Nye indlæg

EVRA – LIGHTBEARER

Skrevet af Brian Risom Nielsen
27-06-2015
Lækkert!! Utroligt lækkert metal fra aller første tone der fræser ind i ørene. Lightbearer starter op med en instrumental sag på et helt minut og 9 sekunder. ”I Lysets Skær” er lavet så godt at jeg, hver gang jeg hører det, sidder og nynner med i velglæde, for inderst inde ved jeg hvad der kommer til at ske når det ene minut og de ni sekunder er overstået, og festen virkeligt går i gang.

”Curse of The Moon”. I første omgang bliver man betaget af stemningen da sangen starter op, med fart der kan gøre en motorvej misundelig. SANGEREN fortæller højt, dog ikke tydeligt, hvor skabet skal stå. Det er sådan en rar måde han er sur på. Men jeg kan simpelthen ikke fange ordene. Det opleves til tider i det fine omkvæd, at et ord eller en linje bliver opfanget, men mine slidte ører kan ikke helt følge med til at forstå hvad der bliver sunget. Det gør dog ikke noget på nogen måde. Det lyder godt! Jeg tror her at det vil være en lækker detalje og hjælp hvis jeg kunne finde et eksemplar på vinyl med lyrics på innersleevern'.

Det følgende numre er af samme støbning. Det sidder præcist i solar plexus! SMÅKAGE! Som vi siger her i Jylland. ”Washed Away” er en single værdig. Den sang viser en teknisk formåen af alle fem medlemmer af denne københavnske kvintet. Frederik, Marc, Nicholas, Emil og Ole sparker alle konkurrenter langt væk med deres musikalske overlegenhed. Det er pladens næst længste sang på vanvittige fire mintter og elleve, men der findes bands der skal bruge ni minutters sange for at vise en variation af den grad, som man finder her. Det er FAN'ME smukt!

Hele pladen stinker af så utroligt en kvalitet og lækker fræsemetal, at jeg har fundet nye detaljer samlige overdrevent mange gange jeg har hørt den. Hver gang jeg nåede slutningen af den niende og sidste sang, og de kun(!!!) tredive minutter, som pladen varer, endegyldigt var en realitet, sad jeg efterladt med en lækker, men samtidig, foruroligende ro i kroppen. Var det slut? Hvad fanden skete der? Jeg må ha' mere!! Frederik, Marc, Nicholas, Emil og Ole. Tak!

Lightbearer udkommer den 21. august 2015, og der er allerede lavet en plads til den. Lad det være sagt med det samme. At modtage seks stjerner må være forpligtende. Derfor giver jeg seks stjerne til EVRA for denne plade. Sangene griber hinanden, og sammen bygger de bro mellem et utal af geniale variationer. Men gad vide om de også kan bygge bro til mange flere plader?
 
Lightbearer udkommer 21. august via Prime Collective.
 
  (6 ud af 6)
 
Besøg Evra på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com