Nye indlæg

Hayseed Dixie – Hair Down To My Grass

Skrevet af Calle
26-02-2015
Hayseed Dixie er et amerikansk rock/blue-grass band, som blev dannet i 2000 og bandet består af John Wheeler aka Barley Scotch (sang, guitar og violin), Jake Bakesnake Byers (bas), Hippy Joe Hymas (mandolin) og Johnny Butten (banjo).

Hayseed Dixie har gjort sig i at spille rock klassikere i bluegrass versioner. Bl.a. har de udgivet en tribute til AC/DC (A Hillbilly Tribute To AC/DC). Nu er de så ude med dette album, som består af 12 rock klassikere fra 70'erne og 80'erne. Det inkluderer bl.a. sange som Bon Jovi's ”Living On A Prayer”, Def Leppard's ”Pour Some Sugar On Me”, Europe's ”The Final Coutdown”, Aerosmith's ”Dude Looks Like A Lady”, Journey's ”Don't Stop Believin” og sangen der startede hele ideen til netop dette album, nemlig Survivour's ”Eye Of The Tiger”. Inspirationen til det nye album opstod under en forårsturné i Tyskland i 2014, hvor Hayseed Dixie på deres vej fra Dortmund til Frankfurt hørte Survivors kæmpehit fra 1982, “Eye of the Tiger”, seks gange på seks forskellige tyske radiostationer - på samme dag.

Hvad synes jeg så om dette album? De spiller jo mange af de sange som har lagt grundstenen til min musiksmag. Sange som elsker i deres oprindelige form. Skal man så pille ved dem? For mig gør det ikke så meget, for man kan jo altid gå tilbage og lytte til de oprindelige sange. Og disse fire fyre spiller su deres instrumenter godt. Samtidig er det sjovt at høre sangene i bluegrass versioner. Og ikke nok med det, så har bandet valgt at indsynge Scorpions sangen ”Wind Of Change” på tysk og kaldt den for ”Wind Der Veränderund” (det burde dog være med g til sidst ifølge mine tyskkundskaber). Og man må også lettet lidt på smilebåndet når man hører en banjo soloer i flere af sangene som f.eks. ”The Final Coutdown” og "Pour Some Sugar On Me".

Hair Down To My Grass er produceret og indspillet af John Wheeler i Bennett’s Barn & Grill i Cumbria, England i juli 2014. Mix og mastering er også foretaget af John Wheeler i Renaissance Recording i Nashville, Tennessee, USA i august 2014.

Nok er det sjovt at høre sangene i en anden version og musikkerne spiller som sagt godt, men på et helt album bliver det dog lidt for ensformigt i mine ører. Men det er godt spillet og lydmæssigt også godt produceret, så min dom må blive lidt over middel.
 
Hair Down To My Grass udkom 12. januar.
 
  (4 ud af 6)
 
Besøg Hayseed Dixiepå Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com