|
|
|
Frank Lauridsen – How It Feels To Be FrankSkrevet af Calle 20-10-2014 De unge læsere af anmeldelser på denne side vil sikkert sige – hvem fanden er Frank Lauridsen? Og de ”ældre” læsere vil sikkert tænke – The Baronets og Midnigt Sun. Jeg er nok et sted midt imellem, for jeg kender godt de to nævnte bands (i kraft af en god ven, som er meget musikinteresseret og samtidig er 20 år ældre end mig), men jeg kender/kendte ikke de enkelte bandmedlemmer fra de bands. Men Frank var som sagt en sanger i de to førnævnte bands tilbage i 60'erne og 70'erne. Nu har han så begået sit første reelle solo album.
Stilen på albummet er rhythm & blues med elementer fra bl.a. soul, country, west-cost-rock og sågar lidt gospel. Albummet består af 12 sange, hvoraf 2 af dem er coverversioner af Stephen Stills ”For What It's Worth” og Curtis Mayfield's ”People Get Ready”. I sidst nævnte har Frank sågar tilføjet sit eget b-stykke. Begge sange er gode coverversioner og de ligger rigtig godt til Frank's stemme. Der er blevet plads til både up-tempo og down-tempo sange på albummet. Lyt blot til åbningsnummeret ”Shake That Rhytm” samt ”Wheeling And Dealing” og ”Don't Call Home”, som hører til blandt up-tempo sangene. Eller ”If I Had A Dollar” og afslutningsnummeret ”Burn My Bridges” som hører til blandt de mere stille sange. Alt i alt er det 12 gode sange med velskrevne melodier, som fanger lytteren i et fast greb. Selv en hard rocker som mig!!!
How It Feels To Be Frank er indspillet af Louise Nipper i Soundscape Studio på Frederiksberg (alle pånær sang nr. 4 og 7) og JB Studio i Hillerød (sang nr. 4 og 7). Albummet er mixet af Lars H. Nissen i Sund Sound Recording Studio i Fredensborg. Musikkerne på albummet inkludere bl.a. Allan Bo Larsen (guitar), Jakob Olsne (guitar på én sang, men også medskribent på flere af sangene), René Vork (bas), Frede Christensen (trommer) og Lasse Storgaard (keys). Derudover medvirker der en del kendte danske sangere på backing vokaler. De tæller bl.a. Allan Mortensen, Ivan Pedersen, Lone Selmer, Niels H.P. og Veronica Mortensen. How It Feels To Be Frank er et velproduceret og velspillet album.
How It Feels To Be Frank er et dejligt behageligt, velspillet, ærligt og bundsolidt album med rigtig gode sange. Og Frank har stadigvæk stemmen, der kan få ethvert kvindehjerte til at smelte (selv min egen kone spurgte ”hvem er det du hører, han synger godt”, mens jeg sad og anmeldte pladen). Hans stemme er bl.a. blevet sammenlignet med Steve Winwood's. Jeg synes også den til tider kan inde lidt om Anders Blichfeldt's stemme.
Dette album er for fans af en god omgang rhythm & blues og samtidig folk der bare godt kan lide en god melodi, som samtidig er tilført en fantastisk stemme. Tak til Giant Sheep Music for at kontakte mig med henblik på anmeldelse af albummet.
How It Feels To Be Frank udkom 20. marts via Giant Sheep Music.
Besøg Frank Lauridsen på Facebook her.
|
|
|
|
|
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg