|
|
|
Ghost Iris – Anecdotes Of Science & SoulSkrevet af Calle 18-03-2015 Ghost Iris er et dansk metal band, som består af tidligere medlemmer fra bl.a. AsWe Fight, Road To Manila og Shaped Like Swans. De fire musikkere i bandet er Jesper Vicencio Gün (vokal), Nicklas Grønlund Thomsen (guitar og bas), Peter Lykkeberg Larsen (guitar og bas) og Sebastian Linnet (trommer). Bandet blev dannet i sommeren 2012.
Anecdotes Of Science & Soul er bandets debut album og stilen er progressiv metalcore. Det er rimelig god power på albummets 10 sange og melodierne tilpas tekniske. Samtidig er der også en god variation i sangene med flere temposkift og skiftenede vokal. Der både growles og synges rent. Mine favorit sange på albummet er åbningsnummeret ”Dreamless State” samt ”Everlasting Bliss” og ”Dream Cathing A Nightmare”. Derudover medvirker Mirza Radonjica fra bandet Siamese (tidl. Siamese Fighting Fish) i sangen ”Magenta Pt. 2: Astral Projection”.
Bandet er teknisk dygtige og det kommer helt klart til udtryk i deres musik. Derudover har Jesper samtidig en tilpas rå growl vokal, som passer perfekt til genren. Og gør han sig også godt med den rene vokal.
Albummet er blevet til i samarbejde med producer Jeppe Andersson, som tidligere har arbejdet bl.a. med Raunchy, Invisius, Scarred By Beauty og Mew. Sammen har de ramt en super fed lyd, hvor instrumenterne og stemmen ligger godt i forhold til hinanden.
Alt i alt er det 10 gode sange bandet har indspillet på Anecdotes Of Science & Soul og det er helt klart et debut album de kan være stolte af. Jeg spår bandet god succes, især i udlandet. Gør dig selv den tjeneste at tjekke bandet ud!! Dansk metal med international klasse.
Anecdotes Of Science & Soul udkom 23. februar via Prime Collective.
Besøg Ghost Iris på Facebook her.
|
|
|
|
|
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg