Room Full Og Ghosts er et nyt dansk band, som består af Nikola Majkic, Mirza B. Hansen, Frederik Schmidt, Daniel Hansen. Tre af gruppens fire medlemmer har en lang historie bag sig, og har spillet i flere bands sammen. Dette har medført til et solidt sammenspil og en fælles dynamik, der ikke er til at tage fejl af. Til sammen har bandet en stor erfaring indenfor en lang række genre men med fødderne plantet solidt i rocken.
EP’en består af 3 utrolig velskrevne sange, hvor vi både for lidt rock og lidt fra den mere stille side. Inspirationskilderne tæller da også navne som eksempelvis Bruce Springsteen, The Killers, U2 og The Gaslight Anthem. Der lægges ud med titelnummeret ”Dust”, som er en rigtig god rock sang med en mindeværdig melodi og et catchy omkvæd. Herefter kommer ”Dancers In The Dark”, som en lidt mere mid-tempo, især indledningvis. Herefter sættes tempoet lidt op. Igen en sang med en meget fængende melodi. EP’en afsluttes med den stille og utrolig flotte sang ”Comfort Of The Night”. Her kommer Springsteen inspirationerne virkelig til sin ret. Alt i alt er det 3 rigtig gode sange bandet har skruet sammen og variationen er god. Jeg synes tit en EP med ”kun” 3-4 sange hurtigt kan blive lidt for ensformig, men dette er bestemt ikke tilfældet med Dust.
Produktionen er rigtig god og bandets medlemmer spiller godt. Derudover er vokalen god og passer rigtig godt til musikken. Jeg får en følelse af, at bandet virkelig brænder for det de laver og for den musik de nu engang har valgt at spille. Der er en utrolig skøn feeling over denne EP og man får lyst til at sætte den på repeat og lytte til de 3 sange igen og igen.
Så afslutningsvis kan jeg kun sige, at man bør tjekke Room Full Of Ghosts ud. Især hvis man er til nogle af ovennævnte bands eller hvis man bare godt kan lide god musik med velkomponerede melodier. Jeg er blevet fan og vil helt sikkert følge bandet fremover.
Dust udkom 27. april.
Besøg Room Full Of Ghosts på Facebook her.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg