Nye indlæg

The Driftwood Sign – The Driftwood Sign (EP)

Skrevet af calle
20-03-2015
The Driftwood Sign er et svensk rock band med base i Malmö. De blev dannet i 2009 og består af Anders (vokal og guitar), Nils (guitar + bas i et par sange), Danny (trommer) og Felix (bas). Denne selvbetitlede EP er bandets anden. De spiller en blanding af hard rock, heavy metal og nyere amerikansk lydende rock som f.eks. Alter Bridge, Shinedown, 3 Doors Down og Creed.

EP'en består af fem sange, hvor den ene er en genindspilning af en tidligere sang. Sangene er ret catchy med gode hooklines og fængende melodier. Der er godt tempo over sangene og musikken bliver spillet af kompetente musikkere. Musikken er samtidig rimelig tung og har en grunge-agtig lyd. Anders har en forholdsvis high pitch vokal, som i starten virker lidt malplaceret, men efter flere gennemlyt, så synes jeg faktisk den ligger godt til bandets musik. Jeg havde det lidt på samme måde med Myles Kennedy i Alter Bridge.

Mine favorit sange på EP er ”Open Fields”, som har en Iron Maiden-inspireret intro, samt ”Disorder”, som bandet har lavet en musikvideo til (se den her) og åbningsnummeret ”Leech”. Sidst nævnte har en Led Zeppelin-lydende intro. Men de sidste to sange ”Even You” og ”No Longer Young” ligger lige i hælene på dem. Så alt er alt er det fem gode sange jeg har lagt ører til. EP'en er blevet mixet og masteret af Tue Madsen.

Som sagt er sangene er godt skruet sammen og musikken er samtidig tilpas varieret, så jeg synes det er en yderst god EP bandet har udsendt. De har efter min mening en international lyd og jeg vil helt sikkert se frem til mere god musik fra dem.
 
The Driftwood Sign (EP) udkommer 24. marts.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg The Driftwood Sign på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com