Nye indlæg

Xorigin - State Of The Art

Skrevet af Lars Frosz Nielsen
06-10-2013

Ved første gennemlytning troede jeg at det måske var en ny Jean Michel Jarre cd jeg havde sat på, men så kom der gang i rock'en, og så var dén sat på plads.

Tankerne ledes hen imod TOTO og i den boldgade. Man bliver i godt humør af at lytte til cd'en. Stilen er let, ikke at forstå at det er letbenet, ligegyldigt eller let at mestre, men forstået på den følelsesagtige måde. For rockfolket er det god og velspillet pop. Frontvokalen er meget tydelig og koret er flot. Til tider er der meget "Peter Cetera" (Chicago) over både sang og kor.

Der er 11 numre med en gennemsnitslængde på godt fire minutter, så man er godt underholdt for pengene. Det er, som sagt god melodiøs rock i den lidt popede ende - uden at det skal opfattes nedsættende, for det er det på ingen måde.

Xorigin består af norske Johannes Stole på sang og keyboards, svenske Daniel Palmqvist på guitar og chilenske/svenske Daniel Flores på trommer og bag knapperne som producer.

Det er er et meget velproduceret album og alle instrumenterne ligger godt i lydbilledet. Korarbejdet er upåklageligt.

Er man kun til den tunge del af rocken skal man nok ikke forvente den store åbenbaring, men er man lidt bred i sin rock-smag vil man helt sikkert nyde State Of The Art.

Jeg forestiller mig at dette album ville gøre sig godt i mp3'eren på vej ned af sneklædte bjerge på et snow-board

State Of The Art er ude via Frontiers Records.

  (5 ud af 6)
 
Besøg Xorigin på Facebook her. 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com