Nye indlæg

Jorn – Traveller

Skrevet af Rene Nielsen
18-08-2013

Den norske sanger Jørn Lande, er kendt for hans medvirken i blandt andet Beyond Twillight, Masterplan, Ark, og har også arbejdet sammen med Magnus Karlsson. Men denne her anmeldelse handler om hans nye cd, som har titlen Traveller. Jeg havde i 2009 fornøjelsen af at skulle anmelde, hans på det tidspunkt nye cd "Spirit Black". En udgivelse jeg på det tidspunkt, og egentligt også stadig væk, er ret så begejstret for. 

Men nu skriver vi 2013, og Jorns nye cd Traveller er en realitet. Desværre har jeg ikke den samme begejstring for Traveller, som jeg dengang havde for "Spirit Black", hvorfor vil jeg uddybe i de følgende linier. Cd'en starter egentligt ganske godt, med den temperamentsyldte "Overload", som har godt med smæk på, og som egentligt er en fed start på den nye udgivelse. Men så går det desværre lidt ned ad bakke. De følgende numre "Cancer Demon", "Traveller", "Window Maker", er uden fede melodier, og uden de gode omkvæd, ja, jeg må ærlig talt indrømme at jeg keder mig, og ikke føler mig godt underholdt. 

For mig lyder det som om, at Traveller, lyder som nogen af Jorns tidligere udgivelser, "Lonely Are The Brave" og "Spirit Black". Der absolut INTET nyt under solen, og ærlig talt så er Traveller, en monoton og lidt kedelig omgang melodisk heavyrock. Her er INGEN overraskelser overhovedet! 

Et er at der ingen nye tiltag er i musikken, derfor kan man som lytter godt føle sig godt underholdt alligevel. Men det er for mig desværre ikke tilfældet. Jeg må dog indrømme at Jorns musik, som altid er godt udført, og han yder selv en fornem præstation som sanger,og det samme gør hans yderst kompetente musikere. Men hvad hjælper det, når de fede omkvæd og melodier generelt ikke er tilstede på Traveller. Så jeg vil faktisk anbefale nye lyttere af Jorns musik, at gå uden om den her, også dykke ned i hans omfangsrige bagkatalog, og så finde hans tidligere udgivelser frem. Både som solist, men også med førnævnte bands. De giver et bedre billede af Jorn, og de mange kvaliteter han har som sanger og som solist. 

Traveller udkom 14. juni på Frontiers Records.

  (2½ ud af 6)


Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com