Nye indlæg

Red Sun Revival – Identities

Skrevet af Calle
10-07-2015
Tidligere i år anmeldte jeg Red Sun Revival’s EP ”Embers” og nu er de så tilbage med deres andet fuld længde album Identities. Red Sun Revival er et engelsk alternativ/gothic rock band, som blev dannet i 2011. Bandet består af Rob Leydon (vokal og programming), Panos Theodoropoulous (bas), Matt Helm (guitar) og Christina Emery (violin). Derudover medvirker Simon Rippin som trommeslager på dette album. Bandet udgav deres debut album ”Running From The Dawn” i 2012.

Red Sun Revival spiller som sagt alternativ/gothic rock eller som de selv betegner det dark wave. Og de er da også inspireret af bands som f.eks. Depeche Mode, Nick Cave, The Mission og Sisters of Mercy.

Identities består af 9 nye sange samt én ny-indspilning af ”Mistakes”, som tidligere har været udgivet som single. Sangene er efter min mening meget enslydende og kedelige. Men jeg kan godt høre at musikkerne spiller godt, og det er sikkert bare fordi denne genre ikke tiltaler mig særlig meget, at de virker kedelige på mig. Af de 10 sange på albummet, så hører førnævnte ”Mistakes” til mine personlige favoritter. Andre sange jeg kan fremhæve er ”Four Walls” og afslutningsnummeret ”The Awakening”.

Det er Rob Leydon der har skrevet sangene og det er også ham der har indspillet musikken. Og så er albummet blevet produceret og mixet af Stephen Carey. Overordnet set er Identities godt produceret. Det er et velspillet album, men for mig er det lidt en langgaber.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg stadigvæk ikke er blevet den store fan af Red Sun Revival. Men hvis du er til musik inden for denne genre eller synes rigtig godt om nogle af de ovennævnte bands, så bør du måske tjekke bandet ud.
 
Identities udkom 19. juni via Echozone.
 
(3 ud af 6)
 
Besøg my Red Sun Revival på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com