Franske Existance er ude med deres debut album Steel Alive. Existance har eksisteret siden 2008 og har tidligere udgivet en demo med 8 sange, men her er altså et helt album med 11 numre.
Albummet var på gaden allerede 25. april 2014, og har ligget alt for længe i min ”ToDo” skuffe. Nu da jeg endelig har fået taget hul på albummet, kan jeg da godt undre mig over at det skulle tage SÅ lang tid.
Hvis man mikser Iron Maiden (med albummet ”Killers”), Saxon (med albummet ”Power & the Glory”) og Judas Priest (ca. British Steel eller Screaming for Vengeance) i en stor blender, tilsætter en god portion moderne teknik og lyd kvalitet, og hælder miksturen i halsen på 4 franskmænd, så opstår bandet Existance.
Det er retro metal af den fedeste skuffe. Ikke så meget pis, bare fede numre. Åbningsnummeret ”Legends Never Die” har et dejligt frisk tempo og en lækker intro. Det kunne godt gå hen og blive mit yndlingsnummer. Nummeret har en fed energi og masser af drive. Sådan et nummer man ikke rigtigt kan blive træt af.
De næste 3 numre ”Black Viper”, ”The Siren” og ”Dead Or Alive” fortsætter i samme lækre stil, som tager mig tilbage til en svunden metal tid, men som samtidig løfter denne umiddelbare genre ind i det nye årtusind. Skæring 5 hedder ”Slaughter”, og her skrues bissen lidt mere på. Der skrues lige lidt op for tempoet og hårdheden, men stilen er fortsat den samme velkendte og det holder hele vejen.
Resten af skiven er tilpas varieret til at det aldrig går hen og bliver ensformigt eller kedeligt. Den her skive beviser bare for mig, at det ikke behøver at være så avanceret eller kompliceret for at være godt. Jeg kan super godt lide rigtig meget af det ”nye” metal, og mange af de nye bands er super fede og helt fantastiske, men den gode traditionelle metal genre holder stadig. Jeg giver Existance 4½ ud af 5
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg