocken. Især på førnævnte ”Light In The Dark Side” kan man høre hans gode variation i stemmen. Her kommer han både ned i den mere dybe vokal, men også helt op i de høje toner. Mine personlige favorit sange på albummet er ”Man Of Brain”, ”Night Holiday” samt den meget Iron Maiden inspirede ”Drunk In A Bloody Rain”. Men alt i alt er det otte gode sange – ikke fremragende, heller ikke dårlige, men bestemt over middel.
På det produktionsmæssige plan kan man heller ikke sætte en finger på noget. Bandet har, sammen med Alberto ”Skizzo” Bonardi, gjort et godt stykke arbejde. Instrumenterne lægger godt i forhold til hindanden og de er godt tilpasset vokalen. Trommerne kunne måske godt ligge en lille smule højere i lydbilledet, men det er nok bare mig.
Bandet er ikke helt på højde med de tidligere nævnte bands, men jeg synes bestemt, at du som læser af denne anmeldelse, bør give Collateral Damage en lyt. Ifølge presseskrivelsen er der planer om en mindre tour i Skandinavien i løbet af foråret, så man kan måske også få muligheden for at se bandet live.
Collateral Damage er ude.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg